Opråb: Københavns Universitet skal ikke investere i Palantir

Få firmaer har på det seneste fyldt så meget i debatspalterne som den amerikanske, selv-erklærede »anti-woke« våben- og techvirksomhed Palantir.

Derfor var min kæbe da også lige ved at ramme jorden, da jeg – som jeg efterhånden har fået for vane – senest browsede Københavns Universitets investeringsportoføljer. De ligger, som et resultat af Studerende Mod Besættelsens teltlejr og kampagne for etisk investering, nemlig let tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Men sjældent er jeg blevet så chokeret.

Gennem Nykredit, én af KU’s fire kapitalforvaltere, investerer KU i Palantir. Det er ikke noget svimlende beløb – faktisk kun 77.411kr per 31/03 2026. Større end min personlige økonomi, men nærmest negligerbart efter KU-standarder.

Alligevel vidner netop denne investering om et mangelfuldt menneskeretligt beredskab på Københavns Universitet. For hvis man kan tillade et lille beløb, kan man også tillade et stort. Og en investering i Palantir – uanset hvor lille og fjollet et bagatelbeløb, det så drejer sig om – burde være blevet afvist i selv den mest overfladiske screeningsproces.

Særligt i lyset af, at KU’s egen Etiske Investeringspolitik ikke tillader investeringer i firmaer, hvor mere end 5% af omsætningen stammer fra våben.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet trækker investeringer fra besatte områder

Palantir i krigsmaskinen

Palantir er ikke en hvilken som helst virksomhed.

Palantir Technologies blev stiftet i 2003 og er navngivet efter den onde troldmand Sarumans krystalkugle fra Tolkiens Ringenes Herre, der korrumperede hans sjæl og lod ham overvåge kontinentet og forudsige fremtiden gennem mørk magi. Så er kortene ligesom på bordet.

Helt på linje med firmaets fiktive navnebror, udvikler Palantir AI og anden software til overvågning og våbensystemer. Blandt deres mere kontroversielle kunder er amerikanske ICE og flere dele af Israels væbnede styrker.

Franscesca Albaneses, FN’s specialrapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, nævner Palantir og deres voksende integration i Israels politi og militær i sin rapport ’From economy of occupation to economy of genocide’. Af samme årsag har en af Nordens tungeste investorer, den norske gigant Storebrand, trukket deres investeringer i virksomheden.

Palantirs overvågningssystemer var for nyligt med til at udpege den pigeskole i Iran, som Trumps militær på første dag af krigen bombede, og derved dræbte mindst 150 mennesker i hvad FN’s uddannelsesagentur UNESCO kalder en »grov krænkelse af humanitær ret«.

Palantirs fokus er ikke længere eksklusivt på våben, men med en forventet omsætning for 2026 på op mod 7.662 milliarder USD og en frisk kontrakt med det amerikanske krigsministerium på op til 10 milliarder USD indtil 2030, er det svært at forestille sig, at de holder sig under KU’s grænse på 5% af omsætningen.

Og det er foruden Palantirs milliardaftale med det britiske forsvarsministerium, deres mange aftaler med Israel, samt deres salg til og samarbejder med et væld af kommercielle våbenfirmaer som Titan og Anduril.

Derfor undrer det mig virkelig, at jeg finder Palantir i KU’s investeringsportofølje

Alex Karp, Palantirs CEO, beskriver ganske bramfrit Palantirs marine-projekt sådan her:

»Palantir’s very existence is built on giving American warfighters the most dominant advantage in the world. Working with the U.S. Navy is the embodiment of our mission.«

LÆS OGSÅ: Ekspert: Det er en dårlig undskyldning, når KU hævder, at universitetet ikke kan undgå at investere i ulovlige bosættelser

Demokrati eller kapitalisme?

Udover at investeringen er et åbenlyst bryd på KU’s egen politik, er det med lige netop Palantir ikke kun våbensystemerne, der udgør problemet.

Flere af firmaets fire grundlæggerehar været omgivet af ekstrem kontrovers. Alex Karp er beskrevet som en »rablende superskurk«, mens Palantirs bestyrelsesformand, Peter Thiel, har været genstand for nok endnu større kritik.

Thiels politiske projekter og kommercielle indsatser er uadskillelige. Eller rettere, som han udtrykker det i et blogindlæg i 2009: hans teknologiske projekter er alternativer til politiske projekter.

Thiel ser demokrati og kapitalisme som efterhånden uforenelige – det har de været siden kvinder fik stemmeret – og valget er klart for ham. Gennem teknologi kan man »unilateralt« ændre »verdens skæbne« og gøre den »sikker for kapitalisme«. Hverken hans endemål eller hans metoder er altså demokratiske.

Seriøst, læs indlægget. Jeg overdriver ikke.

For i hvert fald bestyrelsesformanden er Palantir altså et redskab til at omgå og afvikle demokratiet. Måske er det også på grund af den vision, at Palantir og Thiel har så tætte forbindelser til Trump-regimet.

Palantirs egen CFO Shyam Sankar, blev i 2025 udnævnt til lieutenant colonel i US Army Reserve’s nyoprettede Executive Innovation Corps, sammen med et række andre Tech- og AI-topledere.

Det samme interessefællesskab blev tydeligt, da Trump truede med at invadere Grønland. Thiel er storinvestor i og bannerfører for firmaet Praxis, der har til formål at etablere en libertariansk tech-fristat i netop Grønland. Og lignende ideer udtrykte han allerede i sit indlæg i 2009, hvor han lagde op til etableringer af fristater som denne i enten rummet, på havet eller i Cyberspace.

Thiels involvering i invasionstruslen mod Grønland er da også ofte blevet bragt op herhjemme som en reel sikkerhedstrussel i en dansk kontekst ved udsigten til større brug af Palantir-tjenester. Faktisk fravalgte Schweiz at bruge Palantir som leverandør af lignende årsager.

Ingen ønsker Palantir

Det er ikke fordi, KU ikke er bekendt med den stigende trussel, USA og deres software udgør for Danmarks nationale sikkerhed og den internationale retsorden. Det fylder overvejende i alt fra studienævnsmøder til rektors tale til Årsfesten.

Jeg tror ikke, det er i ond vilje, de investerer vores penge, som de gør

Derfor undrer det mig virkelig, at jeg finder Palantir i KU’s investeringsportofølje. Hvad end det er af hensyn til Grønlands territorielle integritet, menneskerettighederne, den internationale retsorden eller simpelthen det liberale demokratis overlevelse bør enhver grundig og etisk funderet screening ganske enkelt bonge gevaldigt ud, det øjeblik Palantir dukker op.

KU skal ikke investere i våbenfirmaer.
KU skal ikke investere i overvågning.
KU skal ikke investere i MAGA-milliardærers personlige demokratiafviklingsprojekter.
Og KU skal ikke investere i firmaer, der aktiv arbejder for annekteringen af Grønland, Libanon, Palæstina og sønderbombningen af det iranske folk.

Længere er den ikke.

Jeg tror egentlig heller ikke, at administrationen, rektoratet eller bestyrelsen synes, vi skal investere i den slags firmaer. Jeg tror ikke, det er i ond vilje, de investerer vores penge, som de gør.

Jeg tror bare ikke, KU har et opdateret, menneskeretligt beredskab, der er tilstrækkeligt til at navigere i så urolige og omskiftelige tider, som vi står midt i. Og det er der nok egentlig mange institutioner og virksomheder, der endnu ikke har. Men bare fordi, et problem er udbredt, og løsningen svær, slipper man ikke for ansvaret.

På KU kan vi mere

KU er faktisk i en unikt privilegeret position til at løfte det ansvar. Vi har resurserne til at overskue det geopolitiske landskab bedre end nogen andre.

Se bare universitetets nye stjernesatsning KU Geopolitik. Her er nogle af landets dygtigste forskere på tværs af det videnskabelige landskab samlet.

Den indgående forståelse og vidtspændende viden, de kollektivt besidder, er uden sidestykke i landet. Lad den forståelse og den viden komme i spil!

Det er ikke for stor en opgave for Danmarks første og største universitet at investere etisk. Det har ledelsen selv bevist. Da vi studerende med underskriftsindsamlinger, flyers, teltlejr, debatindlæg og slag på medietrommen råbte ledelsen op, trak de faktisk sine investeringer, fra firmaer på FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i de ulovlige besættelser på Vestbredden.

Nu har vi brug for en langsigtet løsning. Der vil ikke altid være en FN-liste. Historien bevæger sig med hæsblæsende hastighed. Derfor må også en etisk investor bevæge sig hurtigt.

KU må udvise aktivt ejerskab over sine investeringer, og der må opstilles klare mekanismer, for tilfældet, hvor uheldet er ude, og brud på den etiske investeringspolitik forekommer. KU må aktivt monitorere situationen.

KU’s nye udbudsrunde

Og det er netop nu, disse samtaler kan bære frugt. I den kommende tid bevæger KU sig mod en udbudsrunde for nye kapitalforvaltere. Og jeg kan se, at de selv lægger op til en opdatering af den etiske investeringspolitik i den forbindelse.

Potentialet for at rykke på noget har aldrig været større. I de kommende år både kan og skal universitetet skabe og styrke et robust, menneskeretligt beredskab på investeringsfronten og skærpe kravene til fremtidige kapitalforvaltere.

KU er til for at skabe samfundsværdi. Vi må nu slå fast, at vores midler ikke skalfinansiere samfundsnedbrydende virksomheder, og at vi ikke skal finansieres af dem.

Derfor har jeg også skrevet til mine repræsentanter i Universitetsbestyrelsen for at gøre dem opmærksomme på situationen. Men jeg synes, det er en presserende sag for den samlede bestyrelse og den brede universitetsbefolkning.

Vi har alle en interesse i at den institution, vi har vores dagligdag i og er med til at skabe hver dag, får skabt en bæredygtig ansvars– og screeningsprocedure for deres investeringer og en gang for alle får trukket sine midler fra firmaer som Palantir.

Der er masser af værktøjer man kan tage i brug. Kan universitetet for eksempel ikke sikre sig, at relativt ukendte eller ugennemsigtige firmaer overholder den etiske politik, kunne vi operere med en såkaldt positivliste.

Det betyder, at man i stedet for at udelukke uetiske virksomheder, indsnævrer det sæt af investeringsmuligheder, man har, til en liste af typisk nogle tusind virksomheder, der er transparente og gennemscreenede.

Jeg synes, man bør byde muligheden for at sammensætte og skabe disse mekanismer velkommen.

Det er KU’s chance for at være på forkant. For at være fremsynet og udvikle den know-how, det kræver at navigere i oligarkernes og autokraternes tid – i en relativt ufarlig setting.

Start med jeres investeringer. Brug tid og energi på at finde en løsning, på at skabe en bæredygtig fremgangsmåde og et agilt beredskab. Slå jer på det – og prøv så igen.

Der er ikke en drejebog, som jeg henviser ledelsen til. Men jeg har tillid til, at hvis nogen kan skrive den drejebog, så er det Københavns Universitet.