AI-propaganda og TikTok-radikalisering: Forskningsprojekt om antisemitisme i Danmark er nu i gang

Da Sofie Lene Bak med kollegerne 30. september i år skulle indvie Nationalt Forum for Antisemitismestudier på Søndre Campus, skete det under politibeskyttelse.

Omstændighederne understreger ifølge Sofie Lene Bak, der er lektor i historie på SAXO-instituttet og leder af projektet, hvorfor der er brug for et forskerforum dedikeret til forskning i antisemitisme:

»Jøder er trods alt den eneste minoritet i Danmark, der skal sende deres børn i en skole bag pigtråd og tre meter højt hegn. Selv når man skal indvie et center for antisemitismeforskning på Københavns Universitet, skal det ske under politibeskyttelse,« siger hun.

Forummet er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitet og fik i december 2025 11,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

LÆS OGSÅ: KU-lektor får 12 millioner kroner til at forske i antisemitisme

Politisk har der været fokus på området. Aftalepartierne bag forskningsreserven 2026-2029 skrev forskning i antisemitisme ind i aftalen som selvstændigt punkt. Her blev man enige om at afsætte 12,0 millioner kroner til forskning på området i 2026.

Pengene skal bruges på formidling, netværksdannelse og til at undersøge tre områder med »akut behov for ny viden,« som Sofie Lene Bak formulerer det: Historisk kontinuitet, meningsdannelse og danske jøders erfaringer med antisemitisme.

Det, man allerede ved, er, at antisemitismen flytter sig.

Og det går stærkt, siger Sofie Lene Bak.

»Det er accelereret helt vildt siden 2023. Der er nogle måder at tænke og tale om jøder på, som er blevet mainstream på meget kort tid,« siger hun.

Sprængfarlige definitioner

Forskningsfeltet er politisk betændt. Det skyldes ifølge Sofie Lene Bak særligt krigen i Gaza. Men berøringsangst hjælper ingen, siger hun. Og selv om det kan få instinkterne til at stritte imod, har hun ikke i sinde at styre uden om de rødglødende områder.

»Vi er nødt til at tage tyren ved hornene og gå ind, hvor det gør allermest ondt, og hvor det er er allermest følsomt og politisk betændt. Ellers mangler vi mod som forskere,« siger hun.

En uenighed drejer sig blandt andet om selve begrebet. Ikke om hvorvidt antisemitisme findes, men om hvad det betyder.

Derfor arbejder de i projektet heller ikke ud fra IHRA’s definition af antisemitisme, som flere lande – herunder Danmark – har tilsluttet sig.

Sofie Lene Bak og kollegaerne vil i stedet bruge definitioner, der kan skelne mellem diskurs og effekt – noget »politiske definitioner« ifølge forskeren ikke indfanger.

»En ting er diskurs, altså symboler og retorik. En anden ting handler om oplevelsen af antisemitisme og dens konsekvenser, altså effekten,« siger hun.

»Hvis vi på forhånd beslutter, at noget er antisemitisk, så afskærer vi os fra at analysere hvorfor. IHRA-definitionen fastslår fx, at sammenligninger mellem Israel og nazismen er antisemitiske. Hvis vi som forskere accepterer den præmis, afgør vi jo, at noget er antisemitisme, før vi overhovedet har undersøgt det. Det er uinteressant, fordi vi netop forsøger at forklare hvorfor,« siger Sofie Lene Bak.

Nyt terræn

Antisemitisme er ikke længere forbeholdt samfundets mørke afkroge med hemmelige pamfletter, langskaftede læderstøvler og kronragede isser.

Den har spredt sig, fortæller Sofie Lene Bak, og en af projektets opgaver at gøre opmærksom på netop det.

»Mange tænker på antisemitisme som noget, der hører hjemme i nynazistiske miljøer. Men den har flyttet sig til venstrefløjen, til islamistiske miljøer og er blevet et mainstream-fænomen,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Jødisk studerende frygter antisemitisme

Pilen peger primært på internettet.

I den før-digitale tidsalder kæmpede de nynazistiske bevægelser i Danmark med et indbygget dilemma. De skulle udbrede budskabet, men kæmpede også mod en kraftig fordømmelse. Efter en periode med voldsomme konfrontationer med offentligheden i 1990’erne, tog man til takke med at hviske i krogene og snige pamfletter ind gennem brevsprækker.

Problemet forsvandt, da man kunne samles online: Ansigterne gled væk bag opdigtede brugernavne, og rækkevidden blev global.

Men det viste sig at blive en udfordring for de nynazistiske organisationer, fortæller Sofie Lene Bak.

»De gjorde, hvad de kunne for at koble sig på udviklingen med digitale nyhedsbreve og hjemmesider. Men den nynazistiske bevægelse i Danmark var jo et gammeldags parti med en stærk hierarkisk struktur. Den gik i opløsning på grund af internettet.«

Fællesskaberne blev løsere, mindre hierarkiske og fandt nye platforme at udbrede budskaber på. Et af de nye fællesskaber er særligt målrettet unge, og det gør Sofie Lene Bak »virkelig bekymret.«

»Chatrooms i computerspil og sociale medier er blevet steder, hvor unge mennesker kan eksponeres for antisemitisk indhold og påvirkes i meget højere grad.«

Dog understreger forskeren, at det er en fejl at reducere onlineradikalisering til et ungdomsproblem:

»Man ser også mange voksne mennesker på internettet, parkere deres opdragelse og dømmekraft i indkørslen – det foregår bare på Facebook i stedet for på Discord eller TikTok.«

AI-propaganda

Antisemitismen, som florerer i chatrooms og på sociale medier, er ofte visuel og subtil. Men det er ikke nyt, fortæller Sofie Lene Bak.

»Jøder har været en fast figur siden vittighedsbladenes fødsel. En af grundene til, at moderne antisemitiske memes fungerer så godt, er, at de trækker på en antisemitisk kulturarv,« siger hun.

For eksempel den karikatur at jøder har store næser, fortæller forskeren.

»Det er jo ikke et træk, der har hold i virkeligheden. Men det skal understrege en fremmedhed og grimhed ved jøder med det formål at skabe en distance.«

Det samme gælder associationen mellem jøder og penge, fortæller hun.

Førhen var det typisk tegninger af jøder med en pengesæk – i dag illustreret gennem koblinger mellem dollartegnet og davidsstjernen.

Når budskaberne er subtile og pakkes ind i humor, får det os til at sænke paraderne og bidrager til en normalisering, som kan gøre antisemitisk indhold mainstream.

Dertil kommer en ny, næsten uoverskuelig udfordring.

»Kunstig intelligens var kun nævnt som en bisætning i vores oprindelige ansøgning. Men nu – mere end to år efter – er billedet noget anderledes,« siger Sofie Lene Bak.

Problemet har ifølge forskeren flere facetter. Mange kan nu producere falske billeder og videoer. Omvendt er få mennesker i stand til at se, hvornår noget er AI-genereret, siger hun.

»For en antisemitismeforsker er det her enormt uhyggeligt.«

Ekstremismeforskning viser nemlig, at det at blive eksponeret for store mængder visuel antisemitisk indhold, medvirker til radikaliseringsprocesser, fortæller Sofie Lene Bak.

»Det er svært at sige med sikkerhed, hvor langt der er fra tanke til handling, men følelsesmæssigt engagement og vrede øger risikoen for voldelig handling.«

Mærker det selv

Sofie Lene Bak lægger ikke skjul på, at feltet også kan være hårdt at arbejde i.

»Det er i perioder vanskeligt. Der er mange følelser involveret, og debatten på sociale medier bliver hurtigt meget hård og meget personlig.«

Weekendavisen delte for nylig en artikel på sociale medier, hvor Sofie Lene Bak blev interviewet om sin forskning i antisemitiske stereotyper i Agatha Christies romaner. Kommentarsporet blev så voldsomt, at avisen måtte redigere kraftigt i det.

»De går meget specifikt efter mig og forsøger at beklikke min troværdighed som forsker. Det er virkelig ubehageligt,« siger hun.

Ifølge Sofie Lene Bak hænger det sammen med en udbredt forestilling om antisemitismeforskeres politiske holdninger.

»Folk har nogle forudindtagede opfattelser af, hvad der motiverer mig som forsker. At jeg er pro-israelsk og zionist, fordi jeg forsker i antisemitisme.«

For at bekæmpe misforståelser og motivspekulation skal forskningsprojektet også fungere som et formidlingscenter med offentlige forelæsninger, podcasts og udgivelser på dansk rettet mod et bredt publikum.

»Når vi prøver at nå et stort publikum, er det også for at invitere til debat og selvreflektion. Vi skal åbne for diskussioner, uanset hvor svære de må være,« siger Sofie Lene Bak.