Gør universitetet til AI-fri zone

Lektor Frederik Hjorth kritiserer i sin kronik i Uniavisen 24. september en række tidligere artikler fra samme avis, som modsætter sig KU-ledelsens nye AI-politik.

Hjorth trækker i sin kritik på den udbredte diskurs om AI som uundgåelig, herunder forestillingen om at vi strander på perronen, hvis vi ikke stiger ombord på AI-toget; at man kan bruge AI på etisk vis; at AI øger produktiviteten – og at AI er kommet for at blive.

LÆS OGSÅ: Bruger du chatten til at finde information? Så går du glip af viden

Den samme diskurs bliver også fremført af den nyligt udpegede vicerektor for AI, og er efterhånden så allestedsnærværende, at der nu cirkulerer bingoplader på nettet, som illustrerer de forskellige elementer i den.

I Hjorths kronik er det mest interessante for mig begrebet ’AI-fri zoner’, som Hjorth introducerer. Han mener, at »et universitet, der insisterer på at være en AI-fri zone, risikerer at levere dårligere forskning og undervisning.«

Men er universitetet ikke allerede en AI-fri zone? Er det ikke allerede en institution, der er i fundamental modsætning til AI?

Her mener jeg selvfølgelig ikke universitetet i sin nuværende form, som det ser ud efter årtiers markedsorienteret ledelse, hyperdigitalisering og udbredt prekarisering. Selvfølgelig er KU i dag alt andet end en AI-fri zone med en ledelse, der skubber på for at få ansatte og studerende til at bruge GenAI og andre algoritmiske praksisser.

Det, jeg mener, er universitetet som ideal: det, vi tænker på, når vi forestiller os, hvad et universitet bør være, eller det, vi stræber efter at få det til at være.

AI producerer kognitiv underkastelse og undergraver fællesskaber

Mens AI bygger på omfattende tyveri af bogstavelig talt alle former for menneskelig viden og kunstneriske værker, skal universitetet forestille at være stedet, som understøtter den kreative frembringelse af nye ideer, som tillader os at forbinde forskelligartede fagområder og bygge videre på dem på en respektfuld måde forankret i omhyggelig observation, dialog og stringens – frem for simpelt plagiat.

Mens AI fungerer som en motor for algoritmisk homogenisering, skal universitetet netop bryde grænser, trodse snævert definerede tankestrukturer og opnå nye forståelseshorisonter, som gør det muligt at vi kan intervenere i verden på positiv vis.

Mens AI producerer kognitiv underkastelse og mental automatisering, er universitetet det sted, som kan give liv til kritisk tænkning, stille os over for svære problemstillinger og udfordre os til ihærdigt at kæmpe os igennem dem ved hjælp af vores egen tankevirksomhed, som er en fundamental betingelse for at lære.

Mens brugen af AI leder til de-skilling (reduktion af kvalifikationer) og never-skilling (at kompetencer aldrig udvikles), er ideen med universitetet at det skal være et sted, hvor der er plads til, at undervisere kan hjælpe studerende med at skærpe deres kvalifikationer og opnå nye, at træne både deres tænkning og deres kroppe for at kunne nærme sig og imødegå de mange komplekse udfordringer, som de kommer til at stå overfor resten af deres liv.

LÆS OGSÅ: Forsker: »AI bliver aldrig en bæredygtig teknologi«

Mens AI undergraver fællesskaber, promoverer tankeløshed og erstatter ægte relationer med simulationer, er universitetet hjemsted for opbygning af relationer. Det er det centrale sted, hvor studerende finder sig selv som unge, uafhængige voksne. Her knytter de venskaber og former bånd til mere erfarne vejledere, der måske varer hele livet.

Mens AI er afhængig af massivt tyveri af jord, vand og energi og i tilgift accelererer klimasammenbruddet og har ansvar for udbytningen af millioner af arbejdere (fra slavegjorte børn i Congos mineindustri til traumatiserede indholdsmoderatorer og selvmordstruede promptere i Kenya, Libanon og Nigeria, som får mindre end to dollars i timen), er meningen med universitetet at være en frigørende institution. Det er på universitetet, vi tilegner os redskaberne til at skabe mere frie, mere bæredygtige, mere demokratiske og mere livsbekræftende universer, hvor vi reelt kan leve de liv, som vi gerne vil.

Vi er mange, der afviser maskinens logik

Vores ledelse øremærker i øjeblikket et stort antal artikler og høje beløb til at fremme brugen af AI. Det skaber en lejlighed til at reflektere over ledelse som sådan; over ledelsesstrukturer som algoritmiske top-down-regler som blokerer for demokratiske beslutningsprocesser; som strukturer der omformer universitetet til en virksomhed og en markedsbaseret institution skabt med profit for de få som formål, snarere end af hensyn til de studerendes, arbejdernes og det bredere samfunds velbefindende og velfærd.

Måske er det også en lejlighed til at begynde at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor universitetet ikke er en AI-fri zone i dag, og hvorfor universitetet så ivrigt har valgt at bøje sig for den nye teknofascistiske bølge, og sågar nu er med til at finansiere et AI-firma dedikeret til at understøtte og styrke masseovervågning, massakrer på børn og folkedrab.

LÆS OGSÅ: Fremtidens spøgelser er skabt af AI

Afslutningsvis kan det være en lejlighed til at arbejde i retning af faktisk at gøre vores universitet til en AI-fri zone. Et sted der giver liv til læring, kreativitet, kritisk tænkning og opbygning af fællesskaber, snarere end hensynsløs produktivitet, effektivitet, homogenitet og vold.

Når alt kommer til alt, er der mange studerende, undervisere og forskere på universitetet, som allerede afviser maskinens logik. Det er bare et spørgsmål om at tage hinanden i hånden og arbejde sammen.

LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab