Der er ikke meget åndelig oprustning over at skære musikvidenskab ind til benet

I marts er musikvidenskab på KU blevet ramt af endnu en fyringsrunde. Endnu engang måtte humaniora og særligt Institut for Kunst- og Kulturvidenskab føle sparekniven og sige farvel til kolleger, fagfæller og undervisere.

Og nedskæringerne på musikvidenskab er et perfekt eksempel på alt, der er galt med dansk uddannelsespolitik. I disse år skæres der ikke bare i de studerendes SU, studieår og studiepladser.

Nej, hele fag og fakulteter skal acceptere at spille andenviolin, når uddannelsessnobberiet folder sig ud, og de humanistiske fag ikke anses som lige så værdifulde som så mange andre. I dette årtusind er det gang på gang de humanistiske fag, der har stået for skud.

En fattig tilgang til uddannelse

I en verden, hvor vores politikere har travlt med at tale om åndelig oprustning, er det da utroligt, at der samtidig skæres på de kunstneriske fag og i særdeleshed fagenes praktiske dimension.

Det er så fattig en tilgang til uddannelse, som hverken er vores studerende eller samfund værdig

For hvordan skal de kommende generationer af elever på gymnasier og musikskoler dygtiggøre sig og finde glæden ved musikken, hvis deres undervisere ikke er klædt ordentligt på til det helt basale som kor, sang og sammenspilsledelse?

Det er realiteterne, når de studerende på musikvidenskab mister halvdelen af deres praktiske undervisningsressourcer.

Det er så fattig en tilgang til uddannelse, som hverken er vores studerende eller samfund værdig. Og det kræver en ny retning for dansk uddannelsespolitik, hvis ikke studier som musikvidenskab skal synge på sidste vers.