Bank, bomber og sex med et grisehoved: Universiteternes vanvittige indvielsesritualer gennem tiden

Fra universitetets stiftelse i 1479 og de næste 200-300 år skulle de nye studerende, som en del af de gamle indvielsesritualer, møde op i universitetsgården i indre by med horn i panden, pukkel på ryggen, sværte i ansigtet, ja alt, der kunne få dem til at se så dyriske ud som muligt. De repræsenterede nemlig det udannede og bondske.

Så blev de ført ind i et rum, eksamineret af en ældre studerende, kaldt skældsord og pryglet (de fik altså bank). De studerende blev slået med en stok og knebet med en tang, så deres horn gik af. Fornøjelsen kostede endda de unge russer fire skilling, hvis de var fattige, og otte, hvis de var rige.

En idé med de gamle indvielsesritualer var, at de nye studerende kunne vinde de andres respekt ved at udstå pinslerne. I en universitetslov fra 1539 står sågar, at det er nyttigt for de studerende at gennemgå ritualerne, fordi de skal vænne sig til, at livet som akademisk borger byder på hån og spot fra det omkringliggende samfund. Indvielserne foregik i den lukkede, akademiske verden, og hvis noget gik for vidt, gav det en intern disciplinærsag og måske en tur i universitetsfængslet – men ikke debatindlæg fra oprørte forældre i dagspressen.

LÆS OGSÅ: En indi … to indi … nul indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet rykkede indvielsen af de nye studerende både væk fra universitetsgården og ud af historiebøgerne, og foregik nu ude i byen og på kollegierne.

Helt op i 60’erne og 70’erne var universitetet dog et meget lukket system, og det omkringliggende samfund gik ikke og blev forargede over, hvad der foregik i akademia. I kølvandet på studenteroprøret blev universitetet mere demokratisk, og der kom en større lighedsideologi ind på studierne.

Studerende lavede bomber

Og så lander vi i nutiden, hvor medierne hvert år i september rapporterer om studiestart med større eller mindre bestyrtelse. I 1993 havde Politiken en række historier om, hvordan ingeniørstuderende lavede bomber rundt omkring på de københavnske kollegier, og flere fortalte, at de havde lært det på rusturene. I 1998 lød kritikken, at hele rusturen druknede i druk, og i 2001 sagde flere lejrskoler helt nej til at leje ud til tørstige, unge studerende.

»Vi vil hellere gå på røven end at sige ja til at få dem igen,« sagde en udlejer fra Samsø.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det var også i 2001, at Politiken skrev om rusture på RUC, hvor der året forinden både havde været »ustyrligt fulde ruslinge«, fællesbarbering af kønsdele og en studerende, der havde seksuel omgang med et grisehoved.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan endte Københavns Universitet midt i krænkelsesdebatten

I 2004 advarede Center For Voldtægtsofre mod at lave lege med nøgenhed og seksuelle undertoner, fordi de havde fået henvendelser fra kvinder, som havde følt sig forulempet på rusture. Og i 2007 bestemte Københavns Universitet, at det var slut med at drikke Gammel Dansk til morgenmaden på rusturen – nu skulle turene overholde universitetets druk- og rygepolitik.

De senere års dildoer og karrysild

Druk og seksuelle udskejelser var det helt overordnede tema i mediernes rustursdækning 00’erne, men det ændrede øjensynlig ikke på indholdet af turene. I hvert fald fortalte en kommunikationsstuderende i Berlingske i 2009, hvordan de på hendes rustur havde leget lege med en strap-on-dildo og drukket tæt.

I 2014 eksploderede debatten om rusture, efter det kom frem i studenterpodcasten MONO og siden i Uniavisen, at man på Statskundskab havde leget sexistiske lege opdelt i drenge- og pigegrupper, hvor drengene blandt andet skulle fortælle om seksuelle fantasier om de kvindelige studerende, kæle med læberne på et fårehoved og putte grisekød i underbukserne for at styrke vitaliteten.

LÆS OGSÅ: Kend dine krænkelsesbegreber med Uniavisens krænkelsesordbog

Året efter afslørede Djøf-bladet, at de kvindelige studerende på CBS på en af årets rusture skulle simulere oralsex på mandlige studerende, der havde en banan mellem benene. Under kønsopdelt festopvarmning skulle de mandlige studerende – som et ekko af 2014-skandalen fra Statskundskab – kalde de kvindelige studerende for ludere og fortælle, hvem de helst ville have sex med.

Året efter var CBS igen genstand for medieopmærksomhed, da Berlingske beskrev, hvordan studerende havde klaget over, at de skulle suge vin ud af en tampon, lave tøjkæder og fortælle private detaljer om deres sexliv på rusturen.

Det forlyder fra pålidelig kilde, at nogle samfundsvidenskabelige KU-institutter er bandlyst fra samtlige hytter på Sjælland.

Og i 2018 tog vi så debatten om temafesterne på jurastudiet på Københavns Universitet. Også et indlæg i Politiken skabte debat – her fortalte en studerende, hvordan hun på sin rustur skulle spise en pakke gær, suge whisky ud af en sur sok og slikke karrysild af sine medstuderende.

Kilder: Morten Fink-Jensen, universitetshistoriker Københavns Universitet, Saxo-Instituttet, avisartikler fra Infomedia.