Underviser bag ’død over IDF’-billede vil ruske op i de studerende

Ekstern lektor og »voldsforherligende aktivist«.

Sådan introducerer Lino Vogt sig selv i sin faste mailsignatur. Introduktionen ledsages som regel af den noget mere fredsommelige besked: ’med de som altid venligste hilsener’.

Lino Vogt er ekstern lektor på Jura og underviser i retshistorie. Den nye titel har han givet sig selv, efter han i midten af juni måned blev landskendt som underviseren, der viste sine studerende et billede med teksten ’DEATH DEATH TO THE IDF’.

LÆS OGSÅ: »Det var over grænsen.« Studerende tager afstand fra ‘død over IDF’-billede

»Jeg hørte et interview i RADIO III, hvor det nybagte folketingsmedlem Christian Holst Vigilius (K) kaldte mig netop de ord: en voldsforherligende aktivist. Og så tænkte jeg, nå ja, så kan jeg vel hedde det,« siger Vogt med et grin, da Uniavisen møder ham til interview det Det Juridiske Fakultet på Søndre Campus.

Jeg står ved, at det var mig, og jeg forklarer også gerne, hvorfor jeg viste det billede

Lino Vogt, ekstern lektor, KU

Selvom ironien i autosignaturen er til at få øje på, står Lino Vogt fortsat på mål for tankerne bag episoden.

»Mange har spurgt mig, hvordan jeg har det med, at jeg måske har stødt nogen, der kommer fra Israel, eller selv har tjent i den israelske hær. Og til det har jeg sagt: Hvad hvis vi vender den 180 grader og i stedet spørger, hvordan universitetets palæstinensiske studerende for eksempel har det med, at KU samarbejder med israelske universiteter eller investerer i Palantir?«

LÆS OGSÅ: Opråb: Københavns Universitet skal ikke investere i Palantir

Men er det din opgave som underviser i retshistorie at starte den debat?

»Dybest set nej.«

Så hvorfor gjorde du det?

»Fordi jeg ikke kan lade være. Men jeg har lært min lektie, vil jeg sige.«

Du har lært din lektie, men samtidig gør du kritikken af dig til en del af din autosignatur?

»Jeg står ved, at det var mig, og jeg forklarer også gerne, hvorfor jeg viste det billede,« siger Lino Vogt.

En skriftlig advarsel

Allerede dagen før historien begyndte at rulle i medierne, blev Lino Vogt kontaktet af fakultetsledelsen på Jura, der spurgte, om det var rigtigt, at han havde delt det omtalte billede med sine studerende.

Ledelsen var blevet opmærksom på det, fordi føromtalte Christian Holst Vigilius havde fået tilsendt et foto af en studerende, der var til stede i undervisningen, som politikeren havde delt på Facebook.

Kort efter blev Lino Vogt indkaldt til en tjenstlig samtale med prodekan for uddannelse Liselotte Madsen og en HR-medarbejder. Her fik han at vide, at universitetet anså visningen af billedet som en misligholdelse af hans ansættelsesforhold.

Jurastuderende er meget autoritetstro og bange for at stikke snuden frem. Jeg tror, at der eksisterer en meget konformistisk tankegang

Lino Vogt, ekstern lektor, KU

Midt i juli fik underviseren en skriftlig advarsel med besked om, at han omgående skulle ændre sin adfærd.

»Det er ledelsens helt generelle holdning, at værdiladede politiske eller religiøse budskaber ikke skal indgå i undervisningssammenhænge, medmindre de har en klar kontekst til undervisningen,« lød det blandt andet i den skriftlige advarsel. Uniavisen har set dokumenterne i sagen.

Det princip kan Lino Vogt som udgangspunkt godt tilslutte sig.

»Min arbejdsgiver har selvfølgelig ret til at udstikke reglerne for opførslen på arbejdspladsen, og der må jeg jo bare lægge mig fladt ned og sige: Fint, jeg må ikke udtale mig politisk eller religiøst, medmindre det har relevans for undervisningen. Det princip har jeg sådan set respekt for,« siger Lino Vogt.

»Men…, « tilføjer han hurtigt:

»Jeg har flere gange efterspurgt nogle tydelige regler eller retningslinjer for, hvor grænserne egentlig går. For jeg oplever jo, at politiske budskaber er tilladt på universitetet i andre sammenhænge: Lige nu flager vi for eksempel med Pride-flaget. Jeg vil gerne vide præcis, hvad det er, jeg ikke må. Men det kan ledelsen ikke svare mig på,« siger han.

Rusk op i de studerende

På spørgsmålet om, hvorvidt det var forkert at vise billedet falder svaret prompte:

»Ja.«

Han holder en kort pause.

LÆS OGSÅ: En gruppe studerende forlod forelæsningen i protest. Kort efter blev studielederen bombarderet med mails

»Det var jo forkert at vise billedet uden sammenhæng til undervisningen og uden at give de studerende mulighed for at debattere det. Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg ønske, at jeg havde vist billedet tidligere i undervisningsforløbet,« siger Lino Vogt.

Han mener dog ikke, at selve ønsket om at provokere de studerende til debat var forkert – tværtimod.

»Jeg starter altid mine forelæsninger med at vise dette billede,« siger han og smækker et udprintet stykke papir på bordet, der viser et dødningehoved omkranset af teksten ’Always question authority’.

»Og så opfordrer jeg altid de studerende til at afbryde mig, kritisere mig og stille spørgsmålstegn ved det, jeg siger.«

Han fortsætter:

Det bedste er næsten, at selveste Inger Støjberg har været ude at sige, at hun ønsker mig fyret. Det er jo den største kompliment, jeg kan få

Lino Vogt, ekstern lektor, KU

»Jeg vil gerne have kritiske, rebelske studerende, der kræver dokumentation for de ting, der bliver sagt i undervisningslokalet. Det var en lidt pludselig indskydelse at vise billedet, som jeg havde set på nettet to dage før. Jeg havde håbet, at det ville starte en debat, men det faldt desværre lidt til jorden,« siger Lino Vogt og forklarer, at de studerende ikke kommenterede billedet.

Du tænkte ikke over, om du selv burde have kommenteret det over for de studerende?

»Nej, ikke lige der. Det var sidste undervisningsgang, så jeg tænkte, at de jo kunne tage fat i mig eller skrive til mig efter, hvis de ville kommentere det. De eneste tilbagemeldinger, jeg har fået fra studerende bagefter, har været positive.«

For Lino Vogt handler episoden dog også om noget større end reaktionerne på det konkrete billede. Han mener, at der generelt er for lidt modstand i de jurastuderende.

»Jurastuderende er meget autoritetstro og bange for at stikke snuden frem. Jeg tror, at der eksisterer en meget konformistisk tankegang. Der er forsvindende få, der hverken med påklædning, klistermærker eller andet udtrykker politiske holdninger.«

Og det var dit ønske at ruske op i de studerende?

»Ja. Jeg vil gerne have, at de tager lidt mere stilling. Efter alt det her var der faktisk også en studerende, der skrev til mig, at hun havde indset, at jura er mere end bare paragraffer. Det handler om mennesker, samfund, holdninger og livsindstilling,« siger Lino Vogt og fortsætter:

»De skal ikke bare sige: Højesteret har altid ret. Nej! De skal stille spørgsmålstegn, være kritiske. Det er sådan, samfundet udvikler sig.«

Hyldest, dødstrusler og Inger Støjberg

Der er landet mange reaktioner i Lino Vogts indbakke, siden internettet blev bekendt med, at han var underviseren bag det omdiskuterede billede.

»Fra de studerende har jeg kun fået positive tilbagemeldinger. Der er flere, der har skrevet til mig, at de synes, det var rigtig fedt og modigt, at jeg viste det billede.«

Men der er også ytringer fra den modsatte grøft. De fleste er anonyme og består af ukvemsord rettet mod underviseren. Blandt dem er der også deciderede dødstrusler. Uniavisen har set en række eksempler på begge typer mails.

»Jeg har aldrig prøvet at være i mediernes søgelys på den her måde før. Så først skulle jeg lige lande i det, men der er kommet mere ro på. Nu griner jeg egentlig mest af de anonyme henvendelser,« siger han og skynder sig at tilføje:

»Men det bedste er næsten, at selveste Inger Støjberg har været ude at sige, at hun ønsker mig fyret. Det er jo den største kompliment, jeg kan få. Det blev jeg så glad for at høre – for så må jeg jo have gjort et eller andet rigtigt,« siger han.

Uniavisen har kontaktet Liselotte Madsen, prodekan for uddannelse på Jura, for en kommentar på sagen. Hun har takket nej til at deltage.