Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Vi bad de kendte og kloge om at smøre os en madpakke

Du er sulten, men du er også et voksent menneske. Så giver det stadig mening at smøre en madpakke? Svaret er ja. Her er ni moderne madpakker.

De ni bud på en samtids-madpakke herunder er (på nær et enkelt) indsamlet hos folk med forstand på uddannelse, forskning og ernæring og, måske endda, på koblingen af disse ting. Her er bidrag fra en uddannelsesminister, fra mad-debattører, ernæringseksperter, livsnydere, filosoffer samt fra en enkelt madpakke-hader.

Vi har ikke bedt bidragyderne om andet end at sende os en tidssvarende og relativt nem opskrift – en madpakke til den moderne studerende (eller ikke-studerende).

Bagefter har Uniavisen tegnet madpakkerne, og fortolkningen i disse tegninger er alene vores ansvar.

Tak for mad til: Bente Stallknecht, Henrik Marstal, Michael Bom Frøst, Morten Ebbe Juul Nielsen, Ane Halsboe-Jørgensen, Mickey Gjerris, Arne Astrup og Martin Pihl.

Bon appetit!

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

1

2

3

4

5

6

7

8

9

En note om energiindhold

Energiindholdet af de enkelte madpakker er uvidenskabeligt anslået af Uniavisen ved hjælp af en online-næringsberegner. Redaktionen har selv forsøgt at vurdere, hvor meget de enkelte ingredienser vejer i opskriften.

Vi har i energiberegningen støttet os til den madpakke – lad os kalde den baseline-madpakken – som vi fik tilsendt af Arne Astrup, professor og institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Astrup vedlagde nemlig en næringsberegning, som anslog hans madpakke til godt 2.200 kJ. Men blandt andet fordi rugbrødsskiverne på tegningen af Astrups madpakke er temmelig tykke, har vi lagt nogle kJ til den tegnede version. En mindre energirig version må læseren selv forestille sig; den er mulig.

Tag altså energiberegningerne med et gran salt (men ikke for meget salt, en passende mængde).

I øvrigt gælder det jo også bare om at spise god mad til måltiderne og lade være med at fylde sig med for mange jordnødde-flips, snøfler og snickers-is derudover.

Send gerne opskrift

Måske følger vi op en dag med nogle flere tegninger af madpakker. Skriv gerne til os på Uniavisen, hvis du har siddet og brygget på en god madpakke-opskrift. Du må i givet fald gerne inkludere nogle overvejelser om, hvordan din madpakke skal transporteres.

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK

Seneste