Verbum

Oprindelse 
Ordet stammer fra middelnedertysk krenken ‘gøre svag’, afledt af krank ‘svag, syg’, oprindelig ‘krummet’. ’Krænkelse’ optræder første gang i Gammel Dansk Ordbog i 1406, hvor det betyder at bryde freden, fx mellem to lande. ’Krænkelse’ optræder i tredje Mosebog i den tidligste danske bibeloversættelse fra 1475, og her betyder det at krænke seksuelt. I Moths ordbog fra 1700-tallet findes krenke, som betyder »at gøre fortræd, skade, uret, vold.« Fokus er på aktøren, der udfører handlingen, på krænkeren.

Betydninger 
1. At skade eller begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse el.lign.
1.a. At begå seksuelt overgreb mod nogen; voldtage

2. At støde private eller almene følelser, sociale, moralske eller religiøse normer el.lign.
Denne nye betydning med fokus på følelser og normer introduceres i 2004 i Den Danske Ordbog.

3. At bryde eller udvise mangel på respekt for især politiske eller juridiske aftaler og bestemmelser

Substantiv, afledning af verbet krænke og substantivet krænkelse

Oprindelse
’Krænkelseskultur’ dukker første gang op i Den Danske Ordbogs tekstsamling i 2007. Den dansk-libanesiske Politiken-skribent Hanna Ziadeh bruger ordet til at beskrive en kultur, han hævder hersker blandt ledere i arabiske lande, som ønsker at udnytte Muhammed-krisen politisk. Dagbladet Information bruger også ordet i 2007, og herefter spreder det sig til borgerlige medier som Weekendavisen, Jyllands-Posten og Berlingske. Brugen af ordet stiger eksplosivt i 2017 og 2018.

Betydninger
Ladet ord. Bruges til at beskrive en kultur, hvor en stor gruppe mennesker, enten minoritetspersoner eller talspersoner for dem, føler sig krænket. Fokus er på modtageren af en krænkelse og dennes reaktion. Der er modsat fokus fra verbet krænke og substantivet krænkelse, der begge fokuserer på aktøren, krænkeren. Krænkelseskultur optræder ofte sammen med identitetspolitik.

Adjektiv, afledning af verbet krænke og substantivet krænkelse

Oprindelse
Bruges første gang i 2011 af debattør og teolog Katrine Winkel Holm, som er medstifter af og næstformand i Trykkefrihedsselskabet og medstifter af Islamkritisk Netværk. Holm bruger ordet til at beskrive ’den altid krænkelsesparate muslimske verden’. Brugen af ordet stiger meget i 2017 og 2018.

Betydninger
Ladet ord. Bruges til at beskrive en gruppe mennesker, der er parate til at lade sig krænke. Der er modsat fokus fra verbet krænke og substantivet krænkelse, der begge fokuserer på aktøren, krænkeren.
Alternativ betydning: En gruppe mennesker, der bliver krænket over, at andre mennesker siger fra over for en krænkelse.

Dette er udformet som et ordbogsopslag, men er det ikke. Indholdet stammer fra et interview med Jonas Jensen, seniorredaktør på Den Danske Ordbog samt ordbogsopslagene for ’krænke’ og ’krænkelse’. Ordene ’krænkelseskultur’ og ’krænkelsesparat’ er endnu ikke defineret i Den Danske Ordbog.  Den Danske Ordbog er deskriptiv, ikke normativ. Ordbogen beskriver, hvordan et ord bruges på nuværende tidspunkt og er ikke en målestok for god sprogbrug.