KU har fået sin første kvindelige filosofiprofessor

Har man prøvet at befinde sig på Københavns Universitet den første uge i juli, ved man, hvor stille her pludselig er, når studerende og ansatte er gået på sommerferie.

Men for enden af en lang, hvid gang i KUA 2 bliver stilheden afbrudt af lyden af en printer.

Bag en væg dukker Sabrina Ebbersmeyer op. Hun er netop i færd med at printe et udkast til en ny bog. Den udkommer forventeligt i 2025, hedder Shaping Women Philosophers, og Sabrina Ebbersmeyer, der er udgiver, har skrevet indledningen og et kapitel om begrebet genialitet og dets relation til filosofien. De resterende kapitler er skrevet af filosoffer fra Australien, Canada, USA og Europa.

»Bogen er tilknyttet mit forskningsprojekt Archaeology of the Female Intellectual Identity, som handler om, hvorfor kvinder historisk har været repræsenteret inden for nogle dele af filosofien, men udelukket fra andre,« siger Sabrina Ebbersmeyer, der betegner sig selv som filosofihistoriker.

LÆS OGSÅ: Filosofi mangler kvinder – i toppen og på pensum

Men bogen er ikke det eneste, hun har haft travlt med den seneste tid, for den 21. juni holdt hun tiltrædelsesforelæsning på Filosofi.

En meget stor dag, fortæller Sabrina Ebbersmeyer.

Tilbage i januar 2024 fik hun nemlig titlen som den første kvindelige filosofiprofessor i KU’s 545 år lange historie. En kendsgerning så tragikomisk, at det får professoren til at le. Det taler for sig selv, som hun siger.

»Jeg synes professortitlen er passende, for den signalerer, at jeg er en internationalt anerkendt forsker. Faktisk har jeg længe følt mig som en professor med mine 30 års erfaring, og jeg har haft næsten de samme opgaver, som en professor har. Så selvom titlen er en anden, er jeg stadig den samme,« siger Sabrina Ebbersmeyer.

Under sin tiltrædelsesforelæsning talte hun for en fyldt sal om, hvorfor samfundet overhovedet har brug for filosofi og om den traditionelle filosofihistories problematiske fravær af kvinder.

Et ikke-akademisk hjem

Det lå ikke lige for, at Sabrina Ebbersmeyer, der kommer fra et ikke-akademisk hjem, en dag skulle blive filosofiprofessor.

»Det var fuldstændig mærkeligt for min familie, at jeg overhovedet skulle studere. At jeg så valgte filosofi, var endnu sværere for dem at forstå. Stolthed er ikke en kategori, der er vigtig for mig. Men hvis der er noget, jeg er stolt af, så er det, at jeg var tro mod mine værdier og ikke vaklede eller gik på kompromis med mig selv,« siger hun.

Økonomisk har det heller ikke været let, fortæller professoren:

»Jeg har overvejet, om jeg burde forske i noget, der var mere up to date, for der er flere stillinger og flere penge. Men det har jeg ikke gjort. Jeg er altid blevet på det område, som jeg synes, er det vigtigste og mest spændende.«

Det var i første omgang renæssancefilosofi, som Sabrina Ebbersmeyer skrev ph.d. om. Men da det gang på gang overraskede hende, hvor lidt der var skrevet om kvindelige filosoffer gennem tiden – at de faktisk var skrevet ud af historien – fik hun lyst til at skrive dem frem igen.

Hun nævner Elisabeth af Böhmen og Birgitte Tott. Førstnævnte var en tysk prinsesse fra 1600-tallet, som førte lange brevudvekslinger med René Descartes, hvori hun havde mange interessante, kritiske indvendinger til hans tanker. Birgitte Tott er helt ukendt i vores tid, selvom hun var internationalt kendt i sin samtid i 1700-tallet, fordi hun var den første til at oversætte Lucius Annaeus Seneca til dansk og dermed var med til at skabe et dansk filosofisk sprog.

Nysgerrigheden og interessen for filosofi førte Sabrina Ebbersmeyer til universiteter i Berlin, München, Würzburg og Princeton.

I 2014 kom hun til Danmark.

»Som barn var jeg altid på sommerferie ved den danske vestkyst, så jeg føler en tilknytning til Danmark. Og eftersom der kun sjældent opslås stillinger inden for mit område, måtte jeg jo slå til,« siger Sabrina Ebbersmeyer med et smil og fortsætter:

»Jeg er vild med det flade hierarki, der er på danske universiteter. At vi respekterer hinanden som mennesker og ikke for de akademiske titler, man måtte have. Men jeg kan godt savne det akademiske leben på de tyske universiteter, hvor flere havde tilknytning til universitetet, selvom de ikke var ansat, og hvor der tit var arrangementer om aftenen. I Danmark er der ikke kultur for at blive efter arbejdstid.«

Immanuel Kant: Alle tænkere har skæg

Oftest har Sabrina Ebbersmeyer været ene kvinde til forskningskonferencer, universitetsdebatter og på kontorgangen.

