Hun dannede fundamentet for Københavner-psykologien, før hun blev skrevet ud af historien

Da Københavns Universitet i 1875 åbnede dørene for kvinder, var argumenterne ofte præget af et snævert syn på kvindens rolle.

Den tyske filosof og tænker Edith Stein, som fik stor indflydelse på den gren af psykologien, der blev kendt som Københavnerskolen, beskrev senere denne tidsånd med bidende ironi, da hun citerede et memorandum fra 1872 fra tyske rektorer:

»Det er nødvendigt at give kvinderne de samme muligheder for intellektuel kultur, som mænd har. Dette bør gøres således, at den tyske ægtemand ikke kommer til at kede sig i sit eget hjem på grund af hustruens snævertsynethed og uvidenhed.«

For en kvindepolitisk tænker som Stein var dette et »grotesk billede«. Hun nægtede at acceptere, at kvinders uddannelse blot skulle tjene som underholdning for deres mænd eller begrænses til en biologisk funktion. Hun betragtede kvindens natur som nødvendig for et sundt universitet.

Sidste år fejrede vi 150 året for, at kvinder fik adgang til at læse på Københavns Universitet. I den anledning synes jeg, det er vigtigt at grave en tænker frem fra historiebøgerne, som indirekte kan siges at have haft stor indflydelse på tænkningen på KU, men som tidligt blev både overset og skrevet ud af historien – tilsyneladende blot fordi hun var kvinde.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne kom – og forandrede universitetet for altid

Pioner inden for social kognition og mentalisering

Edith Stein blev født i 1891 og var datter af jødisk-tyske forældre. Under første verdenskrig tog hun et kursus i sygepleje og arbejdede som frivillig sygeplejerske under krigen, men fortsatte herefter med filosofi- og psykologistudier. Hun dimitterede fra Freiburg Universitet i 1916 med en ph.d. i filosofi om empati, og blev herefter assistent for Edmund Husserl.

Alt for længe er historien om Edith Stein blevet fortalt som historien om Husserls loyale assistent. Men dykker man ned i arkiverne og hendes korrespondancer, tegner der sig et billede af en »skyggeforfatter«, der indsigtsfuldt systematiserede Husserls fragmentariske noter til de værker, vi i dag betragter som fænomenologiens filosofiske grundtekster, herunder Ideen II, som senere inspirerede blandt andet Edgar Rubins eksperimentelle Københavnerskole inden for psykologien.

Det handlede om at undersøge den rå bevidsthed og perception uden at lade sig farve af forhåndsviden, teorier eller naturvidenskabelige reduktioner.

Hvis du i dag studerer psykologi på KU, støder du uundgåeligt på begreber som mentalisering, social kognition og Theory of Mind. Men før disse blev moderne buzzwords, lagde Edith Stein grundstenen til dem med sin doktordisputats Zum Problem der Einfühlung (1917).

Stein var nemlig den første til akademisk at beskrive empati (Einfühlung) ikke blot som følelsesmæssig smitte, men som en præcis kognitiv proces: Evnen til at anerkende den anden som en selvstændig person med en egen indre verden.

Hun forudså det, vi i dag forbinder med Theory of Mind og spejlneuroner – evnen til at forstå andres mentale tilstande. Uden hendes analyse af, hvordan vi »læser« hinanden gennem kroppen og blikket, ville en stor del af vores psykologiske forskning i dag efter alt at dømme mangle sit teoretiske fundament.

LÆS OGSÅ: Den mest berømte kvindelige studerende, du aldrig har hørt om

Advarede mod at gøre mennesket til målbare tal og mekanismer

Forinden Stein blev fænomenologiens anonyme førstedame, startede hun sin akademiske rejse inden for den eksperimentelle psykologi.

I sine tidligste studieår studerede hun under ingen ringere end William Stern, manden bag det moderne IQ-begreb. Selvom hun mestrede den matematiske og målbare psykologi, oplevede hun hurtigt en begrænsning i at reducere mennesket til tal og mekanismer.

Denne baggrund gav hende dog en unik videnskabelig tyngde, da hun senere blev assistent for fænomenologiens fader, Edmund Husserl. Hun vidste præcist, hvad hun kritiserede, da hun advarede mod at gøre psykologien til en ren naturvidenskab.

Stein var optaget af empatien og »personen«, og det kan siges at have været med til at bringe fænomenologien ned på jorden. Hvor Husserl ofte svævede i abstrakte logiske lag, insisterede Stein på at inddrage kroppen, psyken og ånden som en uadskillelig helhed.

Det er netop denne insisteren på mennesket som et subjekt i en »livsverden«, der blev fundamentet for psykologien ved KU, da man i midten af det 20. århundrede valgte at gå mod strømmen og afvise behaviorismens syn på menneskets sind som svarende til et apparat eller en »black box«.

LÆS OGSÅ: KU har fået sin første kvindelige filosofiprofessor

Fænomenologiens kvindelige skyggeforfatter og nutidigt forskningstyveri

Stein var den første kvinde i Tyskland til at opnå en doktorgrad i filosofi under Edmund Husserl. Men hun blev hurtigt klar over, at hendes akademiske snilde ikke var nok til at bryde gennem »glasloftet« til mændenes rækker.

