En gruppe studerende forlod forelæsningen i protest. Kort efter blev studielederen bombarderet med mails

Der findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge.

Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at det aldrig kan retfærdiggøres at sige dem højt – selv ikke i et forelæsningslokale, hvor hensigten med udsigelsen er at blive klogere på deres problematiske historik.

Sådan lød kritikken, da en række studerende tidligere på året valgte at forlade et forelæsningslokale på den internationale kandidatuddannelse Global Development på Københavns Universitet.

Dagens emne var europæisk kolonialisme, og for at betone en særlig pointe havde underviseren valgt at integrere nogle flere hundrede år gamle reklamer, som illustrerede slaveri. Det fortæller ukrainske Diana Yehorova, der er studerende på Global Development, og som selv var til stede til forelæsningen den dag.

En lang og smertefuld forelæsning

»Inden forelæsningen fik vi at vide, at der ville blive vist nogle ubehagelige billeder. Derefter skulle vi igennem rigtig mange PowerPoint-slides, der indeholdt nogle enormt racistiske reklamer fra det 19. og 20. århundrede, som skildrede sorte mennesker på nogle helt forfærdelige måder,« siger Diana Yehorova, der beskriver forelæsningen som »lang og smertefuld.«

Underviserens faglige pointe med valget af materiale var at demonstrere, hvordan den racistiske grundfigur, som man finder i flere hundrede år gamle reklamer, på sin vis stadig eksisterer i dag, fortæller Diana Yehorova.

»Men vi havde ikke behøvet at se så mange rædselsfulde billeder for at fange den pointe. Selvfølgelig er det vigtigt at snakke om kolonialisme, men som kandidatstuderende havde vi nok forventet en lidt dybere analyse af, hvordan koloniale strukturer fungerer,« siger hun.

Det gik dog først helt galt mellem underviser og studerende, da underviseren nåede frem til sidste illustration i sin præsentation. På billedet stod en tekst, hvor N-ordet fremgik, som underviseren valgte at læse højt – herunder også det ord – hvilket resulterede i, at en gruppe studerende valgte at udvandre i protest.

»Først var der ingen, der sagde noget. Der var en ubehagelig stilhed. Jeg tror, at vi alle sammen var i chok over, hvad der lige var blevet sagt,« siger Diana Yehorova og uddyber:

»Dét ord blev bandlyst for flere år siden. Og når du står og underviser en klasse med rigtige mange internationale studerende, skal du ikke sige det. Aldrig. Du ved ikke, hvem der sidder i rummet, og hvordan det rammer dem. Det var ikke i orden,« siger Diana Yehorova, som selv overvejede at gå i protest, men alligevel valgte at blive:

»Jeg besluttede, at det ville være mere konstruktivt at blive og se, hvad underviseren havde at sige, men jeg har meget stor respekt for dem, der valgte at forlade forelæsningen. Underviseren forstod ikke rigtig, hvad der skete, før vi, der var tilbage, forklarede det.«

Det var dog langt fra alle, der valgte at rejse sig og gå. Snart havde lokalet delt sig i to fraktioner – en, som var blevet stødt over underviserens sprogbrug, og en anden, som syntes de første overreagerede og overdramatiserende situationen.

Kort efter hændelsen kontaktede en studerende fra den første fraktion Uniavisens redaktion med ønsket om, at historien blev fortalt, så ingen underviser igen ville bruge det ord i en undervisningssammenhæng.

Klager og shitstorme

Uniavisen har været i kontakt med flere studerende, men kun Diana Yehorova har ønsket at stille op til interview med navn. Vi har også talt med den pågældende underviser, som har set denne tekst og bekræfter hændelsesforløbet, men som heller ikke ønsker at udtale sig til citat.

Det gør til gengæld økonomiprofessor og studieleder på Global Development John Rand, der kort efter episoden blev bombarderet med henvendelser fra studerende på hver sin side af debatten.

»Jeg modtog mails fra studerende, som ville klage og havde følt sig krænket af episoden, men også fra studerende, som tog underviseren i forsvar og mente, at den første gruppe studerende overreagerede,« siger han.

»Nogle af dem kunne godt forstå det pædagogiske greb, underviseren havde forsøgt sig med, mens andre mente, at det var langt over grænsen og derfor valgte at forlade lokalet i protest og efterfølgende klage officielt til mig.«

Klagen blev vendt med både de studerende, underviseren, studienævnet på uddannelsen og på et lærergruppemøde, hvor fokus var, hvordan man fremover sikrer, at følsomme emner håndteres uden at støde nogen i lokalet. Og så, selvfølgelig, hvordan man som underviser går på arbejde uden at ende i en regulær shitstorm.

Kulturelle kløfter

»I samtale med den pågældende underviser nåede vi frem til, at nogle af billederne og en oplæsning af ordet godt kunne have været undværet uden at gå på kompromis med hovedsynspunktet i undervisningen. Vi er derfor blevet enige om, at den specifikke forelæsning bliver justeret en smule,« siger John Rand, der også fortæller, at underviseren var meget overrasket over de stærke reaktioner og siden har undskyldt over for holdet.

Og selv om studerende, underviser og studieledelse måske hellere ville have været oplevelsen foruden, mener John Rand, at konflikten har igangsat en vigtig samtale om, hvordan man som underviser navigerer i at formidle vigtige pointer i kontroversielle emner uden at støde de studerende, som sidder i lokalet, og som givetvis kommer fra vidt forskellige baggrunde og derfor også oplever ord og situationer helt forskelligt.

»Der har på intet tidspunkt været tale om at fjerne dette emne fra pensum, for det er enormt vigtigt stof, som vi selvfølgelig skal videreformidle på denne uddannelse. Jeg mener også, der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat, men det skal selvfølgelig gøres med respekt,« siger han.

De studerende, som klagede over episoden, var næsten udelukkende amerikanske, fortæller John Rand, der mener, at historisk og kulturel baggrund har stor betydning for, hvordan den enkelte studerende oplever en specifik undervisningssituation – et opmærksomhedspunkt, som er blevet særlig tydeligt de senere år.

»I USA er det fuldstændig uhørt at bruge N-ordet under nogen som helst omstændigheder, heller ikke i en forelæsning, der handler om kolonialisme. Jeg tror blandt andet, det er derfor, den gruppe af studerende reagerede så kraftigt. Og det er jo enormt vigtigt at være bevidst om, hvor forskelligt ens ord som underviser kan modtages i en forelæsningssal. Det er noget, vi alle sammen til stadighed øver os på,« siger John Rand.

Kunne en løsning være at fjerne tekster og billeder, hvor det ord indgår, fra pensum?

»Nej. Jeg mener, det må være en individuel vurdering. Hvis der skal laves specifikke retningslinjer for sprogbrug i undervisningen, er det universitetets øverste ledelse, der skal tage stilling til det. Samtidig mener jeg, at det ville være meget forkert at lave retningslinjer, der lagde en form for censur på underviserne,« siger John Rand.

Det vigtigste er, at en forelæsningssal er et rum, hvor provokation og debat er velkommen, men hvor man i udgangspunktet altid kan føle sig tryg ved at være til stede – uagtet social og kulturel baggrund, og hvad enten man er underviser eller studerende, understreger John Rand.

»Det er meget vigtigt, at vi ikke ender i situationer, hvor nogle studerende udebliver fra forelæsninger, fordi de synes, at det er ubehageligt at møde op. Og det er selvfølgelig underviserens opgave at skabe det safe space.«

Emner ladet med konflikt

Det er ikke første gang, studielederen har modtaget henvendelser fra studerende, som har følt sig stødt over sprogbrug i undervisning i kontroversielle emner – der har været klager og debat over alt fra køn, race, seksualitet til økonomi og krig, fortæller John Rand.

