AI findes »derude«. Det betyder ikke, at den hører hjemme på universitetet

KU vil bruge 110 mio. kroner på en satsning på kunstig intelligens på universitetet. Et hyppigt argument for at inddrage den nye teknologi er, at når den nu findes »derude«, skal vi forberede de studerende på at møde den.

Men hvis det forhold, at noget allerede findes, i sig selv var en gyldig grund til at integrere det på universitetet, ville der ikke være nogen grænse for, hvad vi skulle inddrage i vores virke.

Det forekommer mig derfor bagvendt at bruge 110 mio. kroner på at integrere kunstig intelligens, blot fordi teknologien allerede findes.

Vi risikerer at invitere et fænomen indenfor, som i langt højere grad udgør et problem end en løsning, sådan som nogle af mine kollegaer allerede har gjort gældende.

LÆS OGSÅ: Kom til undervisningen … også den er virkelig kedelige

Hvad skal de studerende egentlig lære?

Vi må i stedet tage udgangspunkt i, hvad vi egentlig kan og skal tilbyde dem, der ønsker at tage en lang videregående uddannelse.

Hvad skal de lære og hvorfor? Er det vigtigste, at de får redskaber, som kan løse en given opgave for dem, fordi opgaven skal løses?

Skal vi billedligt talt stikke dem en gummibåd, fordi de skal lære at svømme, eller en lommeregner, fordi de skal lære hovedregning – blot fordi både gummibåde og lommeregnere findes »derude«?

Eller ønsker vi, at de skal lære at løse opgaven selv, fordi det har en værdi i sig selv at kunne det?

Skal vi lære dem at udlicitere deres dømmekraft og i sidste ende deres myndighed til en maskine, som vi dårligt nok forstår? Eller skal vi understøtte deres evne til at tænke selv?

Først når vi har svaret på disse og lignende spørgsmål, kan vi tage fat på den omfattende opgave med at beskrive, hvordan vi bedst når vores mål – og med hvilke redskaber.

LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab