Billede: Christoffer Zieler
JULEGAVE - En del af de ansatte på KU kan se frem til at blive afskediget enten inden jul eller i januar.
Medarbejderne på Københavns Universitet (KU) går en usikker juletid i møde. Rektor har netop udsendt en orientering om den økonomiske situation for næste år, og det er dyster læsning.
KU skal reducere lønudgifterne svarende til cirka 130 stillinger for at få budgettet til at stemme. Cirka 20 medarbejdere i Fællesadministrationen (FA) vil blive afskediget alene. De berørte medarbejdere i FA vil blive orienteret af deres vicedirektør eller nærmeste leder senest i januar, men ledelsen vil bestræbe sig på at informere inden jul.
»Rektoratet og dekanerne beklager situationen. Vi vil gøre vores bedste for, at der bliver kommunikeret rettidigt og løbende, og at den kommende proces bliver så lidt belastende for den enkelte, som det i situationen er muligt,« skriver rektor Ralf Hemmingsen.
Blandt andet skal Det Centrale Samarbejdsudvalg diskutere situationen nærmere på et ekstraordinært møde i den kommende uge.
De relevante samarbejdsudvalg vil også blive inddraget lokalt, og der vil blive udarbejdet en tidsplan for den videre proces.
Der skal samlet spares 60 til 70 millioner kroner ud over det budgetterede underskud på 21 millioner kroner næste år.
Det kan ud over afskedigelserne betyde, at der indføres ansættelsesstop lokalt.
Globaliseringsmidlerne er lige blevet fordelt, men de ekstra millioner er altså langt fra nok til at kompensere fra andre besparelser på finansloven og nedgang i indtægterne som følge af den økonomiske krise.
Universitetsdirektør Jørgen Honoré forklarer, at underskuddet blandt andet skyldes, at KU står til at modtage 130 millioner kroner mindre i frie basismidler til forskning end ventet i 2008 som følge af det faldende bruttonationalprodukt og den økonomiske krise.
Renteindtægterne bliver også 20 millioner kroner lavere end ventet på grund af det lavere renteniveau, og flere midler på finansloven er bundet til specifikke formål. Herunder er 100 millioner kroner afsat til ansættelse af nye ph.d. studerende.
KU får 40 millioner kroner mindre til sine bygninger på grund af indfasningen af den såkaldte SEA ordning, og så har regeringen endnu en gang fjernet to procent af budgettet for både forskning og uddannelse ved hjælp af den såkaldte grønthøstermetode.
Budgettet for 2010 skal endelig godkendes på bestyrelsesmødet den 10. december.
clba@adm.ku.dk
EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?
Billeder fra præsentation af Niels Bohr Science Park
Tvivlens købmænd og klimadebattens sabotører
Billedgalleri: Stor demonstration mod besparelser
Der danses stille i Botanisk Have
Wilson
Forår på Københavns Universitet
Kardinal Salmonello i tilbageblik
Karriereaften for humanister
Konference på KUA om immigration og det ny, radikale højre i Europa
Lokumskunst
Protester mod besparelser fik rektor ud af kontoret
Maltes Spalter 2010
40 rovtæger i skabet
Gymnasielærerdag trak fulde huse
Gæt et close-up
Da demonstrationen ikke måtte komme ind
Deltager du heller ikke i studenterdemokratiet?
Tusmørkejul - Universitetsavisens julekalender
Maltes Spalte - samtlige striber i 2009 TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk