Studerende i opråb: Lad mig dog få noget erfaring fra det virkelige liv!

»Og hvad vil du så bruge det til?«

Dér kommer det, det mest frygtede spørgsmål for humanister. Typisk falder det til familiemiddage eller andre småakavede arrangementer, når man fortæller om sin uddannelse.

Sveden pibler frem under trøjen og munden bliver tør, mens man famler efter et nogenlunde svar på det spørgsmål, som man også ofte stiller sig selv.

Som humanist på fjerde semester er jeg ved at være rutineret i den slags situationer, og jeg plejer at svare, at jeg drømmer om at komme i praktik på en ambassade eller et konsulat. Så nikker min samtalepartner forstående, og så er snakken færdig. Der er alligevel ingen af os, der ved, hvad der præcist foregår sådan et sted.

Jeg ville vove mig ud af KUA’s trygge betonvugge og ind arbejdsmarkedet

Laksko og storrumsdiplomati

Men det havde jeg tænkt mig, at jeg snart skulle finde ud af. Jeg havde lavet researchen, jeg havde undersøgt de mulige praktikpladser, og jeg var lige så langsomt begyndt at like skjorter, blazere og laksko på Vinted, så jeg var klar til at komme i praktik til foråret. Jeg ville vove mig ud af KUA’s trygge betonvugge og ind arbejdsmarkedet.

Men en forårsdag på studievejledningens kontor på ENGEROM sprang min lille, lyserøde ønskeboble om storrumskontor og diplomati. Det er nemlig ikke længere muligt at komme i praktik på bacheloren på HUM. Fra efterårssemestret 2026 træder noget så sexet som en ny tilvalgsordning på humaniora i kraft.

Den erstatter det selvtilrettelagte tilvalgssemester med tilvalgspakker til 45 ECTS, der efter sigende skal være mere »erhvervsrettede, tværfaglige og praksisnære«. Disse tilvalgspakker fjerner muligheden for praktikophold, som man jo ellers kunne fristes til at beskrive som den ultimative erhvervsrelevante studieaktivitet.

I stedet for at gøre min faglige profil mere relevant for arbejdsmarkedet, føler jeg mig bundet af en smallere humanistisk profil, end jeg havde planlagt i starten af mit studie.

Jeg ringede rundt til forskellige studievejledninger for at høre, om det virkelig kunne passe. De bekræftede desværre, at ændringen gælder for hele det humanistiske fakultet. På CSS, derimod, er praktik for bachelorstuderende stadig muligt – bare ikke for os, heller ikke hvis vi tager tilvalgsfag hos dem.

LÆS OGSÅ: Min generation har glemt højtideligheden. Og at vi har noget at kæmpe for

Min drøm om praktik skyldes især et ønske om at kunne afsøge muligheder og spore mig ind på den vej, jeg gerne vil gå i mit fremtidige arbejdsliv. Det ville uden tvivl også gøre det nemmere at vælge en retning for min kandidat.

Mange af mine medstuderende på sproguddannelserne overvejer at blive gymnasielærere, men hvordan kan man vide, om man er skabt til at dirigere en hær af teenagere, eller om man trives med at jonglere kultur, politik og sprog på en ambassade, hvis man ikke har afprøvet det?

Hvorfor er KU så insisterende på at holde lige præcis os humanister væk fra virkeligheden?

Med mulighed for at komme i praktik både på bacheloren og på kandidaten, har man dobbelt så stor chance for at finde ud af, hvad man vil – og ikke vil – på den anden side af KU’s beskyttende mure.

LÆS OGSÅ: Biblioteket er ikke bare et studiested – det er vores samlingspunkt

Kamp mod statistikkerne

Min lille empiriske undersøgelse viser, at jeg ikke er den eneste humanist, som drømmer om praktik. Og på andre fakulteter, for eksempel det samfundsfaglige, er det stadig (i hvert fald på udvalgte uddannelser) muligt at tage praktik på bacheloren. Så hvorfor er KU så insisterende på at holde lige præcis os humanister væk fra virkeligheden?

Vi bliver med statistikker og nedskæringer konstant mindet om, at humanister er en udsat gruppe, når det kommer til at finde jobs. Men når vi så vil ud at prøve vores faglighed af, så insisterer KU på at binde os fast i en humaniorakælder, mens de taler om at styrke vores tværfaglige profiler.

Slip os dog løs, råber jeg fra min lille, tyske ølkasse helt nede i bygning 24 i den bagerste ende af KUA. Slip os løs og lad os få den smagsprøve på vores fremtidige karrierer, som kun et praktikforløb kan give. Så vi kan blive både dygtigere og stoltere humanister.

LÆS OGSÅ: Vi brune studerende klumper os sammen på ALI-uddannelserne