»De senere år har vi diskuteret meget, hvad vi bør og kan tillade os at undervise i. Denne sag om brug af N-ordet har nok været den mest markante, vi har haft, men vi har flere gange modtaget henvendelser fra studerende, som ikke mente, at deres undervisere havde været hensynsfulde nok,« siger John Rand og deler et eksempel:

»Det har blandt andet handlet om omtale af køn og ligestilling i økonomi – fx var der en konkret episode, hvor en underviser var kommet til at sige, at kvinder ’selv vælger’ at arbejde i kvindedominerende fag, hvilket havde stødt flere studerende.«

Som økonomiprofessor underviser John Rand selv i fag, der blandt andet berører kønsforskelle i økonomi. Og den type forelæsninger kræver et stort forarbejde, fortæller han.

»Jeg bruger rigtig meget tid på at forberede, hvordan jeg fremfører mine pointer rent sprogligt, så jeg ikke risikerer at krænke nogen af de studerende. Blandt andet sørger jeg for at have slides, som er mere udførlige og har mere tekst, end hvad jeg normalt ville tage med, så jeg altid har noget skriftligt at holde mig til,« siger han.

Selv er han også en gang eller to blevet irettesat af sine studerende.

»Jeg kom på et tidspunkt til at kalde situationen i Ukraine en ’konflikt’. Der var mine studerende meget hurtige til at forklare mig, at der selvfølgelig ikke er tale om en ’konflikt’, men en decideret ’krig’ eller ’invasion’,« siger John Rand.

Kritik og feedback fra de studerende er altid velkommen, understreger studielederen, der også tilføjer, at internationale studerende ofte bringer nye perspektiver til undervisningen.

»Jeg synes ikke nødvendigvis, det er dårligt, at vi får kritik som undervisere. Det er kun godt, at vi bliver udfordret, og jeg bliver som regel enormt imponeret over, hvordan vores undervisere tager imod udfordringerne – det gælder i øvrigt også den underviser, som valgte at bruge N-ordet i den specifikke undervisningsrelaterede kontekst.«

Undervisere får direkte kritik

Atreyee Sen er lektor i antropologi og medlem af studienævnet for Global Development, der blandt andet håndterer klagesager fra studerende. Hun har været direkte involveret i klagen om N-ordet, og som John Rand mener hun, at episoden har bidraget til en vigtig samtale.

»Det er vigtigt, at en forelæsningssal er et safe space for både studerende og undervisere. Debat er godt, men vi skal respektere hinanden og have forståelse for, hvilke kulturelle og politiske baggrunde vi hver især kommer med, når vi skal diskutere sensitive emner som for eksempel race,« siger hun.

Er der ord, man aldrig må bruge – heller ikke i en undervisningssammenhæng?

»N-ordet er enormt historisk belastet, så hvis man vil bruge det, skal man virkelig være forsigtig. I det konkrete tilfælde læste underviseren ordet op fra en historisk tekst, og det mener jeg er anderledes, end hvis ordet var blevet brugt direkte mod eller om nogen,« siger Atreyee Sen.

Hun oplever, at det kan være svært for undervisere at følge med i, præcis hvor grænsen for stødende sprogbrug går, og som mange andre undervisere på uddannelsen har hun selv oplevet, at studerende har givet hende direkte kritik af hendes sprogbrug.