Hun arbejdede som Husserls assistent og strukturerede hans mest centrale værker, mens hun i det skjulte kæmpede for at blive anerkendt som ligeværdig.

I et brev til vennen Roman Ingarden beskrev Edith Stein, hvordan hun arbejdede med Husserls råmateriale:

»Jeg arbejder temmelig selvstændigt nu … Jeg prøver nu at udarbejde en kladde ud fra det råmateriale, som jeg har. En kladde der skal indeholde hele tankeprocessen. Den skal være basis i Mesterens værk, så jeg vil gerne afslutte dette arbejde, fordi jeg tror, at han aldrig selv bliver i stand til at bane sig vej gennem dette råmateriale«.

Men trods hendes massive bidrag til værker som Ideen II, forblev hun i skyggen. Man kan med fordel drage en parallel mellem Steins historiske kamp og de seneste års debatter i Uniavisen om forskningstyveri og den fortsatte marginalisering af visse kvindelige akademikere; her står Stein som et tidligt og bemærkelsesværdigt eksempel på en forsker, hvis systematiske arbejde dannede rygraden i en berømt læremesters succes, mens hendes eget navn blev skrevet ud af de officielle publikationer. Sandsynligvis blot fordi hun var kvinde.

LÆS OGSÅ: #Pleasedont stealmywork: Ny kampagne vil stoppe forskningstyveri

En psykologisk-fænomenologisk københavner-tradition

Forskere som Dermot Moran (2017) og Dan Zahavi (2010) peger på, at de mest »menneskelige« og psykologiske aspekter af Husserls senere fænomenologiske værker – dem, der handler om kroppen, empatien og det sociale liv – bærer tydeligt præg af Steins egen forskning.

Denne fænomenologi har spillet en hovedrolle i udviklingen af psykologien ved Københavns Universitet. Det er ikke bare en historisk fodnote, men selve fundamentet for den »københavner-tradition«, der har gjort instituttet verdenskendt for sin fænomenologiske tyngde med navne som Edgar Rubin, Franz From og Edgar Tranekjær Rasmussen; og blandt forskere uden for instituttet indgår naturligvis også vores verdenskendte Dan Zahavi.

Københavner-traditionen har desuden haft indflydelse på perceptionspsykologi og kvalitativ metode.

I store træk kan Steins intellektuelle projekt altså siges at leve videre på Institut for Psykologi den dag i dag. Hver gang en studerende på KU lærer at sætte verden i parentes (epoché) for at forstå et menneskes levede oplevelse, eller når forskere undersøger aspekter af empati, social kognition og spejlneuroner, ja så genlyder Steins arbejde.

LÆS OGSÅ: Tre år efter blokaden: Psykologistuderende frygter at blive »dårlige psykologer«

En profetisk modstand mod »Gilead«

Da nazismen i 1930’erne vandt indpas, så Stein en ideologi, der reducerede kvinder til biomekaniske fødemaskiner, hvis eneste opgave var at frembringe ariske børn.

Det var en virkelighed, der på uhyggelig vis foregriber det dystopiske samfund i Margaret Atwoods A Handmaid’s Tale. Hvor Atwood skriver fiktion, stod Stein midt i en virkelighed, hvor kvinders emancipation blev rullet tilbage til fordel for en »mekanisk ordnet struktur«.

Netop midt i dette mekaniserede samfund uden menneskelighed, anså hun kvinders uddannelse som et vigtigt middel. Stein argumenterede for, at kvinder havde en særlig mission i at bringe sundhed til dette »syge samfund«:

»Når kvinder bliver hele personer, og når de bliver i stand til at hjælpe andre til også at blive det, så vil de kunne skabe sund energi til hele samfundet … Overalt er problemet at redde og helbrede hele den truede og udsatte menneskelighed.«

Edith Steins liv endte i Auschwitz i 1942, og hun blev både før og efter sit fangenskab beskrevet som et lys midt i et fortvivlende mørke. Årene forinden havde hun levet et kontemplativt liv som karmeliternonne. Men selv klosterets vægge kunne ikke beskytte hende fra nazi-regimets jødeforfølgelser.

Til trods for at Stein grundet sit køn gentagne gange blev nægtet sin Habilitation (svarende til lektorat eller professorat), fik hun efter sin død en mere uforgængelig status som værnehelgen for Europa samt uformel skytshelgen for filosoffer (og formentlig også empati-forskere).

Edith Stein var hverken aktivist eller havde revolutionære intentioner. Med sin indsigtsfulde forståelse af mennesker og sunde fællesskaber, anså hun det som uværdigt og undergravende for fællesskabet, når kvinder blev degraderet på grund af deres køn.

Ud fra samme menneskesyn ville hun åbenlyst også have regnet det for uværdigt og undergravende, hvis hun som kvinde var blevet tilgodeset eller forfremmet alene grundet sit køn.

LÆS OGSÅ: Femdobbelt bevilling skal skabe ligestilling på universiteter: På høje tid eller omvendt diskrimination?