Jeg kan godt savne det akademiske leben på de tyske universiteter

Professor Sabrina Ebbersmeyer

Engang var hun inviteret til en debat arrangeret af studerende, hvor hun skulle debattere med sine kollegaer Søren Gosvig og Klemens Kappel. De to kollegaer placerer sig inden for henholdsvis kontinental og analytisk filosofi, mens Sabrina Ebbersmeyer står helt uden for den dikotomi.

»For at lave lidt sjov havde jeg taget en moustache på til debatten. Både for at påpege den kønsubalance, der næsten altid er i sådan nogle debatter, men som vi sjældent snakker om og fordi Kant engang har sagt noget i retning af, at hvis kvinder virkelig havde noget alvorligt at sige, ville de også have haft skæg.«

I 2014 blev Sabrina Ebbersmeyer den første kvindelige lektor i Filosofi. Og i januar 2024 blev hun så KU’s første kvindelige filosofiprofessor.

I de ti år, hun har været ansat, har der dog ikke været positiv udvikling i kønsbalancen på Filosofi, hvor tre fuldtidsstillinger er blevet nedlagt. Sabrina Ebbersmeyer er den sidste person, der er blevet ansat på Filosofi.

»Det er lidt udmattende at være den eneste kvinde på en afdeling, for der er meget, man skal forholde sig til helt underbevidst, såsom hvordan man kommunikerer og navigerer mellem sociale koder. Sådan ville det nok også være, hvis man var den eneste mand,« siger hun og understreger, at hun er meget glad for sine mandlige kollegaer:

»Vi er gode til at samarbejde, og vi støtter hinanden. Men jeg foretrækker at have både mandlige og kvindelige kollegaer.«

Er du kvindelig studerende, så bliv!

Blandt de nye bachelorstuderende på Filosofi er 55 procent mænd og 45 procent kvinder, men herefter falder kvinderne fra. På kandidatniveau er 69 procent mænd og 31 procent kvinder.

LÆS OGSÅ: Som kvinde er det stadig bedst, hvis du kan tænke som en mand

Når så mange kvinder søger væk fra filosofistudiet efter tre år, er det ikke på grund af filosofien i sig selv, men snarere de akademiske omstændigheder, mener Sabrina Ebbersmeyer.

Her refererer professoren blandt andet til den konkurrencementalitet, der hersker på Filosofi, og som mange kvinder fra bachelorstuderende til postdoc’er har udtrykt utilpashed over gennem tiden:

»Ikke alle befinder sig godt i den her disciplin med at vise, at ens egne argumenter er rigtige, og de andres er forkerte og fejlagtige. De studerende vil gerne føle sig respekterede, og de vil gerne invitere andre til at tænke med frem for imod,« siger hun.

De akademiske rammer, der historisk er skabt til mænds behov, er foranderlige

Professor, Sabrina Ebbersmeyer

Selvfølgelig er diskussion og argumentation en legitim del af filosofi, indvender professoren, men hun mener også, at man kan filosofere ved at samarbejde om at komme frem til nogle erkendelser.

Derfor trænger studie- og arbejdsmiljøet på Filosofi til forandring, mener professoren.

Og den forandring er allerede begyndt:

»Da jeg startede på KU, talte jeg med mine kollegaer om kønsproblemerne i filosofi. Vi fik udarbejdet en gender policy og lavede en workshop med titlen The Gender Agenda in Academic Philosophy.«

»Jeg har også etableret et mentorprogram for kvindelige studerende og ph.d.er for at signalere, at der er plads til dem, og at de skal have det godt her på Filosofi.«

Sabrina Ebbersmeyer understreger, at det også er nødvendigt, at sammensætningen af undervisere bliver mere divers, så flere studerende kan spejle sig i deres undervisere.

Endelig har professoren også et råd til de kvindelige studerende, der drømmer om en akademisk karriere:

»Hvis du elsker filosofi, så bliv! De akademiske rammer, der historisk set er skabt til mænds behov, er foranderlige. Filosofi har brug for hver eneste kvinde til at komme ind og forandre rammerne, så de også passer til deres behov.«

Adspurgt hvor længe hun synes, der bør gå, før hun får en kvindelig professorkollega, svarer hun:

»Jeg håber ikke, at der går længe. Vi skal i hvert fald ikke bruge fortiden og de seneste 545 år som målestok,« siger professoren og ler.

LÆS OGSÅ: Filosofi har ikke lavet damer