»Jeg holder ofte forelæsninger, der handler om politiske og kulturelle omstændigheder i Ukraine. Her fortæller jeg, at landet har ret progressive LGBTQ-værdier, men stadig kæmper med racisme. Der er mange ukrainske studerende til mine forelæsninger, som synes det er svært at høre mig sige de ting om deres land, der aktuelt er under invasion,« siger Atreyee Sen og fortsætter:

»Der var også engang, hvor jeg talte om Storbritanniens kolonisering af Indien til en forelæsning. Det var i ugen, hvor Prins Charles blev kronet til konge, og der sad nogle engelske studerende, som blev stødt over, at jeg bragte emnet op på det tidspunkt. Der vil altid være den type spændinger i et klasselokale, særligt på en uddannelse som denne, hvor studerende med så mange forskellige baggrunde mødes.«

Akademisk frihed er trumf

Personligt har Atreyee Sen haft gode erfaringer med at åbne en forelæsning i et kontroversielt emne med at sige – flere gange – at rummet er et safe space, og at alle har mulighed for at kommentere på undervisningen både undervejs og bagefter.

»Men uanset hvor mange gange jeg siger det, vil der altid være emner, som er komplicerede. Jeg tror ikke, man kan undervise uden at støde nogen, men det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på de forskellige baggrunde, de studerende sidder med,« siger hun og holder en kort tænkepause.

»Helt generelt oplever vi i øjeblikket en generation af studerende, som er enormt bevidste om kulturelle, historiske og politiske forhold rundt omkring i verden, og det kræver, at vi som undervisere bliver tilsvarende opmærksomme og hensynsfulde i vores undervisning.«

En måde at gøre det på er ifølge Atreyee Sen at begynde undervisningen med at tydeliggøre, hvilke værdisæt man arbejder efter.

»Så er de studerende hele tiden med på, i hvilken ramme og kontekst ting bliver sagt – også hvis der opstår elementer af undervisningen, som de finder stødende,« siger hun.

Atreyee Sen savner dog ikke mere specifikke retningslinjer på området.

»Jeg synes det er meget vigtigt, at der er akademisk frihed. Hvis der kommer for restriktive retningslinjer, tror jeg, friheden kan blive kompromitteret. Men samtidig synes jeg, det bør være et krav, at undervisere er opmærksomme på, hvilke emner, der kan være særligt sensitive. Det må være underviserens eget ansvar at holde sig opdateret på den del,« siger Atreyee Sen.

Hvis studerende sørger for at råbe højt, og hvis underviserne er i trinhøjde med i udviklingen og tager imod kritik, vil det i sidste ende bidrage til et stærkt og givende undervisningsmiljø, mener lektoren.

»Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre. De studerende udfordrer os hele tiden, og det synes jeg kun er positivt, for det gør os alle sammen klogere.«

En sund uenighedskultur

Uddannelser med et bredt udvalg af internationale studerende er ikke de eneste på KU, der i disse år arbejder på at gøre undervisningsrummet trygt for både studerende og ansatte.

I foråret igangsatte Studenterrådet en vidnesbyrd- og ideindsamling, hvor studerende kunne komme med input til, hvordan KU bliver mere inkluderende og mangfoldigt. Her lød meldingen fra flere studerende blandt andet, at undervisere ikke formår at skabe en god og konstruktiv debat, når de skal undervise i kontroversielle og følsomme emner.

Indsamlingen resulterede i, at Studenterrådet i juni overrakte rektoratet tre konkrete anbefalinger til et mere inkluderende og mangfoldigt KU, herunder en anbefaling om at sende alle undervisere på et obligatorisk kursus i at håndtere følsomme eller kontroversielle emner i undervisningen.

»I Studenterrådet ønsker vi ikke at ende et sted, hvor det ikke er muligt at snakke om tingene. Forslaget om at indføre et obligatorisk kursus for undervisere er derfor et forsøg på at bremse udviklingen i at gå i en sådan retning,« siger Malte Sauerland-Paulsen, som er forperson for Studenterrådet.

»Vi er blevet kontaktet af studerende, som har oplevet, at det har været ubehageligt at være til undervisning, men også af undervisere, der oplever, at det kan være enormt svært at skabe en balance, hvor ingen bliver stødt og samtidig fremføre væsentlige faglige pointer.«

I Studenterrådets optik trumfer undervisningsfrihed og akademisk frihed de fleste andre hensyn, hvorfor forslaget om et obligatorisk kursus til underviserne på ingen måde udtrykker et ønske om at indføre censur, understreger Malte Sauerland-Paulsen.

