KU har 11,6 milliarder mellem hænderne – så hvorfor er økonomien presset?

Kort før sommerferien stillede rektor David Dreyer Lassen og universitetsdirektør Søren Munk Skydsgaard sig frem foran KU’s medarbejdere med grafer, milliardbeløb og en 100-kroneseddel.

Formålet var at gøre universitetets økonomi mere gennemskuelig.

Initiativet har blandt andet hentet inspiration fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Efter de omfattende nedskæringer på fakultetet har dekan Bo Jellesmark Thorsen indført åbne møder, hvor medarbejderne kan få indblik i fakultetets økonomi.

På mødet 25. juni på Panum Instituttet gennemgik rektor og universitetsdirektøren derfor de store linjer i KU’s økonomi og svarede på spørgsmål fra medarbejderne.

Blandt graferne var især en, der skilte sig ud.

Artiklen fortsætter under grafen

KU’s centrale opsparing var på 530 millioner kroner i 2025. Ifølge ledelsens fremskrivning falder den til blot ti millioner i 2028 og ender på minus 180 millioner kroner i 2030.

Fremskrivningen viser, hvordan KU’s økonomi kan udvikle sig, hvis universitetet ikke ændrer kurs. Ledelsen forventer altså ikke nødvendigvis, at økonomien kommer til at se sådan ud. Men kurven viser, hvorfor ledelsen mener, at der skal handles nu.

Uniavisen har talt med Søren Munk Skydsgaard og giver dig her overblikket over, hvordan KU’s økonomi hænger sammen, hvad der presser den, og hvordan ledelsen vil forsøge at holde den i balance.

For bag de mange milliarder gemmer sig et paradoks: KU vokser økonomisk, men skal samtidig finde penge til stigende udgifter, hvis universitetet også fremover skal undgå nye besparelser.

»KU har nu og her en sund økonomi, der gør, at vi kan opretholde rammerne på universitetet og dermed rammerne for uddannelse og forskning. Og det vil vi gerne blive ved med at kunne,« siger Søren Munk Skydsgaard.

Hvor kommer de 11,6 milliarder fra?

I 2025 havde Københavns Universitet indtægter for omkring 11,6 milliarder kroner, og udgifterne var omtrent det samme.

Artiklen fortsætter under grafikken

54 procent af pengene kom fra staten som tilskud til blandt andet forskning og uddannelse. 38 procent kom fra eksterne tilskud – hovedsageligt forskningsbevillinger – mens de sidste otte procent blandt andet kom fra retsmedicin, deltagerbetaling og salg af ydelser.

Den største udgift er medarbejderne. Personale tegner sig for 57 procent af udgifterne, mens 21 procent går til bygninger og bygningsdrift. Fire procent går til it.

KU’s indtægter er vokset kraftigt over de seneste mange år, men kun fordi de eksterne bevillinger er steget. I faste priser er de eksterne indtægter steget fra omkring tre milliarder kroner i 2015 til godt 4,4 milliarder i 2025, mens statens forskningsbevilling har ligget nogenlunde stabilt.

Artiklen fortsætter under grafikken

Det er grundlæggende positivt, understreger Søren Munk Skydsgaard, for de eksterne penge har gjort det muligt at udvide forskningsaktiviteterne markant.

»På den måde er vi jo en virksomhed i vækst. Også økonomisk. Så det er et godt udgangspunkt,« siger han.

Men de eksterne bevillinger kommer også med en regning.

100 kroner kan koste 73,50 kroner oveni

Når KU modtager 100 kroner i ekstern forskningsfinansiering, følger der ifølge universitetets beregninger i gennemsnit omkring 73,50 kroner i direkte og indirekte følgeomkostninger.

Det kan blandt andet være udgifter til bygninger, it, laboratorier, forskningsadministration og HR.

En del af de indirekte udgifter kan blive dækket gennem såkaldt overhead. Det er et tillæg til forskningsbevillingen, som skal være med til at betale de fælles udgifter, der følger med projektet.

Men bevillingsgiveren dækker ikke hele regningen.

Ved en offentlig forskningsbevilling kan KU få 44 kroner i overhead for hver 100 kroner, fortæller Søren Munk Skydsgaard, men for de fleste andre bevillinger er tallet betydeligt lavere. Og den resterende del op til de 73,50 kroner skal universitetet selv finansiere.

Derfor er flere forskningsmidler ikke en løsning på de økonomiske udfordringer, der lurer i horisonten.

»Eksterne forskningsmidler er helt afgørende for vores forskningsaktivitet. Det er bare vigtigt at sige, at det ikke er øget ekstern finansiering, der løser KU’s økonomiske problemer. Hver eneste gang vi får nye forskningsmidler, er der en medfinansiering for KU,« siger universitetsdirektøren.

Han understreger, at det ikke skal forstås sådan, at ledelsen lægger op til, at forskningsmiljøerne skal holde igen med at søge bevillinger. Men de skal gøre det af faglige grunde, ikke økonomiske. Og ifølge Søren Munk Skydsgaard er det vigtigt, at der kommer større opmærksomhed på, at der i ansøgningerne også bliver søgt om bevillinger til at få dækket projekternes afledte udgifter.

Og der er efterhånden en grænse for, hvor meget KU selv kan lægge oveni, siger universitetsdirektøren:

»Så længe vi ikke får dækket de 73,5 øre per krone, og det gør vi ikke, er der jo en grænse for, hvor meget KU kan medfinansiere,« siger Søren Munk Skydsgaard og fortsætter:

»Vi er ret tæt på det punkt.«

Hvor grænsen præcist går, sætter han ikke tal på.

Til gengæld peger han på en ny aftale, de danske universiteter har indgået sammen med en række store private fonde, som en af de vigtigste løsninger. Aftalen betyder, at fondene i højere grad end tidligere vil finansiere de afledte omkostninger.

Søren Munk Skydsgaard kalder aftalen »virkelig god« og vigtig for at mindske den regning, der ellers ender hos universitetet.

»Men den kommer først til at virke, hvis forskningsmiljøerne og administrationen i fællesskab sørger for, at den bliver brugt i ansøgningerne,« siger han.

Kvadratmeter-kabalen

Forskningen er imidlertid kun én årsag til den økonomiske hovedpine.

Den største enkeltstående udfordring er bygningerne.

LÆS OGSÅ: KU skal skære 75.000 kvadratmeter for at udjævne »uhåndteret underskud«

KU råder over omkring en million kvadratmeter, og alene huslejen ligger ifølge universitetsdirektøren på omkring 1,2 milliarder kroner om året. Den er steget i de senere år som følge af Niels Bohr Bygningen og den nye museumsbygning til Statens Naturhistoriske Museum. Dertil kommer stigende investeringer i vedligeholdelse og renoveringer.

Søren Munk Skydsgaard fremhæver også en kommende renovering af H.C. Ørsted Institutet som en meget stor investering.

»Vi har gode bygninger, og de er generelt i god stand. Så det er ikke sådan, at der er et gigantisk efterslæb,« siger han og fortsætter:

»Men KU skal i de kommende år bruge flere penge, hvis bygningsmassen fortsat skal have det ønskede niveau.«

Samtidig stiller skiftende forskningsaktiviteter nye og skiftende krav til lokaler og laboratorier.

For at reducere de stigende omkostninger er løsningen blandt andet det, ledelsen kalder fortætning.

KU skal bruge færre kvadratmeter og samle flere aktiviteter på de eksisterende campusser. Flytningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fra Kommunehospitalet til Søndre Campus er et eksempel på den udvikling.

»Men vi har brug for, at alle hjælper til med, at vi bruger vores kvadratmeter mere effektivt,« siger Søren Munk Skydsgaard.

It og sikkerhed bliver dyrere

Også it-regningen vokser.

Licenser bliver dyrere, og forskningen bruger stadig større mængder data og computerkraft. Og udviklingen vil kun fortsætte med AI’s vækst.

LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen

Navnlig meget store forskningsprojekter kan ifølge universitetsdirektøren lægge et betydeligt pres på den fælles it-økonomi. Hidtil har blandt andet datalagring i høj grad været behandlet som en fælles udgift, men det er ved at ændre sig.

Hvis et forskningsprojekt bruger enorme mængder data eller computerkraft, skal det i højere grad betragtes som forskningsinfrastruktur og finansieres gennem projektet.

»Det er ikke småtterier. Det er store millionbeløb,« siger Søren Munk Skydsgaard.

Samtidig bruger KU flere penge på sikkerhed.

Den geopolitiske situation betyder ifølge universitetsdirektøren, at universitetet må investere mere i blandt andet informations- og cybersikkerhed. KU skal for eksempel have bedre kontrol med systemer, sårbarheder, backup og mistænkelig aktivitet i universitetets it-systemer.

LÆS OGSÅ: KU’s nye sikkerhedschef skal forene PET-logik med fri forskning

Hvad betyder det, hvis opsparingen forsvinder?

Den centrale opsparing er ikke KU’s samlede beholdning af penge, men fungerer som en fælles stødpude. Det er her, KU i første omgang håndterer udsving og stigende centrale regninger, mens ledelsen forsøger at holde de økonomiske rammer på fakulteter og institutter stabile.

Søren Munk Skydsgaard beskriver derfor opsparingen som et mål for, hvor robust KU’s økonomi er.

Hvis den centrale økonomi rent faktisk løber tør, kan det ikke undgå at få konsekvenser ude i forskningsmiljøerne.

»Hvis der mangler penge til at betale bygninger, sikkerhed, it og de andre fællesomkostninger der, hvor omkostningen skal lægges, er vi nødt til at reducere nogle rammer, som vi ikke har lyst til at reducere,« siger Søren Munk Skydsgaard.

En reduktion af rammerne ville betyde, at fakulteter eller institutter får færre penge og derfor må finde besparelser lokalt. Det er den situation, KU-ledelsen vil undgå.

Fire greb skal forhindre nye besparelser

Ledelsen har samlet sin plan i fire overordnede greb.

KU skal have en større del af de afledte omkostninger ved ekstern forskning dækket. Universitetet skal bruge færre kvadratmeter. Ledelsen vil være mere tilbageholdende med straks at bruge nye indtægter. Og de administrative omkostninger skal holdes nede.

Det sidste spor er ikke nyt. Søren Munk Skydsgaard peger på administrationsreformen som et af de tiltag, der allerede er med til at holde de administrative omkostninger nede.

Hvis vi lykkes med de tiltag, vi lægger op til, er der stor sandsynlighed for, at vi undgår et hul i den centrale økonomi, og at vi dermed kan opretholde de økonomiske rammer som ligger i budgetterne

Søren Munk Skydsgaard, universitetsdirektør på KU

Tilbageholdenheden betyder samtidig, at nye penge ikke nødvendigvis bliver sendt direkte videre til nye aktiviteter. På økonomimødet inden sommerferien fortalte Søren Munk Skydsgaard, at KU indtil videre har valgt ikke at udmønte de nye forskningsmidler fra den nye fireårige politiske aftale fuldt ud.

»Disse midler er så at sige allerede brugt på forhånd til at medfinansiere den eksterne forskning,« siger Søren Munk Skydsgaard.

En del af pengene bliver holdt tilbage for at kunne håndtere de stigende bygningsudgifter. Hvis nogle af de økonomiske risici senere udvikler sig bedre end frygtet, kan pengene ifølge ledelsen frigives.

De mulige gevinster fra de fire tiltag er ikke fuldt ud regnet med i fremskrivningen, der lander på minus 180 millioner kroner i 2030.

Grafen kan derfor ikke læses som ledelsens bud på den mest sandsynlige udvikling, men som et billede på, hvad der kan ske, hvis KU ikke får ændret kurs.

Det er netop derfor, ledelsen sætter ind nu, siger Søren Munk Skydsgaard.

»Hvis vi lykkes med de tiltag, vi lægger op til, er der stor sandsynlighed for, at vi undgår et hul i den centrale økonomi, og at vi dermed kan opretholde de økonomiske rammer som ligger i budgetterne,« siger han og fortsætter:

»Men det er ikke ukomplicerede øvelser, vi står overfor.«