Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

En indi ... to indi ... NUL indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

Studiestart — Tutorerne på Jura blev sidste år bedt om at ændre temaerne for festerne på rusturen. Det satte gang i en vild debat i store danske medier. En debat, der aldrig kun handlede om temafester på et universitet, men om hvordan hele samfundet forholder sig til krænkelser. Så hvad gør man, når man skal planlægge rustur året efter?

Nela Gacic havde bestilt seks sombreros over internettet. Hun kalder dem mexicanerhatte, og hun havde købt dem, fordi hun og en lille gruppe andre russer skulle repræsentere Mexico ved OL. Altså ved OL-temafesten på den rustur på Jura, Nela skulle af sted på få dage senere.

LÆS OGSÅ:Undervisere på Humaniora opfordres til at bruge kønsneutrale betegnelser

»Jeg plejer at kalde det mexicanergate,« siger hun om de efterfølgende hændelser: Udklædningstemaet blev droppet, mexicanerhattene sendt tilbage til forhandleren (den lille gruppe studerende delte udgifterne til forsendelsen), en gallafest blev den hurtige erstatning (»Det var lidt øv, for det er sjovere at klæde sig ud end at tage pænt tøj på«), og pludselig var Det Juridiske Fakultets fester for nye studerende all over de danske medier.

Ordren kom oppefra i form af en e-mail fra juraprodekan Stine Jørgensen, hvori tutorerne blev bedt om at genoverveje deres valg af temaer til festen, temaer der ud over ‘OL’ blandt andet inkluderede ‘Cowboys og Indianere’, ‘Mexicanere’, ‘White Trash’ og ‘Rich Kids’.

I mailen stod der: »Jeg skal henstille til, at I sammen med koordinatorerne hurtigst muligt ser på udklædningskategorierne igen med henblik på at sikre, at temaerne lever op til fakultetets værdier om diversitet og ikke diskrimination.« Det var altså temaer med stereotyper om fx etnicitet, seksualitet og religion, der skulle sorteres fra programmet.

Henstillingen, som det hed i mailen, blev ikke læst som en henstilling, men som et forbud.

»Det var et større praktisk problem, for vi modtog mailen to dage inden rusturen, og der var 700 nye studerende, der havde købt ind til de her temaer,« siger Jakob Krabbe Sørensen, som var tutor i 2018. Da prodekanens mail senere blev lækket, og Uniavisen samlede historien op, var det ham, der udtalte sig på vegne af tutorerne.

Delikat grænsedragning

Universitetet havde modtaget tre klager over temaerne, før de kontaktede tutorerne: En studerende havde ringet og klaget, og to studerende havde sendt mails. Fakultetet reagerede på klagerne ved at trække en grænse, og Jakob Krabbe Sørensen mente dengang og nu, at grænsen blev trukket forkert.

»Det er altid en afvejning: Man skal kunne klæde sig ud på sjove måder, men man skal tage hensyn og ikke ramme nogen. Der kan altid være nogen, som vil føle sig stødt, eller som ligefrem bevidst vil søge en anledning til at føle sig stødt, og så skal der jo sættes en grænse et sted. Der var vi nogen, der mente, at den grænse blev sat for lavt,« siger han og tilføjer, at han har forståelse for, at universitetet skulle træffe en hurtig beslutning.

Du siger, at der altid vil være nogen, der kan finde en anledning til at blive ramt over temaer. Synes du, at det er noget, folk har fundet på for at skabe en debat?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Det er også en sag om princippet om, hvilket rum man efterlader til folk, der kan finde på at udnytte det. Det kan der jo altid være nogen, der gør.«

Jakob Krabbe Sørensen vil ikke sige, præcis hvor grænsen så skal drages, det er ikke hans job, siger han, men han og medtutorerne på Jura ville gerne have forløbet taget op til evaluering.

»Og det må man også sige, at det blev,« siger han.