»Vi har en rigtig sund uenighedskultur på Københavns Universitet, og det skal vi blive ved med at have. Langt de fleste steder er både studerende og undervisere åbne for at møde hinanden i faglige uenigheder, men lige nu er vi landet et sted, hvor nogle af underviserne nærmest føler, at de er nødt til at censurere sig selv.«

Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie.

»På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af den fagkritiske kultur, vi har skabt på faget, skal vi sikre os, at den kultur ikke ender med, at underviserne censurerer sig selv af frygt for at komme til at støde nogen,« siger han.

Det er ikke nødvendigvis nemt at være underviser, medgiver Malte Sauerland-Pedersen, der også pointerer, at studerende kan risikere at gå glip af vigtig undervisning, hvis underviserne føler sig utrygge ved at begive sig ud på visse områder.

»Hvis alternativet til at sige noget forkert bliver, at der ikke bliver sagt noget overhovedet, har vi for alvor problemer. Vi ønsker ikke et universitet, hvor undervisere censurerer sig selv.«

Aristoteles, den kæmpe sexist

Studenterrådet har ingen konkrete anbefalinger til, hvad et kursus i trygge undervisningsrammer og håndtering af kontroversielle emner skulle bestå af – den del overlader de til eksperter på området, siger forpersonen:

»Det var vigtigt for os ikke at blive for specifikke i, præcis hvad kurset skal indeholde. Vores ønske er blot, at det bliver et helt grundlæggende pædagogisk værktøj på KU, at man som underviser sikrer sig et undervisningsrum, som er trygt for alle.«

Han har dog et enkelt greb, der kan skabe et trygt undervisningsrum, nemlig at underviseren kan indlede med en slags varedeklaration eller disclaimer, fordi »alle har gavn af, at få banen kridtet op.«

»På Filosofi er Aristoteles for eksempel en del af vores obligatoriske pensum. Mange af hans tekster bærer præg af, at han jo egentlig er en kæmpe sexist, og inden vi starter en forelæsning, der handler om ham, plejer vores undervisere lige at sige: ’Hey, der er nogle ting i den her tekst, som vil lyde helt fucked i dag, men vores fokus ligger et andet sted’,« siger Malte Sauerland-Paulsen og fortsætter:

»Og så skal de studerende selvfølgelig også huske på, at det godt må være ubehageligt at gå på universitetet indimellem – det skal det kunne være. Men det er vigtigt, at det er så lidt som muligt, og at alle kan deltage.«

Send undervisere på kursus

En udgave af det kursus, Studenterrådet efterspørger, er faktisk allerede i støbeskeen på et af KU’s universitetspædagogiske centre, TEACH, der som led i KU’s Handleplan for ligestilling og diversitet 2022-2023 i øjeblikket arbejder på at skabe et kursus, der skal hjælpe undervisere til at skabe trygge læringsrum.

»Vi bliver af og til kontaktet af undervisere, som er optaget af at kunne indgå i og håndtere følsomme eller kontroversielle emner i undervisningen. Tidligere har vi på uformel basis kunnet give nogle pædagogiske perspektiver, men vi har ikke haft et konkret læringstilbud, der på en mere sammenhængende måde klæder undervisere på,« siger Peder Hjort-Madsen, som er centerleder på TEACH.

»Vores oplevelse er, at flere samfundsdiskurser har ændret sig de senere år, og det kan gøre nogle undervisere usikre på, hvordan man taler om fx køn, etnicitet, kolonialisme eller seksualitet i undervisningen uden at komme til at støde nogen.«

Tilblivelsen af kurset er sket på initiativ fra KU’s stab af mangfoldighedskonsulenter i Fælles HR, der vurderede, at et kursus i at skabe trygge undervisningsrum for både undervisere og studerende ville være et oplagt element i realiseringen af KU’s handleplan for ligestilling og mangfoldighed.

»Vi blev spurgt i foråret 2023, om vi ville stå for at lave et kursus, og det syntes vi var enormt interessant, især fordi vi tidligere har haft efterspørgsel på det,« siger Peder Hjort-Madsen, der også fortæller, at kurset på nuværende tidspunkt befinder sig i opstartsfasen.

»I forbindelse med udviklingen af kurset vil vi gerne i dialog med de studerende om, hvad de synes, der er vigtigt i den her problemstilling. Vi vil så vidt muligt forsøge at integrere deres input i det endelige kursus,« siger centerlederen og fortsætter:

»Som det ser ud nu, satser vi på at have en pilotudgave klar i slutningen af efteråret for at se, om det møder nogle af de behov, underviserne har.«

Kurset kommer ikke udelukkende til at fokusere på sprogbrug, men vil tilbyde flere pædagogiske værktøjer til, hvordan man som underviser skaber et »inkluderende og anerkendende læringsmiljø«, siger Peder Hjort-Madsen, der også så småt kan løfte sløret for, hvad underviserne måske vil kunne lære på det kommende kursus.

Pædagogisk er der nogle greb, som vil kunne være relevante i den her type af sammenhænge. For eksempel at arbejde med et flerstemmigt undervisningsrum, hvor studerende både har mulighed for at deltage i debatter i plenum og i mindre grupper,« siger han og fortsætter:

»Underviserne vil kunne lære, hvordan de faciliterer et rum, hvor studerende har mulighed for at stille kritiske spørgsmål samtidig med, at undervisningssituationen forbliver anerkendende og respektfuld.«

Kurset kommer ikke til at lave en facitliste til, hvordan man taler om forskellige emner, men kommer i højere grad til at klæde undervisere på til at håndtere svære situationer med forskellige pædagogiske værktøjer, fortæller centerlederen.

»Og så er det vigtigt at nævne, at ansvaret ligger hos institutionen som helhed. Det nytter ikke noget, at vi peger fingre ad hinanden, hvis nogen træder forkert, for der ligger meget sjældent dårlige intentioner bag. Vi skal se dette som en mulighed for at starte en proces, hvor alle bliver klogere på, hvordan vi kan tale om tingene – også det, der er svært.«

Ingen tvang

Kurset, der er under udvikling på TEACH, vil være et tilbud til underviserne, og altså ikke obligatorisk.

Uniavisen har kontaktet KU’s rektorat, som på skrift meddeler, at der ikke er aktuelle planer om at indføre obligatoriske kurser på området.

Fra prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta lyder meldingen dog også, at håndteringen af kontroversielle emner i undervisningssammenhæng har ledelsens opmærksomhed.

»Det her er et vigtigt og højaktuelt emne. Heldigvis oplever vi en stor efterspørgsel fra vores undervisere på at opkvalificere sig på disse kompetencer. Evnen til at håndtere følsomme og kontroversielle emner som underviser skal ind i den almindelige pædagogiske uddannelse og efteruddannelse af universitetsundervisere,« skriver prorektoren i en skriftlig kommentar. Han siger:

»Det er alt for vigtigt et tema til at være udgjort af et enkelt kursus.«

Tilbage på Global Development diskuterer lærergruppen fortsat, hvordan de kan navigere mere sikkert i kontroversielle emner.

Og ifølge John Rand er en fortsat vidensdeling mellem undervisere den rette vej at gå.

Synes du, at undervisere, som skal undervise i kontroversielle emner, bør sendes på kursus?

»Så skulle det være fordi, underviserne selv gik sammen om at lave et kursus for at dele de erfaringer, de hver især har. Jeg ved ikke, hvem der skulle være bedre kvalificeret til at give den rådgivning end dem selv,« siger John Rand.

»De har trods alt alle sammen stået med den type udfordringer et par gange efterhånden.«