Uddannelsesloftet er verdens dårligste joke

Jeg kan lige så godt krybe til korset med det samme: Da jeg d. 1 april læste, at regeringen pludselig havde fået flertal til at omlægge SU’en til madkuponer efter sommerferien, faldt jeg i med begge ben.

Godt nok var jeg ikke helt vågen, da jeg så overskriften, og jeg nåede aldrig at læse artiklen færdig, før jeg blev mindet om datoen, men jeg nåede alligevel to minutters panik af den slags, hvor jeg i hovedet nåede at indkalde til krisemøde, planlægge hovedtrækkene ved en kommende kampagne og hurtigt prøve at udregne, hvor stort et SU-lån, jeg ville kunne nå at få udbetalt inden ændringen.

Bagefter kan man så sidde og grine af, at jeg i dén grad hoppede på dagens første aprilsnar, men egentlig er det også lidt skræmmende, at vi er nået dertil, hvor noget så absurd virker sandsynligt.

For helt ærligt: Det ville jo ikke være første gang, at politikere hastevedtog et vanvittigt forslag med katastrofale konsekvenser for tusindvis af studerende.

Ligesom Uniavisens aprilsnar burde uddannelsesloftet være en joke.

Ligesom Uniavisens aprilsnar burde uddannelsesloftet være en joke. En lov, der med øjeblikkelig virkning forhindrer folk i at blive klogere, det kan man da næsten ikke tage seriøst.

Desværre er uddannelsesloftet ikke en joke, det er tværtimod hamrende alvorligt. Ikke bare for de mange studerende, der er kommet i klemme, fordi de i god tro har færdiggjort en bachelor, og nu ikke må skifte uddannelse, men også for alle os andre.

Alle os, der engang imellem bliver i tvivl, om vi er havnet på den rigtige hylde. Alle os, der var en lille smule i tvivl, da vi skulle vælge uddannelse. Alle os, der kan se en pointe i at kombinere forskellige fagligheder.

Uddannelsesloftet er bestemt ikke noget at grine ad, og derfor er der torsdag den 6. april indkaldt til demonstration. For som selv Lars Løkke udtalte på dagen for uddannelsesloftets vedtagelse: ”Det hører fortiden til, at man tager én uddannelse og klarer sig med det.”