Anmeldelse: Skør persillesovspanini og tynd kaffe på Hav a Java

Obs! Denne artikel er fra juli 2019, og kantinerne har derfor ikke nødvendigvis samme udbud længere.

Du kender det sikkert: du er sulten, du er tørstig, og du orker ikke køen i kantinen. Måske har du bare brug for en hurtig frokost eller en kop kaffe, du kan tage med til næste forelæsning eller spise i solen udenfor.

Til det er Hav a Javas caféer på Søndre Campus ideelle. De ligger ved HUM-kantinen i KUA1, i den store aula i KUA2 (Mødestedet) og ved JUR-kantinen i KUA3. Vi besøgte Mødestedet og Hav a Java ved JUR-kantinen og testede både kødspiserens, vegetarens og veganerens muligheder for at spise og drikke.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Gratis at skifte komælk ud med havremælk

Vi begynder i Hav a Java ved JUR-kantinen. Her er kan man tage sin mad eller kaffe med udendørs i en lille gårdhave. Det er hyggeligt, og priserne er er bestemt til at have med at gøre, hvis vi køber præmissen om, at det her er café-kaffe. En latte og en cappuccino koster en 20’er, mens en kop filterkaffe koster en 10’er. Hvis man skal have sin kaffe i en papkop, koster det 2 kroner ekstra (du vil vel gerne redde miljøet, ikke Mulle?), mens specialmælk (som her er havremælk fra Yosa) ikke koster ekstra (mere miljø-nudging). Rækker af plastikindpakkede sandwich kigger ud fra en åben kølemontre, og man kan købe varme foccacia med tomat og ost.

Jeg bestiller en caffe latte på havremælk (20 kroner) og en vegansk sandwich på groft brød med hummus, falafel og chili (28 kroner) fra montren. Min ledsager får en flaske vand (16 kroner) og en vegetarisk rugbrødsklapper med brie, pesto og rød peber (15 kroner). Vi deler en bøtte med grøntsagsstænger og et lille bæger med noget grøn dip, som ikke forklarer sit indhold (5 kroner).

LÆS OGSÅ: Test af kaffe på campus: Den gode, den onde og den der smager af tjære

Min caffe latte er desværre fuldstændig karakterløs, og jeg skal koncentrere mig meget for at finde kaffesmagen, som helt er druknet i sødmen fra havremælken. Skummet på toppen er for løst og bærer præg af, at lige præcis denne havremælk ikke er egnet til latte-art-ambitioner. Jeg tror ikke et sekund på, at den kan sparke nogen igang efter en all-nighter på læsesalen.

Maden er væsentlig bedre end kaffen (hvilket man kan undre sig over, når man nu er på kaffebar). Min ledsager er begejstret for sin rugbrødsklapper, som er lavet af to generøse stykker bagerrugbrød, der nok skal holde dig mæt til ud på eftermiddagen, hvis du ikke er gammelsulten.

Brien er mild og venlig, og hver rugbrødsskive er smurt med lige præcis så meget pesto, at du kan ane den, uden at den dominerer. De to stykker rød peber er stadig sprøde og friske og giver denne mælkesnitte for voksne lidt tiltrængt knas. Alt i alt et godt bud på en lille frokost til 15 kroner. Min redaktørs eneste anke er, at maden var lige rigelig køleskabskold, og at smagene ville komme mere til sin ret, hvis man lod den ligge lidt ude, inden man kastede sig over den.

Hvis du er typen, der bruger tid på at lægge perfekt læbestift om morgenen, så skal du vælge en anden frokost, for du er nødt til at investere hele ansigtet i at bide over den her.

Min veganske sandwich er enorm, og hvis du er typen, der bruger tid på at lægge perfekt læbestift om morgenen, så skal du vælge en anden frokost, for du er nødt til at investere hele ansigtet i at bide over den her. Jeg har hele livet dyrket en indædt aversion mod sandwich fra kølediske, fordi jeg er bange for at få udblødt og smattet sandwichbrød sejlende i dårlig mayo ind i min mund.

Der er ingen mayo i denne sandwich og den er ikke smattet. Forunderligt nok er den heller ikke (så) tør. Brødet er luftigt og blødt og smurt med en hummus, der smager kraftigt af spidskommen. Falaflerne fungerer fint i samspil med det andet fyld, men i sig selv er de lidt tørre. Der er noget chili i sandwichen, som spiller fantastisk godt op til de andre ingredienser og blot ligger og summer bagerst i munden uden at blive overdøvende. En stor del af fyldet består af kålmix med rødkål, spidskål og rucola, og jeg føler mig sikker på, at jeg har dækket mit daglige grøntindtag efter det her måltid.

Min ledsager og jeg deler den lille bakke grøntsager med agurker, gulerødder, rød peber og små tomater, og hvad der viser sig at være en ærtedip. Grøntsagerne er kolde, sprøde og friske, og ærtehummusen er smagfuld med masser af hvidløg, peber og sødme fra ærterne.

Inden vi smutter videre bestiller jeg en cappuccino med havremælk for at teste, om der er mere spark i den end i latten.

Den bliver serveret i et hvidt porcelænskrus med noget sødt og mælkepulveragtigt kakaodrys på toppen. Når man tænker på, at der faktisk har stået et menneske og gjort sig umage med at male kaffebønner, lave en espresso og dampe mælken, så synes jeg, det er grænsende til det kætterske at servere den i et krus, der udelukkende hører hjemme på Molsfærgen og i venteværelset hos bilforhandlere.

Smagen er igen skuffende. Den er vammelsød og har en underlig bismag af bitter marcipan. Jeg ender med at drikke et par mundfulde og lade resten stå.

