Trist, at Uniavisen skal på banen, før der sker noget

Hovedpine, støj og nikotingult lys. Sådan beskrev Uniavisen i sidste uge de arbejdsforhold, som vi i Højhuset på Frederiksberg Campus nu i flere måneder har været underlagt.

LÆS OGSÅ: På Frederiksberg lider ansatte under stort, kaotisk renoveringsprojekt

Inden da havde vores institutledelse længe forsøgt at råbe op på vores vegne, men uden held. Mandagen efter, at artiklen var udkommet, var halvdelen af plastafdækningen så pludselig fjernet.

Det vil vi selvfølgelig gerne kvittere for – både byggeledelse og håndværkere var superhurtige til endelig at få reduceret afdækningens omfang. Tak for det! Der er stor lettelse hos dem der har fået deres lys og mulighed for udluftning tilbage.

Men det undrer os, at pressen skulle på banen, før der skete noget.

Højlydte møder og ubesvarede emails

I Uniavisens interview med Plan og Byg lyder det ellers, som om vi bare lige kunne have sendt en mail, og så var vores plastikfængsel blevet fjernet.

Det står imidlertid i direkte kontrast til, hvad vi erindrer at have fået at vide af vores egen ledelse. Den dårlige luft, det triste lys og larmen har været behandlet på mindst tre møder i samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Bølgerne gik især højt i arbejdsmiljøudvalget, har vi hørt, efter tre måneder i nikotingult lys og dårlig luft.

Det er en gammel sandhed, at så snart en sag er i pressen, sker der endelig noget

Institutledelsen har været imødekommende og efter vores vurdering gjort alt, hvad de kunne. Vi har fået løbende tilbagemeldinger fra instituttets øverste ledelse om en vanskelig dialog og om, at de måtte gå stadig højere op i hierarkiet for at prøve at komme igennem med deres og vores fælles ønsker.

Hvis byggeledelsen mener, at det er piece of cake for en almindelig medarbejder at komme i kontakt med dem og få ændret tingenes tilstand, så synes vi, at de skal række ud til institutledelsen ved Plante- og Miljøvidenskab og få en dialog om, hvorfor selv instituttets ledelse kunne have så svært ved at komme igennem.

Godt, at vi har Uniavisen

I interviewet lyder det også, som om man faktisk lige netop stod og skulle til at fjerne det gule plasthelvede. Men det, vi hører fra institutledelsen, som vi har fuld tillid til, er, at det har været hårde forhandlinger. Og at man først i midten af september – altså da alle parter vidste, at Uniavisen var i gang med at se på sagen – kom igennem med, at plasten skal fjernes fra halvdelen af bygningen i uge 39-40, sådan som det heldigvis er sket nu.

Ledelsen beretter, at man blandt andet har måttet henvise til oprindelige aftaler, hvor det netop var indskærpet, at plastafdækning til en hver tid højst måtte være på den ene side af bygningen. Alligevel fortæller Plan og Byg i Uniavisens artikel, at de valgte at dække hele bygningen af og beholde det sådan, fordi det andet var for dyrt. Fremover vil man dog gøre sig færdig ét sted og først derefter sætte plast op og arbejde et nyt sted – men altså først fra nu af.

LÆS OGSÅ: Rektor om besparelser på SCIENCE: Der er ingen vej udenom

Dette forhandlingsresultat er altså opnået i en situation, hvor alle parter i sagen vidste, at Uniavisen ville skrive om den. Inden da var meldingen fra vores ledelse, at det ville vare mindst en måned endnu, og at der ikke var fastlagt en dato for nedtagning.

Nu er plasten fjernet fra den ene halvdel af bygningen. Den anden halvdel af kollegerne må stadig længes efter det samme. Mens vi venter sammen med dem, vil vi glæde os over, at vi har et uafhængigt medie ved KU, som belyser de problemer, man som medarbejder møder.

Det er en gammel sandhed, at så snart en sag er i pressen, sker der endelig noget.