KU’s nye sikkerhedschef skal forene PET-logik med fri forskning

I de senere år er trusselsbilledet mod de danske universiteter blevet skærpet.

Geopolitiske konflikter og en hårdere international kamp om viden har øget risikoen for både forskningsspionage og cyberangreb.

Da det er forskningens natur at udvikle og sprede viden på tværs af landegrænser, er universiteter og andre forskningsinstitutioner særligt udsatte.

På Københavns Universitet har det skærpede trusselsbillede fyldt mere de seneste år, og nu bliver sikkerhedsarbejdet løftet yderligere med ansættelsen af den første tværgående sikkerhedschef.

Det bliver Esbern Stig Møller, der fra 1. september skal koordinere universitetets arbejde med fysisk sikkerhed, it- og informationssikkerhed, beredskab og krisestyring.

Han har 23 års erfaring fra politiet, heraf 13 år i Politiets Efterretningstjeneste. Men den tilgang, han kender derfra, kan ikke uden videre overføres til et universitet med knap 40.000 studerende og mere end 10.000 ansatte.

»Fra en efterretningstjeneste kan jeg jo få lov at bestemme rigtig meget om, hvad man må og ikke må. Men her skal jeg ikke bruge den samme tilgang,« siger han til Uniavisen.

Opgaven bliver med hans egne ord både »sindssygt spændende og grænseoverskridende«:

»Det er en kæmpe organisation, og det er et kæmpe ansvar. Vi skal hjælpe med at føre KU til et bedre og jo også mere sikkert sted.«

Risikostater vil have universitetets viden

Når Esbern Stig Møller skal forklare, hvad KU skal beskyttes imod, peger han især på nationalstater, der kan have interesse i universitetets forskning.

Navnlig Rusland, Iran og Kina er blevet udpeget af PET som risikolande, hvor forskere og universiteter skal være særligt opmærksomme, når de indgår samarbejder.

Ifølge Esbern Stig Møller kan stater forsøge at skaffe sig viden, som de ellers skulle bruge store summer og mange år på selv at udvikle. De kan også forsøge at forstyrre forskningen eller bruge danske resultater til at opnå et teknologisk forspring, vurderer han.

»Vi er et videnssamfund, og det skal vi værne om. Men det risikerer vi at tabe, hvis vi er lidt for laissez-faire i forhold til at passe på det,« vurderer Esbern Stig Møller.

Ifølge den nye sikkerhedschef har de senere år dog også vist, at trusler kan komme fra mere uventet kant. Derfor er det vigtigt ikke kun at have fokus på de tre nuværende risikolande.

»Venner er blevet et mærkeligt begreb, for vi troede jo også, at USA var vores ven indtil for lidt siden,« siger han med henvisning til den nuværende Trump-administration.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet har screenet 236 ansøgere fra risikolande

Forskning og sikkerhed som modpoler

Universitetets grundlæggende åbenhed er noget af det, der gør Esbern Stig Møllers nye stilling vanskelig.

Hans erfaring fra efterretningstjenesten og som sikkerhedskonsulent tilsiger, at følsom viden skal pakkes ind og deles med så få som muligt. Men forskningen udvikler sig derimod, når viden bliver delt og afprøvet på tværs af landegrænser.

»De to poler er jo stik modsatte,« erkender han.

Opgaven for Esbern Stig Møller er derfor sammen med forskere og KU’s sikkerhedsmedarbejdere at finde et fælles ståsted, hvor universitetet kan beskytte forskningen uden at standse den udveksling af viden, som den er afhængig af.

På den måde forstår jeg godt de forskere, der tænker, at sådan nogle som mig ser spøgelser alle vegne, og at vi begrænser dem

Esbern Stig Møller, ny sikkerhedschef på Københavns Universitet

Nogen færdig løsning har han endnu ikke.

»Den dualitet i midten bliver sindssygt svær, så nej, jeg har ikke bare en opskrift på det. Den må jeg skabe sammen med alle de gode mennesker, der er her på stedet,« siger Esbern Stig Møller.

Det aktuelle trusselsbillede betyder også, at ellers fagligt velbegrundede forskningssamarbejder somme tider må droppes grundet sikkerhedsrisikoen. Og det er noget, som flere forudser kun vil øges i fremtiden.

»På den måde forstår jeg godt de forskere, der tænker, at sådan nogle som mig ser spøgelser alle vegne, og at vi begrænser dem. Derfor er mit mål også at kunne gå langsomt ind og opbygge tillid, så vi kan lave noget i fællesskab frem for at møde dem med færdige krav«.

LÆS OGSÅ: Vicedirektør advarer: Truslen fra udenlandsk forskningsspionage stiger i fremtiden

Flere klik, koder og låste døre

Det betyder dog ikke, at medarbejdere og studerende nødvendigvis slipper for at mærke den nye sikkerhedsdagsorden.

»Der skal måske flere kliks og koder til for at kunne tilgå it-systemer. Og der er måske flere ting, man skal søge om og have godkendt på et højere niveau,« siger Esbern Stig Møller.

Han forestiller sig blandt andet, at følsomme forskningsprojekter kan udløse øgede krav om kortlæser på døre eller særlige regler for opbevaring af data i forhold til i dag.

Han understreger, at han endnu ikke er tiltrådt og derfor taler om mulige eksempler.

»Det er langt fra alle projekter, der har brug for at være inde i ’stålkassen’. Der er nogle, der kan være fuldstændig frie – også med lande, vi på andre forskningsområder måske vil betragte som fjendtlige over for dansk forskning,« siger Esbern Stig Møller.

Andre projekter kan være så strategisk vigtige, at KU må overveje, hvem resultaterne bliver delt med.

Det gælder især dual-use forskning. Det dækker over teknologier, som kan anvendes både civilt og til militære formål.

Kort før sommerferien vedtog KU’s bestyrelse nye rammer for forsvarsforskning, og forventningen er, at det er et forskningsområde, der vil udvide sig markant i de kommende år. Også her skal den nye sikkerhedschef ind over.

LÆS OGSÅ: Forsvarsforskning rykker tættere på KU og rejser svære spørgsmål om forskningsfrihed

Forskerne kan eksempelvis have brug for rådgivning om hacking, afpresning og spionage, siger han.

»Vi skal komme ind med en awareness– og beskyttelsespakke. Ikke nødvendigvis en begrænsningspakke, men en beskyttelsespakke. Og hjælpe folk til at indse, at de forsker i noget unikt, som kan gøre, at de bliver et mål for spionage,« siger Esbern Stig Møller.

»Sikkerhed er nogle gange besværligt«

For den nye sikkerhedschef er det vigtigt, at KU ikke indfører sikkerhed »bare for sikkerhedens skyld«.

De nye initiativer skal svare til den konkrete risiko, og de mennesker, der bliver pålagt nye arbejdsgange, skal kunne forstå, hvorfor de er nødvendige.

Han forventer dog, at universitetet uden tvivl vil komme til at ramme både for højt og for lavt og derefter være nødt til at justere. Klager og kritik fra medarbejdere og studerende skal derfor bruges til at undersøge, om et tiltag er for vidtgående eller blot dårligt forklaret.

»Sikkerhed er nogle gange besværligt, og det skal vi selvfølgelig prøve at undgå. Andre gange må vi stå fast og sige, at det bliver sådan her,« siger han.

For Esbern Stig Møller vil det første tegn på succes være, at alle på Københavns Universitet selv begynder at tage spørgsmål om sikkerhed og beredskab op og gør det tidligt i et projekt.

»Det vil være mit mål: At forskere, studerende og medarbejdere har lyst til at have snakken, og at de måske selv skriver til os for at få noget vejledning.«

LÆS OGSÅ: KU skærper værn mod forskningsspionage fra risikolande