Vi føler lidt, at uanset hvad vi vælger, så er det generaliserende.
Amanda Højbjerg Jacobsen, tutor, Teater og Performancestudier

På dr.dk hed historien »Københavns Universitet forbyder krænkende udklædning«, B.T. skrev, at »Københavns Universitet forbyder ‘krænkende’ udklædning«. I Uniavisen kørte historien »Indianer, mexicaner, OL-deltager – det må du ikke klæde dig ud som på Jura«, og i Kristeligt Dagblad hed det »Kritik: Universitetet går for langt, når de vil forbyde sjofle vittigheder og indianerkostumer«.

Nu, et år efter, har debatten sat sit præg på planlægningen af årets rusforløb.

Sagen handlede først, et kort øjeblik i hvert fald, blot om, hvad man kan tillade sig at klæde sig ud som, og hvornår noget er diskriminerende. Men i tilbageblikket er det tydeligt, at debatten stak langt dybere. Den skrev sig ind i debatten om grænser efter #metoo og stak til en udbredt frygt blandt nogle debattører for, at danske universiteter er begyndt at ligge under for en overdreven følsomhed, såkaldte amerikanske tilstande. En udklædningsfest på universitetet blev pludselig et spørgsmål om samfundets retning. Københavns Universitet ville blæse med de nye vinde, men endte i regulært stormvejr.

Københavns Universitet lancerede i sommeren 2018 et sæt retningslinjer om chikane og krænkende adfærd, hvori universitetet slog fast, at det var den enkeltes subjektive oplevelse af, at en handling var krænkende, som ‘var i centrum’. Daværende prodekan på Jura, Stine Jørgensen – hende, der skrev den føromtalte mail til tutorerne – fortalte dengang til Berlingske, at mailen skulle ses i forlængelse af et øget fokus på køn, seksualitet og etnicitet.

LÆS OGSÅ: Kend dine krænkelsesbegreber med Uniavisens krænkelsesordbog

»Jeg ser det helt klart som et udtryk for, at der er en skærpet opmærksomhed på, hvordan man skal være i relationer til hinanden, og at man ikke må gå over nogen grænser. Vi havde ikke tænkt på den her problemstilling på forkant. Igennem det sidste år er der kommet en opmærksomhed på, at måske skal man ikke finde sig i så meget mere. Vi er rendt lige ind i en reel samfundsmæssig tendens.«

Debatten om temafesterne handlede aldrig kun om temafester, den handlede om, hvem der har definitionsretten på en krænkelse på Københavns Universitet.

Ønskeø måtte dø

Sidste år i august var Amanda Højbjerg Jacobsen klædt ud som pirat, hun var til rusforløb som studerende på Teater og Performancestudier, og festen havde temaet ‘Ønskeøen’. Andre var klædt ud som ’de glemte drenge’ fra eventyret om Peter Pan, og så var der dem, der var klædt ud som indianere. I dag er Amanda Højbjerg Jacobsen selv tutor, hun har været med til at planlægge det kommende rusforløb, og i år ville et tema som ‘Ønskeøen’ blive sorteret fra, siger hun. »Der ville vi nok være forsigtige og finde et andet tema på grund af indianerne.«

Der er mange tænkepauser, når hun taler, hun siger »hmm,« og hendes stemme har en klang af, at her er det en god ide lige at overveje sine ord en ekstra gang. Hun fortæller, at det seneste års debat har fyldt meget hos tutorerne. De har talt om måske at have et fiktivt tema, tage udgangspunkt i et eventyr, i det overnaturlige, for på den måde at undgå problematiske temaer. Men så igen: de fiktive indianere kunne jo sagtens være stødende i den virkelige verden.

Tutorerne fra Teater og Performancestudier er i år endt på ‘Bondegårdstema’. Det er så tilpas bredt, har de vurderet, at de nye studerende kan gå til det, som de vil.

»Vi har senere tænkt over, om det måske kan krænke nogen, at det er et meget dansk tema. Hvad nu hvis alle møder op i overalls og med strå i munden? Vi føler lidt, at uanset hvad vi vælger, så er det generaliserende,« siger Amanda Højbjerg Jacobsen.

Så I har opfattet det sådan, at det er det generaliserende, som gør det stødende? 

»Ja. Og det er svært ikke at generalisere overhovedet.«

Amanda Højbjerg Jacobsen kan godt forstå, at nogle studerende fandt sidste års temaer på Jura problematiske. Men hun synes også, det er et … svært emne.

