Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Opråb fra forskere

FRANKRIG – »Sauvons la recherche«, Lad os redde forskningen! Det er kampråbet som forskerne i Frankrig i den seneste måned har brugt i protesten mod det mange kalder for en stærk underfinansiering af fransk forskning.

Et opråb fra en aktionsgruppe blev offentliggjort den 7. januar, og den har nu samlet over 46.000 underskrifter. Det er mere end en tredjedel af samtlige forskere i Frankrig. I opråbet stiller bl.a. lederne fra forskellige forskningsinstitu-tioner krav om at staten skal skride ind ellers vil de forlade deres poster.

Den ansvarlige forskningsminister, Claudie Haigneré, har bedyret at hun er parat til at lytte til de franske forskeres synspunkter, og hun har lovet at indkalde til en national konference om forskningens fremtid i juni måned. Også Præsident Chirac og premiereminister Raffarin er blevet påvirket af opråbet fra forskningsverdenen. I en tale for nylig lancerede Raffarin den samme idé som den tyske kollega Gerhard Schröder allerede har været inde på: at anvende en del af den nationale guldreserve til at styrke forskning og innovation med henblik på så snart som muligt at nå målet i Barcelonaerklæringen om at bruge tre procent af BNP på forskning og uddannelse. »Det er godt hvis regeringen vil gøre noget«, siger talsmanden for forskernes aktionsgruppe, Alain Trautmann. »Det er vores mål at der rekrutteres flere unge forskere.«

Læs mere på www.ewcherche-en-danger.aspinc.org.

Seneste