Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Overblik: Sådan endte Københavns Universitet midt i krænkelsesdebatten

Tidslinje — Historier om sexisme, druk og voldsomme indvielsesritualer, en global #metoo-bølge og et sæt retningslinjer for krænkende adfærd sendte Københavns Universitet ud i et stormvejr sidste år.

Debatten om krænkende adfærd – og måske i højere grad debatten om, hvorvidt ytringsfriheden krænkes, når nogen bliver krænket over noget – blussede for alvor op på Københavns Universitet i sommeren 2018. Tutorerne på Det Juridiske Fakultet fik en »henstilling om at genoverveje« deres udklædningsfester på rusturene, der havde temaer som ‘Mexicanere’ og ‘Ghetto’.

Debatten spredte sig hurtigt, og medier landet over skrev om, at man ikke længere måtte fortælle sjofle vittigheder på Københavns gamle læreanstalt. Men for at forstå, hvorfor debatten udløb fra Københavns Universitet, og for at forstå, hvorfor en henstilling om at genoverveje et tema til en udklædningsfest pludselig blev til ti høns, skal vi nogle år tilbage.

LÆS OGSÅ: En indi … to indi … NUL indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

2014

Temafesten var nemlig langtfra første gang, vi talte om, hvor grænsen gik for løjerne i introugerne på Københavns Universitet. Allerede i 2014 kom Københavns Universitet og i særdeleshed Institut for Statskundskab i modvind, da Uniavisen fortalte om sexisme, druk og voldsomme indvielsesritualer på rusturene (det var blandt andet noget med at lukke øjnene og stikke fingrene i en knyttet næve med Nutella, fordi ha ha-homo og at kæle for munden på et fårs afhuggede hoved, fordi det mindede om følelsen af kønslæber). Men ’krænkelse’ var endnu ikke et buzzword. Dengang talte vi mere om en kultur gennemsynet af sexisme og druk.

2015-17

Både i 2015 og i 2017 kunne man forskellige steder på Københavns Universitet deltage i en såkaldt ‘Bar Mitzvah’, som spillede på stereotyper om jøder som blandt andet nærige. I 2015 var det Institut for Antropologi, der opfordrede studerende til at medbringe deres ‘jødeguld’ til baren, og i 2017 var det medicinerne, der reklamerede med, at de »bytter og handler Kahlua til yderst favorable priser i bedste jødestil.« Barerne blev kritiseret af lektor i antropologi Karen Lisa Salamon, og selv om dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ulla Wewer sagde, at der var overtrådt en grænse i beskrivelserne af barerne, blev det ikke til en større diskussion.

Det var også i september 2017, at de studerende på Økonomisk Institut arrangerede en ’Mændenes Fredagsbar’, hvor mænd kunne være Rambo-macho og smide en villig pige over skulderen. Det var ment ironisk, lød forsvaret, men festen var ikke sjov, den var ekskluderende, sagde kritikere.

Og så skete der noget uden for både universitetets mure og Danmarks grænser. Efteråret 2017 blev skelsættende, fordi den globale #metoo-bølge eksploderede i oktober og spredte sig som en virtuel steppebrand. Over hele verden fortalte kvinder om deres oplevelser af seksuelle krænkelser. De mange vidnesbyrd ændrede fundamentalt ved den måde, vi talte om krænkelser på i den offentlige debat.

2018

Tilbage på uni rungede ekkoet fra #metoo-opråbet også klart og tydeligt. Magisterbladet undersøgte i februar 2018, om studerende blev udsat for sexisme på studiet og på studiejobbet, og det gjorde de –11 procent af de kvindelige studerende berettede om uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, 8 procent på studiet det seneste år.

Den 13. februar 2018 sendte 48 anonyme kvindelige studerende fra fem universiteter, deriblandt Københavns Universitet, et åbent brev til deres rektorer gennem Dagbladet Information. De appellerede til, at der blev sat stærkt ind over for krænkende opførsel fra medstuderende og ansatte.