LÆS OGSÅ:Perfekthedskultur skal ikke være den enkelte studerendes problem

»Jeg tænker, at det, der kan være stødende, er, når vi generaliserer noget, som ikke er … Hvordan skal jeg forklare det? Når vi generaliserer noget, som ikke ligger os nært, som vi ikke ved nok om til at udtale os. Når det ikke er typisk dansk, er det måske ikke vores job at gøre os kloge på det. På den anden side tænker jeg, at det, der bliver gjort i introugen, er sjov og ballade.«

Amanda Højbjerg Jacobsen synes, det er svært at snakke om. Hun er bange for at formulere sig på en måde, der er stødende. Man kunne godt få indtryk af, at hun simpelthen er faret vildt i debatten. På den måde repræsenterer hun måske det store, tavse flertal meget godt.

Debatten om Københavns Universitets retningslinjer for krænkende adfærd har i medierne været præget af de højeste stemmer, der kan svinge sig helt derop, hvor det i sidste ende handler om ytringsfrihed. Morten Messerschmidt kaldte universitetets retningslinjer for en ’fatwa’, og han opfordrede til civil ulydighed. »Det er enhver frihedselskende students pligt,« skrev han i et debatindlæg i Altinget.

Det er lidt sværere at finde eksempler på folk, der gik i brechen for Københavns Universitet og forsvarede universitetets indgriben i temafesterne.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan endte Københavns Universitet midt i krænkelsesdebatten

For Jakob Krabbe Sørensen og juratutorerne var det helt store problem dog af mere praktisk karakter, for de skulle finde på nye temaer to dage før en rustur. I flere tilfælde endte de med kun at ændre temaerne en lille smule, så de studerende stadig kunne bruge den udklædning, de havde brugt penge på. ‘Cowboys og indianere’ blev til ‘Det vilde vesten’, ‘Mexicanere’ blev til ‘Hattefest’, ‘White trash’ blev til ‘Trailerpark’.

Jakob Krabbe Sørensen siger, at han godt forstår, at hele miseren har affødt en debat om ytringsfrihed, og han mener, at den debat er vigtig, men: »Selvfølgelig er det ikke kernen af ytringsfrihed, at man skal have lov til at klæde sig ud som mexicaner.«

Rundtosset sund fornuft

Carina Meier var ny studerende på Teologi i 2018, og nu er hun tutor. Hun siger, det er godt, at Københavns Universitet har skærpet retningslinjerne for krænkende adfærd, og hun har intet imod, at de retningslinjer også gælder en udklædningsfest på en rustur.

Hun siger, at det seneste års debat har bidraget positivt til de overvejelser, man som tutor bør gøre sig, når man planlægger temaer og fester, og selv om hun godt kan forstå argumentet om, at det må være op til tutorerne selv at planlægge deres introforløb, mener hun, det er godt med nogle klare retningslinjer.

»Tutorerne skal have en eller anden frihed, men det skal være frihed under ansvar. Jeg synes, det er okay, at Københavns Universitet udstikker retningslinjer, når de har modtaget informationer om folk, der har følt sig krænket. Det kan jeg kun se positive ting i,« siger hun.

Debatten om krænkelser har fyldt i tutorernes planlægning, men det er ikke hendes indtryk, at tutorerne på Teologi har følt, at debatten fyldte for meget. De er ikke interesseret i, at nogen skal føle sig ekskluderet eller latterliggjort, og selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget hensyn man kan tage, men: »Man kan jo aldrig sige til en person, at de skal slappe af, for det er jo dem, der ved, om de føler sig krænket,« siger Carina Meier.

Hvordan ved man så, om noget er over grænsen?  Carina Meier svarer: »Vi har tænkt meget over, om vi selv ville synes, det her var okay, hvis det var os? Alle er jo forskellige og har forskellige meninger, men hvis man bruger sin sunde fornuft, så tænker jeg, at det ikke kan gå helt galt.«

Og så alligevel. Jacob Krabbe Sørensen siger, at da juratutorerne sidste år planlagde temaerne til deres fester, overvejede de også, hvilke temaer de kunne vælge, som på den ene side ville være sjove og på den anden side ikke være stødende eller respektløse. Selvfølgelig gjorde de det, siger han.