Persillesovspanini er ikke et hit

På Mødestedet på Universitetstorvet er en større Hav a Java med et lidt mere sofistikeret udvalg. Her kan man både købe cold brew-kaffe, som står og troner i en bikubeformet dispenser på disken, og der er øl, vin og cava på køl – og så kan man tage sine indkøb med ud på den helt nye Karen Blixens Plads.

Vi er blevet en ledsager rigere og tester nu både kødelige, vegetariske og veganske retter. Klokken er godt ud på eftermiddagen, og det føles pludselig meget presserende at finde en kop kaffe, der smager af kaffe. Vi bestiller en cold brew (20 kroner), en cappuccino på minimælk (20 kroner) og en iskaffe på letmælk med hasselnøddesirup (25 kroner).

Dertil to forskellige varme panini’er (20 kroner stykket), focaccia med tomatsovs og ost (15 kroner), chiagrød med æble og müsli (20 kroner) og en lille hvid dip (5 kroner).

Hvis der er noget, der både kan være helt fantastisk og fuldstændig rædderligt, så er det kold kaffe. Hvad jeg ikke vidste, før jeg prøvede Mødestedets cold brew, var, at kold kaffe kan være lige så generisk og identitetsløst som en frokostbøf på Jensens Bøfhus.

Den er cold, men der er ikke det mindste hint af brew. Kender du det, at du har købt en lækker iskaffe, drukket det hele, ladet isterninger stå i glasset lidt, og så drikker du det der isterningevand, der er smeltet ned i bunden af glasset? Sådan smager denne kaffe, og den skal du lade være med at bruge dine penge på.

LÆS OGSÅ: Tæt på kan man se, det er virkeligt: Billeder fra Karen Blixens Plads

Min ene ledsager får en cappuccino på letmælk med et lille latte-art hjerte på toppen. Igen serveres kaffen i hvidt Molsfærgekrus. Lige lidt ville en mere velvalgt kop dog have hjulpet på det faktum, at den heller ikke smager særlig meget af kaffe. Skummet er for løst og slet ikke tæt, blødt og cremet, som det bør være på en cappuccino, og jeg begynder at mistænke, at de simpelthen damper mælken forkert. Af alle dagens kaffer er denne den bedste, men lad være med at sætte din lid til, at den vækker dig om morgenen.

Iskaffen med hasselnøddesirup er lækker i den forstand, at den smager af flydende Nutella. Men fordi de færreste mennesker, der er ældre end syv år, kan indtage en halv liter flydende Nutella, må min anden ledsager give op halvvejs. Kaffesmagen skal man lede længe efter. Det lader til, at kaffen på Hav a Java altid skal have et dobbelt shot for at komme bare lidt op i gear.

Igen har vi mere held med maden. Chiagrøden med vanille, æblekompot og müsliknas på toppen er det eneste veganske på menuen udover falafelsandwichen. Hvis du ikke kender chiagrød, så er det små frø, som bliver opblødt i en væske, så de bliver opsvulmede og lidt slimede (det er mere delikat, end det lyder). Her er grøden dog alt for stiv, og den falske vanillesmag trænger stærkt og ucharmerende igennem. Æblegrøden i bunden af det lille plastikglas er syrlig, sød og smager af barndom. Müslien er tør og malplaceret. I virkeligheden vil jeg jo bare gerne spise æblegrød med makroner og flødeskum, og chiagrødens store fejl er nok egentlig, at den ikke er det.

LÆS OGSÅ: Café Helga, dødsstjerner og skøre paninier: Her er din guide til Søndre Campus

Min ene ledsager spiser en varm vegetarpanini med pesto og ost (20 kroner) og en foccacia med tomatsovs og ost (15 kroner). Vegetarpaninien lyder lovende, mest af alt fordi varme ostesnacks er internationalt anerkendt som noget godt. Det viser sig dog, at persillepesto i kombination med den smeltede ost smager så meget af persillesovs, at man savner en generøst paneret rødspætte og nogle nye kartofler. Når man er kommet sig over, at det smager lidt som en dansk kro-klassiker, så kan man glæde sig over, at man faktisk får ret meget mad for 20 kroner.

Foccaciaen er kold, og ved første øjekast ligner den det, der på min folkeskole simpelthen hed en pizzabolle. Der er masser af branket poseost på toppen, som ikke bidrager med noget særligt interessant, men til gengæld er tomatsovsen sød og smagfuld. Brødet er virkelig godt, det er sejt og syrligt og tydeligvis bagt med surdej. Til 15 kroner er det mere en snack end en frokost, der holder dig mæt gennem eftermiddagens forelæsninger.

Min anden ledsager får en panini med salami, gouda, chili og syltede rødløg, men hun kan ikke smage de syltede rødløg. Vi bliver enige om, at de nok havde gjort mere gavn i vegatarpaninien, hvor de kunne skære lidt igennem persilleostefesten. Paninien er stærk af chili og salami, og der er en god mængde smeltet gouda i. Brødet er klassisk hvidt og smager ikke af noget særligt, til gengæld har det fine grillstriber.

Til sidst sidder vi så tilbage med et lille bæger med hvid dip. Vi køber endnu en bakke grøntsagsstænger og spørger ekspedienten, hvad der er i dippen. Hun er ikke sikker, men vi skyder på, at det er en slags creme fraiche-dip. Den hvide masse er prikket af sort peber og smager ikke af noget. Konklusionen må være, at du med fordel kan bruge dine creme fraiche-dip-penge på at købe et ekstra shot espresso til din kaffe i stedet.