Den uddøde dronte er gennemskuet

Dronten er en næsten mytisk fugl. Det 12-14 kilo tunge dyr havde tykke ben, kunne ikke flyve og byggede sine reder direkte på jorden. Det var en medvirkende årsag til, at dronten blev udryddet mindre end 100 år efter de første hollænderes ankomst til øen Mauritius i Det Indiske Ocean i 1598. Her havde dronten levet uden naturlige fjender i millioner af år, inden den uddøde i 1662.

Nu har to forskere fra Københavns Universitet været med til at afmystificere lidt af historien om fuglen med en CT-skanner, der kan levere meget præcis information om fuglens hjernehulrum.

Dronten havde masser af kød på sig, så to eller tre fugle kunne levere et festmåltid til en hel skibsbesætning, og hvis de søfarende fangede 35 eksemplarer og holdt dem i live i lasten, havde de mad nok til en længere sørejse.

En særlig skat

Efter europæernes forslugne udryddelsesaktivitet, der også indebar import af fremmede dyr, der var skadelige for dronten, er kun to hele kranier og en stump af et tredje bevaret den dag i dag, og det ene kranie indgår i samlingerne hos Statens Naturhistoriske Museum (SNM) ved Københavns Universitet. Det er til gengæld i meget flot stand.

Her har lektor Peter Andrew Hosner og lektor Christy Anna Hipsley skannet dronternes hjernehulrum med en mikro CT-skanner for at blive klogere på forholdet mellem fuglen og dens hjerne.

Drontens nærmeste slægtning er duen, så er der noget, der tyder på, at den var lige så fredelig som sin langt mindre, nulevende slægtning?

»Det kan vi ikke sige noget direkte om, men vi kan se, at dronten har en normal hjernestørrelse for en fugl af dens størrelse. Den har bestemt hverken været uintelligent eller klodset og dermed skyld i sin egen uddøen, hvilket er en myte, der ofte rammer dyr, der har levet på en ø uden naturlige fjender, og som heller ikke stikker af fra mennesker, når de dukker op. Dronten havde bare ikke lært at være bange, derfor stak den ikke af. Dum var den helt sikkert ikke,« siger Peter Andrew Hosner.

Selve symbolet på uddøen

De to forskere fik chancen for at bruge en helt ny type mikro CT-skanner, der står på DTU på kraniet, som gjorde det muligt at følge udviklingen i nogle af drontens hjernebaner, der aftegner sig på indersiden af kraniet. Sådan har de kunnet sammenligne dronten med flere fuglearter, der minder om den, og som stadig er i live.

»Vi har kunnet se, at dronten havde en relativt god lugtesans, som kan have fungeret godt sammen med dens meget store øjne. Normalt er det kun rovdyr, der har så store øjne, så det er lidt mærkeligt med dronten. Vi tror, at den har levet af at spise frugt, og måske havde den specialiseret sig i at kunne lugte sig frem til frugterne, når de lå på jorden, også selv om der var meget lidt lys. Hvis den kunne lokalisere sin føde ved daggry, kom den før alle skildpadderne, der også var på øen, og som spiste nedfaldsfrugt. Dronten fik på den måde en fordel,« siger Peter Andrew Hosner.

På nuværende tidspunkt har forskerne kun haft fokus på drontens sanseiagttagelser. Dronten er slet ikke afmystificeret endnu, forskerne har kun fået en bedre ide om, hvordan den oplevede verden, og på SNM arbejder de videre med at forstå den bedre ved at undersøge fuglens arvemasse ved hjælp af en prøve, de har taget ud af kraniet.

Peter Andrew Hosner bliver ikke færdig med dronten foreløbig, som han kalder »en overraskende gådefuld fugl«, som er blevet en slags symbol på uddøen forårsaget af mennesket.

»Vi håber jo, at vi, når vi kender hele dens genetik, vil kunne sige mere om, hvordan den levede sit liv, også selvom den har været død i over 400 år,« siger han.