Der kan være situationer, hvor en person har følt sig krænket, men hvor ledelsen vil konstatere, at der ikke er tale om en krænkende handling.
Københavns Universitets nye retningslinjer for krænkende adfærd

Så hvorfor var der alligevel nogen, der mente, at temaerne ikke var i orden? Amanda Højbjerg Jacobsen, tutor på Teater og Performancestudier siger, at spørgsmålet om, hvorvidt noget er stødende eller problematisk i høj grad afgøres af modtageren. Altså: det, jeg synes er problematisk, er ikke nødvendigvis det samme, som du finder problematisk. Og så kommer den sunde fornuft jo lidt til kort. Dermed er vi tilbage ved spørgsmålet: Hvem afgør i sidste ende, om noget er krænkende?

Det gør universitetets ledelse tilsyneladende. For universitetets krænkelsesretningslinjer fra 2018 er blevet revideret og mangler blot en endelig godkendelse. I den nye, nye udgave af retningslinjer for krænkende adfærd, er den krænkedes oplevelse skiftet ud med ledelsens vurdering. I de gamle retningslinjer stod der: »Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.«

I de nye retningslinjer står der, at: »Der kan være situationer, hvor en person har følt sig krænket, men hvor ledelsen vil konstatere, at der ikke er tale om en krænkende handling.« Københavns Universitet henviser dog i de nye retningslinjer til Arbejdstilsynet, som også tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse, når det kommer til krænkelser – ligesom det første, stærkt kritiserede regelsæt gjorde.

Bøh-faktoren

Forvirret? Forståeligt. Lad os vende tilbage til Carina Meier på Teologi. Hun siger, at tutorerne har fundet på et introforløb, som hun ikke tror kan krænke nogen. De har ikke kun tænkt over sådan noget som identitet, nationalitet, seksualitet, de har også tænkt over, om de forskellige aktiviteter er tilgængelige for folk med forskellige kropsbygninger og forskellige personlighedstyper. De skal blandt andet have et natløb på rusturen, hvor der har været en klar regel om, at det ikke skulle være uhyggeligt eller ubehageligt.

»Vi kalder det bøh-faktoren, for der er nogen, der ikke bryder sig om mørke eller om at blive forskrækket på den måde,« siger Carina Meier.

De har desuden indlagt en del pauser i programmet, så folk kan trække sig tilbage og lade op lidt væk fra alt det sociale.

»Som tutorer respekterer vi også, hvis der er noget, folk ikke vil være med til. Selv om det er svært at finde en aktivitet, som alle synes er sjov, så er det vigtigt, at man tager hensyn til de tilfælde, hvor folk har brug for at være sig selv.«

Men har det så taget lidt af det sjove ud af tutorgerningen, at de har været så obs på at tage mange forskellige hensyn? »Overhovedet ikke,« siger hun. »Man kan sagtens have det sjovt uden at skulle nedgøre og latterliggøre folk.«

For hverken Amanda Højbjerg Jacobsen eller Carina Meier har debatten ændret fundamentalt, hvordan de planlægger et rusforløb, men den har gjort dem mere opmærksomme på, hvad der gør sig godt på et rusforløb, og hvad man måske skal gå udenom. De synes begge, debatten har været vigtig.

Jakob Krabbe Sørensen siger, at han håber, at der i år vil være større tillid til tutorerne fra fakulteternes side, tillid til, at de nok skal tænke sig om og sørge for, at rusforløbet ikke handler om at nedgøre eller krænke nogen. Han anerkender, at fakultetsledelsen stod i en vanskelig situation sidste år, men håber at ledelsen vil håndtere det anderledes i år, hvis der skulle være studerende, der finder nogle af udklædningsfesterne upassende.

»Det kan man for eksempel gør ved at inddrage tutorerne i dialogen med den krænkede studerende eller ved at vende temaerne med fakultetsledelsen på forhånd, hvis det vurderes, at det er nødvendigt.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste