Pædagogik-undervisere om AI på KU: »Lige nu er vores studerende forsøgsdyr«

De fleste studerende har prøvet at sidde foran et helt blankt worddokument, presset over en eksamensopgave.

For bare tre år siden var der sjældent nogen let vej ud af skriveblokaden.

I dag kan det derimod være uhyre fristende at udskifte det blanke dokument med en åben chatbot, der på få sekunder kan give et bud på, hvordan opgaven kunne formuleres.

Problemet er bare, at der går værdifuld læring tabt, når man ikke selv formår at arbejde sig videre fra den irriterende – men læringsmæssigt værdifulde – skriveblokade.

Det mener Magda Pischetola og Lucas Cone, der begge er adjunkter ved Pædagogik på KU. De både forsker og underviser i læringsprocesser, og i øjeblikket er de stærkt bekymrede for, hvordan AI påvirker de studerendes evne til at lære og tænke selv.

LÆS OGSÅ: Gør universitetet til AI-fri zone

»Vores studerende tror, at de kan spare tid og optimere deres proces ved at bruge AI. Det er bare ikke det, der sker. Det, vi ser, er, at ingen arbejder mindre,« siger Magda Pischetola og fortsætter:

Det, vi har gang i lige nu, underminerer universitetets mission om dannelse

Magda Pischetola, adjunkt, Pædagogik

»Til gengæld ser vi, at teknologien underminerer studerendes selvtillid, og at det på lang sigt kan forstærke ulighederne. De, der kommer med selvtillid og tror på deres egen læringsproces, får mest ud af teknologien. De andre lykkes måske med at aflevere noget, men de sidder kun tilbage med begrænset viden fra processen.«

Skriveblokaden foran det blanke dokument er bare ét eksempel.

I forelæsningssalen oplever de to undervisere, hvordan det kritiske samtale og de veloplagte spørgsmål er forstummet. I de skriftlige opgaver er kvaliteten blevet ringere og sværere at give feedback på.

»Vi oplever, at det især er de studerende med en kortere koncentrationsevne, der bliver afhængige af AI, da værktøjet altid er tilgængeligt. Det er så nemt at spørge en chatbot i stedet for at gøre arbejdet selv,« siger Magda Pischetola og fortsætter:

»Det gør det også mere besværligt at give feedback, fordi man ikke ved, om opgaven er skrevet af et menneske eller en maskine. Man mister motivationen som underviser, og det skader relationen mellem underviser og studerende.«

De to adjunkter har ikke meget positivt at sige om den teknologi, KU for nyligt afsatte 110 millioner kroner til at udbrede på universitetet. I et interview med Uniavisen fortalte den nye viceprorektor for AI, Morten Axel Pedersen, at der i løbet af de næste tre år skal skabes tydelige rammer for, hvordan man som studerende bruger AI – og hvornår man ikke skal bruge teknologien.

»Især på vores uddannelser må vi skabe friktion og sige: En dag skal du nok få lov til at lave de lette løsninger, men først er der mange ting, du er nødt til at lære det fra bunden, så du har et grundlag for at kunne træffe de rette beslutninger, når du bruger AI,« sagde han.

LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen

Men spørger man Magda Pischetola og Lucas Cone, har KU været alt for hurtig til at tage en teknologi til sig, hvis konsekvenser vi endnu ikke kender, og som efter deres opfattelse på flere punkter strider mod universitetets etiske principper.

»Universitetet er ikke et sted, hvor man bare skal lære at prompte. Jeg mener, vi har givet for hurtigt efter for markedslogikker, og at det, vi har gang i lige nu, underminerer universitetets mission om dannelse,« siger Magda Pischetola og tilføjer:

»Som universitet bør vi tage et skridt tilbage og overveje, hvilken indflydelse AI har på vores studerende. Lige nu er vores studerende forsøgsdyr for en teknologi, som vi ikke kender konsekvenserne af.«

LÆS OGSÅ: Lektor: KU skal se AI-virkeligheden i øjnene

Løfter og løgne

For nylig inviterede de to undervisere pædagogikstuderende på tværs af årgange til ’kritisk AI’-uge. Missionen var at gøre de studerende klogere på, hvordan teknologien fungerer og klæde dem på til at forholde sig kritisk til den.

I temaugen samlede de seks fortællinger om AI, som de med afsæt i forskningen ville udfordre. Blandt dem var løfterne om, at teknologien vil udvikle menneskets evner, fremtvinge en grøn omstilling, føre til mere objektive beslutninger og frigøre tid til væsentlige opgaver.

»Vi ved, at nogle af de her fortællinger er løgne: For eksempel ser vi lige nu, at de datacentre, der skal bygges til teknologien, kræver enorme mængder energi, men de bidrager endnu ikke til løsningen,« siger Magda Pischetola og fortsætter:

»Andre er bare meget optimistiske: For eksempel fortællingen om, at maskinen skulle være bedre til at træffe objektive beslutninger. Vi ved, at teknologien i høj grad reproducerer ulighed og diskrimination, fordi den trækker på data fra det omkringliggende samfund.«

Det handler om at sende et signal: Vi vælger fagligheden, vi vælger tilliden

Lucas Cone, adjunkt, Pædagogik

For Lucas Cone understreger det, hvorfor universitetets opgave rækker ud over at forberede de studerende på et arbejdsmarked med AI. Det skal også give dem mulighed for at udfordre forestillingerne om den fremtid, de skal ud i.

»Lige nu fremstilles AI som en uundgåelig virkelighed, de studerende skal tilpasse sig – ellers får de aldrig et job. Men som undervisere har vi en forpligtelse til at sige, at de dominerende fortællinger om AI bygger på én bestemt forestilling om teknologiens rolle i verden,« siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Drastisk fald i ansøgninger til KU’s datauddannelser: »De unge handler på en forkert mavefornemmelse«

»Vi tror ikke på, at fremtiden allerede er skrevet, er uundgåelig, og at vi nødvendigvis bare må stå på toget.«

Universitetet er derimod forpligtede på at kvalificere udviklingen, reguleringen og brugen af AI fra forskellige faglige perspektiver, mener Lucas Cone.

»Spørgsmålet er ikke, hvordan vi som forskere eller studerende på humaniora kan bruge AI, men hvordan vi kan tænke og bruge vores faglighed i en verden, hvor viden, læring og relationer i stigende grad er blevet underlagt en varelogik.«

Problemet er vel, at teknologien allerede er sluppet løs uden for universitetet, og at alle kan bruge den frit, hvis de har lyst?

»Vi må spørge os selv, hvilken rolle, vi skal spille som institution. Universitetet bør stille alle de kritiske spørgsmål, før vi bare tillader brugen: Hvilken skade gør teknologien? Hvilke risici medfører den? Og er der tungtvejende årsager til ikke at bruge den?« siger Magda Pischetola og Lucas Cone supplerer:

LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab

»Hvis vi vil bruge Microsofts Copilot-modeller – som er dem, vi bruger på KU lige nu – bør vi som minimum kræve et præcist og gennemsigtigt overblik over klimaaftrykket ved vores brug, de data, modellen bygger på og de dokumenterede risici, som brugen af AI kan have på læreprocesser og tillid.«

Han fortsætter:

»Jeg mener, at alle de oplysninger bør være tilgængelige på universitetets hjemmeside, så både studerende og ansatte kan tage et informeret valg.«

De studerende snyder sig selv

Stod det til Magda Pischetola og Lucas Cone, skulle AI helt ud af universitetets læringsrum – i hvert fald i den form, der eksisterer i dag.

»Det handler ikke om at være imod teknologi, men om at finde en konkret pædagogisk begrundelse for at bruge den i undervisningen,« siger Magda Pischetola.

Det kan tænkes, at AI vil gøre det nemmere at skaffe sig et diplom på uni. Spørgsmålet er bare, hvad vi ønsker, at det diplom skal fortælle

Magda Pischetola, adjunkt, Pædagogik

De fortæller, at de endnu ikke er stødt på én positiv historie i de humanistiske fag, der har rokket ved den holdning – den eneste undtagelse er specifikke redskaber til studerende med funktionsvariationer.

Derfor mener de også, at kravet om ’AI-deklarationer’, som i øjeblikket skal vedlægges de fleste skriftlige eksamener på KU, er den forkerte vej at gå.

»Lige nu fungerer det mange steder sådan, at man skal skrive en AI-deklaration til sin opgave, hvor man redegør for, hvorfor og hvordan man har brugt AI eller valgt ikke at bruge det. For nogle studerende skaber det en følelse af, at man bør bruge AI,« siger Lucas Cone og fortsætter:

»Det er meget svært at få lov at gennemføre sin uddannelse uden brug af AI, og det vil vi gerne forholde os kritisk til i lyset af de konklusioner, som vi kan drage fra den eksisterende forskning i AI og dets effekter på undervisning og læring.«

Begge undervisere anerkender, at det i mange tilfælde ikke vil være muligt at efterprøve, om de studerende har brugt AI i en eksamensopgave, hvor det ikke var tilladt. Alligevel er det ikke spørgsmålet om snyd, der optager dem.

»Jeg synes, spørgsmålet om snyd er det mindst vigtige. De studerende, der vælger at bruge det, snyder sig selv. De mister muligheden for at arbejde med deres egne færdigheder og opleve, hvad det vil sige at læse en vanskelig tekst og faktisk forsøge at forstå den,« siger Magda Pischetola.

LÆS OGSÅ: Som kritisk tænkende universitet skal vi forholde os til AI – sammen

Også når studerende møder uforberedte op og diskuterer det, de kun halvt har forstået, kan de lære noget, mener hun. Usikkerhed, vanskeligheder og tvivl er en del af læringen, men med AI risikerer de hurtige svar at fortrænge de svære spørgsmål, som læringen udspringer af.

»Vi vælger fagligheden, vi vælger tilliden«

De to undervisere forestiller sig, at AI kan gøre det lettere for flere at gennemføre en universitetsuddannelse. Men det rejser et spørgsmål om, hvad de tager med sig derfra.

»Det kan tænkes, at AI vil gøre det nemmere at skaffe sig et diplom på uni. Spørgsmålet er bare, hvad vi ønsker, at det diplom skal fortælle. Ønsker vi blot at give flest muligt en titel, eller ønsker vi også, at de faktisk mestrer nogle bestemte færdigheder og en dyb og anvendelig faglig viden?« spørger Magda Pischetola.

Derfor mener begge undervisere også, at KU’s nuværende AI-strategi først og fremmest bør tage udgangspunkt i, hvilke læringserfaringer universitetet vil sikre sine studerende.

»Når studerende ikke ved, hvordan de skal begynde et projekt uden AI, eller er usikre på noget så grundlæggende som gruppearbejde, bør vi overveje, om AI skal holdes helt uden for den proces,« siger Lucas Cone.

Han tilføjer:

»Nogle studerende vil jo stadig bruge AI til at skrive deres opgaver, hvis det ikke er tilladt, men det er jo ikke fordi, deklarationerne garanterer ærlighed eller transparens.  Det handler om at sende et signal: Vi vælger fagligheden, vi vælger tilliden.«

På Pædagogik overvejer underviserne stadig, hvordan de ønsker at tackle universitetets nye AI-strategi.

»Vi blev ikke inddraget særlig meget i tilblivelsen af KU’s nye AI-strategi, og det ærgrer os. Men vi arbejder på initiativer, der skal formidle vores holdning til den. Den ’kritiske AI-uge’, som vi netop har arrangeret, er et af dem,« siger Magda Pischetola.