Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Stop falske rygter om, at vi vil lukke Parakaffen

Bagvaskelse — Vores modkandidater til univalget spreder sladder om, at Konservative Jurister vil lukke studiecaféen Parakaffen. Det passer ikke! Tværtimod har vi kæmpet indædt for at bevare den.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Konservative Jurister kæmper for at bevare et fedt studiemiljø og foreningsliv. Derfor har vi også arbejdet hårdt for, at foreninger som Parakaffen bliver bevaret, og at mulighederne for foreningslokaler ikke forringes, når CSS og KUA skal lægges sammen.

LÆS OGSÅ: Konservative Studerende: Stem til univalget for Helgas skyld

Står i referaterne

Vi har aktivt kæmpet for at bevare Parakaffen og andre essentielle foreninger i Følgegruppen for fire foreninger på Søndre Campus, som udvalget hedder – af netop den årsag.

Lad os slå fast én gang for alle: Det passer ikke

Her har vi specifikt udtrykt vores bekymring for studielivet. Og fra dekanen lyder det som svar, at det ikke giver mening at flytte Parakaffen, og at en største ændring, der kan ske, er, at den kommer til at skulle deles med en kaffeforening fra SAMF.

Det fremgår også af de referater, der tages på møderne, at vi har rejst lige præcis den her bekymring på flere møder. Og at der i øjeblikket foregår en dialog på det område. Der er nemlig ingen, der kan se mening i, at lokaler indrettet specifikt til Jura laves om.

Stop de falske rygter

Det er yderst vigtigt for os, at vi jurastuderende trives og har et mødested, hvor vi kan være og ses. Det sociale, foreningslivet og studielivet er fuldstændig essentielt for Konservative Jurister.

Vi vil bevare alle foreninger på Jura, selv efter flytningen af CSS. Det er en kamp, vi altid kæmper – også i studienævnene, når trivselsaspektet glemmes i nye tiltag.

LÆS OGSÅ: Kødfronten: Giv os kød tilbage i kantinen på Jura

Vi har beklageligvis hørt snak blandt jurastuderende om, at vores modlister til univalget forsøger at bilde de studerende ind, at vi vil afskaffe Parakaffen. Men lad os slå fast én gang for alle: Det passer ikke. Vi kæmper med alt, hvad vi har, for vores foreninger.

Uniavisen har set dokumentation i form af de omtalte referater.

Univalget finder sted fra den 25. til den 29. november, og du kan stemme her.

Seneste