#Pleasedont stealmywork: Ny kampagne vil stoppe forskningstyveri

Da ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab Maria Toft kom tilbage til fra barselsorlov, havde hun nye idéer med til sin forskningsgruppe. Men hurtigt gik noget galt i samarbejdet med projektets to ældre forskere.

»Det var selvstændige idéer, men det ville de ikke anerkende,« siger Maria Toft om de to seniorforskere, der mener, at idéerne var ligeså meget deres.

»Det sker desværre oftere, end man skulle tro, at forskere plagierer andres arbejde eller idéer. Jeg har hørt fra mange andre, der også har oplevet det, men som ikke kan eller tør sige fra,« siger hun.

Det kan fx være tilfælde, hvor en unge forsker har skrevet en videnskabelig artikel selv, men har følt sig presset til at dele forfatterskabet med andre – ofte ældre – forskere. Eller hvor han eller hun har opdaget, at en anden forsker har taget æren for de originale idéer eller hypoteser, de selv er kommet frem til.

Derfor har Maria Toft sammen med foreningen Phd Association Network of Denmark (PAND) taget initiativ til #pleasedontstealmywork-kampagnen.

»Det her er et problem, som mange af os ph.d.-studerende i den grad er klar over eksisterer, og som vi diskuterer imellem os,« siger Luisa Hedler, der er medforperson for PAND.

Det svageste led

Inspireret af #MeToo-kampagnen vil #pleasedontstealmywork indsamle anonyme vidnesbyrd fra unge forskere, som selv har oplevet eller har set andre få deres forskningsresultater, idéer eller data stjålet.

»Det er allerede en stressende og sårbar tid, man går igennem, når man skriver ph.d., og vi vil gerne undgå, at den tid bliver værre ved at opleve at få ens arbejde stjålet af andre. Enhver ph.d.-studerende skal kunne indgå i samarbejder i det akademiske miljø med tillid og uden frygt. Det kan ikke passe, at man skal være bange for at tale med sine kolleger af frygt for tyveri,« siger hun.

Ifølge Morten Rosenmeier, der er professor på Det Juridiske Fakultet og ekspert i ophavsret, fylder tvister om forfatterskaber og plagiat meget i forskningsverden.

»Det er afgørende for forskeres karrierer, at de har mange publikationer de rette steder, og derfor er det stadig mere almindeligt, at forskere skriver sammen, og at mange forskere er nævnt. Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at man kan kræve at blive nævnt er noget, der giver anledning til rigtig mange sager og uenigheder,« siger han.

Luisa Hedler er enig i, at presset for at udgive mange videnskabelige artikler er med til at skabe en større risiko for at unge forskere får stjålet idéer og analyser.

»Det sker ikke, fordi professorerne er onde,« forsikrer hun.

»Det er et produkt af en akademisk kultur og et pres på forskere til altid at publicere. I sådan en situation, der ikke er ideel for nogen, er det de unge forskere, det går ud over. Vi er det svageste led.«

Læs hele Maria Tofts historie i Uniavisens magasin, der udkommer fredag den 25. februar.