Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Hvorfor skal uddannelse være bundet til bestemte tidspunkter, steder og de professorer, som nu engang har tid til at undervise?
Corona er over os alle sammen, ikke mindst på universitetet, hvor al undervisning på campus er suspenderet og erstattet med selvstudium og digital undervisning. Selvstudium har længe været en stor del af de videregående uddannelser, men danske universiteter har slet ikke udfoldet det enorme potentiale, der ligger i den digitale undervisningsform. Coronakrisen har tvunget os til at tænke mere digitalt, finde alternativer og dermed løsninger.
LÆS OGSÅ: Han fik en weekend til at stable et fjernundervisningsprogram på benene til 600 studerende
Hvorfor skal forelæsninger foregå i et auditorium hvor en professor eller ph.d.-studerende underviser med dusinvis af studerende? I en tid hvor der er stigende efterspørgsel efter undervisning, men et begrænset udbud af professorer, propper man flere studerende ind i de samme lokaler, skærer ned på den individuelle vejledning og sætter mure op for adgang.
Debat
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Jeg tror, der er store muligheder i at tænke ud af den boks. Hvorfor skal uddannelse være bundet til bestemte tidspunkter, lokationer og de professorer, som nu engang har tid til at undervise? Sådan behøver det ikke at være, og sådan er det ikke alle steder.
LÆS OGSÅ: Da Københavns Universitet skulle online på ingen tid
Mange har gavn af den klassiske auditorieundervisning. Men den volder også problemer. Når arbejdstiderne ikke stemmer med undervisningen, hvis man er nødt til at flytte til storbyen for at studere eller hvis man bliver syg og desværre må blive hjemme.
I de situationer vil det være en enorm fordel for mange at kunne se optagede forelæsninger, benytte digitale læringsplatforme og nå de mål som sættes når man bedst selv har tid. Med digital undervisning kan man som studerende få markant mere individuel undervisning. Man kan gense forelæsninger, arbejde intensivt på det man ikke forstod og springe det over man er skarp i. Man kan generelt få en meget mere effektiv, udfordrende og brugerrettet undervisning igennem kunstig intelligens og machine-learning.
Digitalisering giver muligheder. Flere vil få adgang til mere. De bedste undervisere er ikke længere bundet af antallet af studerende i et lokale, men vil i princippet kunne undervise tusindvis af studerende fra hele landet, ja, hele verden, igennem fjernundervisning. I dag bruges der store ressourcer på at undervise i det basale, som med fordel kan standardiseres med video og opgaver, mens underviserens evner i form af uddybninger, feedback og udbygning af undervisningen er anden prioritet. Underviserens tid bør i højere grad bruges på uddybende spørgsmål, kritiske indspark og opdateret viden på området. Unikke add-ons til det basale.
LÆS OGSÅ: Lad os filme forelæsninger og sætte dannelsen fri
Skaleringsmulighederne er imponerede. Indtægtsmulighederne incitamentsskabende. Vidensdelingen inspirerende.
Vi er dog langt fra at nå dette stadie. Jeg tror, at de studerende er mere end klar, men vi mangler det korrekte digitale setup med professionelt kameraudstyr, god lyd, udarbejdet digitalt materiale og undervisere, der kan håndtere de nye muligheder.
Jeg håber, at man fra politisk hold vil prioritere digitalisering af vores undervisning højt den kommende tid. Ikke som en spareøvelse, men som en udbygning af et system, der har en enorm efterspørgsel.