Københavns Universitet svigter ofre for krænkelser. Der er nødt til at ske forandringer

Efter nye oplysninger fra en læser har Studenterrådet bedt om, at det kun  er forpersonskabet, der står som afsender på indlægget. Uniavisen har derfor ændret i afsender og forfølger historien.

De fleste studerende kender oplevelsen af at møde op til første fredagsbar, få et par øl indenbords, og derefter blive overdynget med røverhistorier om studiemiljøet. Om de mange års rivalisering mellem studierne på instituttet. Om den gang festen stak lidt af, og hovedtutoren fik lidt for meget af drikke – men også om den der ene VIP’er som godt kan være lidt nærgående.

For nyligt kom det frem, at en navngiven professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS), gentagne gange er blevet anklaget for sexchikane fra en række kvinder der har været indskrevet på instituttet, uden at møde substantielle konsekvenser.

Gentagne klager har efter kvindernes eget udsagn, ikke ført til andet end en besked om, at sagen er blevet behandlet. Selv står de tilbage med følelsen af, at de er ”blevet stemplet, som dem der laver ballade”.

KU er ikke rustet til krænkelsessager

Når klager gang på gang kan lede til, at en person der har skabt et utrygt miljø for de studerende, ikke får konsekvenser, tyder det på, at KU ikke er ordentligt rustet til at tage sager om krænkelser op. Faktum er, at universitetshierarkiet er indrettet på en måde, hvor store magtforskelle også skaber prekære situationer for de mennesker, der sidder med ansvaret for studerendes og ansattes studie- og arbejdsmiljø.

Hvis ofre for krænkelser skal kunne føle sig sikre i, at deres klager bliver taget seriøst og behandlet ordentligt, uagtet om der er tale om en krænker i en VIP-, TAP-, eller studenterposition, er der nødt til at ske forandringer. Vi er kort sagt nødt til, at forandre måden vi behandler klager, der beskæftiger sig med samværssituationen VIP’er, TAP’er og studerende imellem.

Lad os få en uafhængig klageinstans

Vejen til et universitet hvor man kan vide sig sikker på, at man bliver hørt, går igennem en uafhængig klageinstans. Vi er nødt til at skabe en struktur, hvor de studerende kan henvende sig til fagpersonale, der vurderer sagen, uden at have en personlig eller professionel relation til den ene eller den anden part.

For det kan ikke passe, at studiemiljøet og kvaliteten af ens uddannelse skal afhænge af, om man bliver taget seriøst, når man klager over at blive overdynget med upassende kommentarer eller krænkende berøringer. Overvejelser om, hvordan man vil reagere på upassende opførsel må og skal ikke være overvejelser studerende skal gøre sig, inden de tager på campus. For det er ikke offerets eget ansvar at sikre sig mod krænkelser. Det er universitetets.