KA-reform rammer internationale studerende hårdt

Internationale studerende er en gave for både Det Humanistiske Fakultet, KU og det omgivende samfund. De styrker studiemiljøerne og giver udsyn for alle. Både arbejdsgivere og regeringen peger på, at Danmark mangler arbejdskraft, og internationale studerende udgør en vigtig del af løsningen.

Som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og forperson for Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender, Bente Stallknecht, har peget på i Altinget, er »internationale studerende en god forretning for Danmark på trods af udgifter til uddannelse og SU«.

Derfor finder vi på Advanced Migration Studies (AMIS) og Master of Applied Cultural Analysis (MACA) ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet det nødvendigt at pege på en række problemer ved kandidatreformen, som vil ramme internationale studerende på uhensigtsmæssig vis.

Alle HUM’s internationale uddannelser rammes

Som man har kunnet læse i Uniavisen de seneste uger, blandt andet i indlæg fra IKK og NoRS, står en række kandidatuddannelser på HUM til at blive forkortet til ét år. Alle ni uddannelser er kendetegnet ved at være interdisciplinære, have et højt fagligt niveau, stor søgning og lavt frafald. Samtidig er de ikke omfattet af retskrav, fordi de ikke har tilhørende bacheloruddannelser.

Dette kriterium har desuden den — formentlig utilsigtede — konsekvens, at samtlige internationale kandidatuddannelser på HUM står for skud i reformen: It & Cognition, Cognition and Communication (begge KOMM) samt MACA – Master of Applied Cultural Analysis og AMIS – Advanced Migration Studies (begge Saxo).

Selvom det næppe er intentionen, at kandidatreformen specifikt skal ramme internationale studerende, er det relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt. Når reformen er fuldt implementeret, vil der ikke længere eksistere internationale kandidatuddannelser på HUM på mere end 75 ECTS.

Vi savner derfor en analyse af de konkrete konsekvenser, særligt fordi udviklingen virker til at stride direkte imod KU’s 2030-strategi, som netop fremhæver globalt udsyn, øget studentermobilitet og tiltrækning af internationale full-degree-studerende.

Hvad er HUM’s og KU’s vision for det internationale uddannelseslandskab? Og hvilken strategi skal understøtte den vision?

Er udenlandske »cash cows« forbillede?

De korte kandidatuddannelser vil gøre det sværere for internationale dimittender at få et job i Danmark. De får kortere tid til at lære dansk, opbygge netværk og profilere sig fagligt, og de vil ikke have mulighed for at komme i praktik, hvilket ofte er springbrættet til det første job.

Dermed trækker reformen i stik modsat retning af det erklærede politiske mål om at skaffe mere arbejdskraft ved at få studerende hurtigere gennem systemet. Den logik er allerede blevet kritiseret af både arbejdsgivere, studerende og universiteter. Men reformen fremstår særligt hovedløs, når det gælder internationale studerende, fordi den i praksis gør det sværere for dem at blive en del af det danske arbejdsmarked.

De korte kandidatuddannelser vil gøre det sværere for internationale dimittender at få et job i Danmark

Hvis inspirationen til de korte kandidatuddannelser kommer fra udlandet, er det værd at huske, at disse uddannelser ofte er såkaldte »taught programmes«: faste undervisningsforløb med begrænset mulighed for selvstændighed og faglig profilering.

I Storbritannien er det velkendt, at étårige kandidatuddannelser ofte har til formål at få flest muligt hurtigt igennem systemet — mod høje studieafgifter. Det er ikke uden grund, at de nogle steder omtales som »cash cows«.

Manglende tid til fordybelse

Et normalt studiearbejdsår fylder 60 ECTS. At fuldføre 75 ECTS på 12 måneder betyder, at tiden komprimeres. Som international studerende fra EU er der et arbejdskrav på 12-15 timer om ugen for at kunne modtage SU. Mange studerende uden for EU er ligeledes afhængige af studiearbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Det er svært at se, hvordan disse krav skal kunne forenes med et studieforløb, der allerede er presset til det yderste.

AMIS og MACA er begge internationale kandidatuddannelser, som tiltrækker højt kvalificerede og motiverede studerende fra hele verden. Hvert år modtager AMIS over 300 ansøgninger til 35–40 pladser, mens MACA modtager over 200 ansøgninger til 25 pladser. Vi optager de dygtigste og mest motiverede ansøgere.

Mindre tid til at skabe sin egen profil

Begge uddannelser har lavt frafald, høj gennemførselsprocent og en studieprogression, der ligger væsentligt over måltallet. AMIS er landets eneste toårige kandidatuddannelse i migration og har en høj grad af forsknings- og praksisintegration. MACA er anvendelsesorienteret og innovationsdrevet med tydelig kobling til arbejdsmarkedet.

De studerende kommer fra hele verden — blandt andet USA, Japan, Australien og Chile samt europæiske lande som Tyskland, Holland, Polen, Italien, Spanien og Grækenland. De søger hertil på grund af muligheden for faglig fordybelse, praktik og undervisning på højt niveau.

Med 75 ECTS bliver der markant mindre plads til selvstændige projekter i samarbejde med eksterne partnere og opdragsgivere. Den afsluttende hovedopgave — som ikke længere må kaldes et speciale — skal desuden skrives hen over sommerferien.

Det er både et tab for forskningen og for den ellers så højt besungne praksisintegration, universitetet tilstræber i disse år. Endelig er det fortsat uklart, som flere debatindlæg har påpeget i denne avis, hvordan 75 ECTS skal kvalificere til en forskeruddannelse.

De nye, forkortede kandidatuddannelser skaber altså ringere arbejdsmarkedsværdi, vanskeliggør tilpasningsevnen og kan få konsekvenser for den fremtidige søgning til uddannelserne.

Når HUM’s implementering af kandidatreformen i så høj grad rammer de internationale studerende, mangler der en forklaring. Vi efterlyser en plan for, hvordan KU vil håndtere disse ikke bare utilsigtede, men også dybt problematiske konsekvenser for universitetets internationale uddannelseslandskab.

Underskrevet af undervisere ved AMIS og MACA, Saxo Instituttet, samt AMIS’ styregruppe ved det Humanistiske Fakultet.

Marie Sandberg, lektor og AMIS-centerleder, Saxo
Mark Vacher, lektor, Saxo
Zachary Whyte, lektor, Saxo
Fabio Santos, tenure-track adjunkt, Saxo
Katy Overstreet, tenure-track adjunkt, Saxo
Cecilie Odgaard Jakobsen, ph.d.-studerende, Saxo
Amin Younes Aoussar ph.d.-studerende, Saxo
Mirjam Wajsberg, postdoc, Saxo

AMIS styregruppe:
Martha Sif Karrebæk, professor, NoRs
Andreas Bandak, lektor, ToRs
Trine Øland, lektor, KOMM
Georg Wink, lektor, EnGeRom
Anders Ib Michelsen, lektor, IKK