DM Studerende: Det kræver rige forældre at tage en uddannelse

Studerende er presset. Priserne er steget de senere år, ikke mindst boligudgifterne i studiebyerne.

Men SU’en er ikke fulgt med, og det bliver sværere og sværere at klare sig som studerende uden hjælp fra sine forældre.

Samtidig er der på grund af afskaffelsen af det sjette SU-år ikke længere plads til fejltagelser eller til at livet ramler for os studerende.

Det er virkeligheden i et Danmark, hvor vi ellers bryster os af at have social mobilitet.

LÆS OGSÅ: Uni-lingo: Din ordbog til Københavns Universitet

SU’en betaler ikke engang for et værelse

Hver anden studerende føler sig økonomisk presset. Og 6 ud af 10 får økonomisk hjælp af deres forældre. Det viser nye tal fra DM’s Studielivsundersøgelse 2026.

Det er ikke længere nok at have evnerne og lysten til at uddanne sig. Det kræver også forældre med penge på kontoen. Og det bør Folketingets politikere ikke undervurdere.

Vi hører om medstuderende, der må flytte ind i lejeboliger, på værelser og i såkaldte studieboliger, der langt overstiger SU’en. Nogle har derudover ikke råd til ordentlig mad eller til at tage med på studiestartsture og sociale arrangementer.

DM’s Studielivsundersøgelse viser også, at studerende med dårlig økonomi oftere oplever stress, ensomhed og følelsen af ikke at slå til fagligt.

Det skal vi tage alvorligt.

LÆS OGSÅ: Fejr dine fejl – og ni andre ting jeg gerne ville have vidst, da jeg startede på uni

Vilkårene har ændret sig

Vi studerende bliver ofte anklaget for at være dovne, forkælede og utaknemmelige.

Ikke mindst af politikere og granvoksne debattører, der efterhånden skal bruge mere end to-fire-seks-otte hænder for at tælle, hvor mange år siden det er, de selv gik på universitetet. Hvor de vel at mærke selv studerede under helt andre økonomiske vilkår.

Studerende med dårlig økonomi oplever oftere stress, ensomhed og følelsen af ikke at slå til fagligt

Boligmarkedet i de større byer var mere tilgængeligt. Det var lettere at etablere sig uden hjælp fra forældrene. Og der var plads til at tage sig tid til studiet, stoppe op og måske endda skifte retning.

Det er dem vel undt. Sådan burde det stadig være. Det er ikke en konkurrence om, hvem der har haft den hårdeste studietid.

Men vi bliver nødt til at være ærlige om den åbenlyse konstatering af, at vilkårene har ændret sig.

Vi må ikke acceptere, at den sociale mobilitet forringes, som den er blevet efter SU-reformerne de senere år. Derfor skal vi diskutere SU’en igen.

Vi beder ikke om luksus men om reelle muligheder

Vi mener, at SU’en skal følge med den økonomiske virkelighed, og at det sjette SU-år skal genindføres. For livet følger ikke altid studieplanen. Sygdom, mistrivsel, studieskift eller andre uforudsete begivenheder kan forsinke en uddannelse.

Det er ikke dovenskab eller sløseri. Det er en del af livet.

Vi unge vil gerne uddanne os. Vi vil gerne arbejde, dygtiggøre os og bidrage til samfundet. Og vi tager også gerne en ekstra vagt, hvis vi kan.

Vi beder ikke om luksus, men om reelle mulighed for at studere, arbejde, betale husleje, købe ordentlig mad og deltage i fællesskabet. Uden at være afhængige af vores forældres pengepung.

Alle skal have lige mulighed for at uddanne sig. Og samfundet bør investere i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Kvali-kridt, konsulentnet og adgangskort til en styrelse: Her er dine nye medstuderende