Den 20. februar 2018 sendte den daværende udenrigsminister og den daværende beskæftigelsesminister et officielt brev til ledere, virksomheder og offentlige institutioner i Danmark, hvor de opfordrede til, at seksuel chikane på arbejdspladsen kom på dagsordenen. Den gode tone og respekt for andres grænser var i centrum.

Også Søren Pind, daværende uddannelses- og forskningsminister, meldte sig på banen som brevskriver. Han sendte den 11. april 2018 et brev til de danske universiteter og opfordrede dem til at udarbejde »klare, kendte og tidssvarende retningslinjer for håndtering af uacceptabel adfærd«.

Seksuel chikane og den gode tone kom på dagsordenen på Københavns Universitet, og det blev folk … fortørnede over. Den 25. juni 2018 udgav universitetet sin nye politik om krænkende adfærd, hvor der blandt andet stod, at »det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.« Lige præcis den sætning, og en formulering om ’nultolerance’, satte gang i debatten.

LÆS OGSÅ: Kend dine krænkelsesbegreber med Uniavisens krænkelsesordbog

Da Uniavisen 13. september 2018 udgav en artikel om de nye retningslinjer, som var vinklet på, at det nu var det slut med at fortælle sjofle vittigheder på campus, gik det stærkt.

Den 16. september offentliggjorde Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, en e-mail fra Københavns Universitet på sin Facebook-profil. Mailen var stilet til tutorerne på Jura og handlede om temaerne til festerne i introugen. Forinden havde fakultetsledelsen på Jura modtaget tre henvendelser fra studerende, der oplevede temafesterne som krænkende, og de opfordrede tutorerne til at genoverveje dem.

Tre dage efter, den 19. september, skrev Uniavisen, at Jura ikke måtte holde deres temafester for universitetet. En tutor, Jakob Krabbe Sørensen, udtalte sig på vegne af alle juratutorerne, og han kaldte det »at udøve censur på forhånd.« Det var tydeligt, at universitetets henstilling blev læst som et krav.

Dagen efter, den 20. september, fulgte Uniavisen op på sagen med et spørgsmål fra en anonym ansat på Københavns Universitet, som var i tvivl om, hvorvidt han fortsat måtte sige akademisk rejsning med de nye retningslinjer. Både Djøf og Dansk Magisterforening manede dog til besindelse: Ro på, begge parter i en sag skal stadig høres.

Et par måneder senere blussede debatten op på ny. Den 14. december 2018 skrev Weekendavisen, at en lektor på Det Humanistiske Fakultet var blevet kaldt til en tjenstlig samtale, som han ikke vidste, hvad handlede om, og der var blevet igangsat en undersøgelse af ham. En gruppe anonyme studerende havde klaget til dekanen og hævdet, at lektorens undervisning var sexistisk, racistisk og eurocentrisk. Undersøgelsen fandt ikke, at lektoren havde været racistisk eller kønsdiskriminerende, men – for der er et men – at der havde været manglende sensitivitet og forståelse fra hans side om følsomme emner. Lektoren måtte ikke undervise resten af semestret, og han måtte ikke vejlede specialer i det følgende semester. Debatten handlede nu om, hvorvidt universitetets retningslinjer havde indskrænket den akademiske frihed på universitetet.

Den 20. december var der på et internt debatmøde enighed om, at retningslinjerne for krænkende adfærd skulle ændres. 

2019

Efter jul, den 23. januar 2019, besluttede Hovedsamarbejdsudvalget, at retningslinjerne for håndtering af krænkende adfærd skulle ændres.

Den 13. juni 2019 sendte Københavns Universitet et revideret sæt retningslinjer i høring hos medarbejderne. Her var den kontroversielle formulering, om at medarbejderens eller den studerendes subjektive følelse af at være krænket er i centrum, røget. Der står nu, at ledelsen på universitetet kan vurdere, at noget ikke er krænkende, selv om en studerende eller ansat mener det modsatte. Og så henviser universitetet nu til Arbejdstilsynets generelle vejledning om krænkende adfærd. (Hvor det er den subjektive oplevelse, der er i centrum).

Der er formentlig stof til en fortsat debat.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste