Bruger du stadig ikke AI? Så er du efterhånden i mindretal

Findes der stadig studerende, som ikke bruger kunstig intelligens?

Næsten ikke.

Ifølge en ny analyse foretaget af Djøf, er andelen af studerende, som svarer, at de generelt har brugt kunstig intelligens på studiet, steget fra 77 procent i 2024 til hele 92 procent i 2026.

Samtidigt svarer 67 procent af de adspurgte studerende, at de i mindre grad eller slet ikke har modtaget tilstrækkelig undervisning i, hvordan de skal bruge kunstig intelligens på studiet.

»Vi har brugt lang tid på at tale om, at de studerende snyder. AI er kommet for at blive, og nu er tiden inden til at tale om, hvad vi kan bruge det til,« siger Laurits Rasmussen, der er forperson for Djøf Studerende og statskundskabstuderende på KU.

Det er kun få uger siden, at Københavns Universitet kunne offentliggøre sin nye 110-million kroner dyre AI-satsning. Og det er et initiativ, forpersonen byder varmt velkommen.

LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen

»Det er den helt rigtige vej at gå. Man er fra universiteternes side vågnet op, og man begynder at kunne se, at der er en forståelse af, at AI er noget, man er nødt til at reagere på,« siger forpersonen. Han tilføjer:

»Men ligesom så mange af os andre, famler de jo også lidt i blinde i forhold til, hvordan man får det integreret. Så der er fortsat et behov for at blive ved med at presse på.«

Hvordan rustes de studerende til fremtidens arbejdsmarked?

Kunstig intelligens griber ind i stadig flere af de studerendes liv. Mens størstedelen af de adspurgte har brugt AI i studiet, svarer 80 procent, at de har brugt det i studiejobbet. Samtidig svarer blot 37 procent, at de i høj eller meget høj grad føler sig rustet til at bruge AI på arbejdsmarkedet efter studiet.

»Vi famler allerede i blinde som studerende, og det, vi lærer på vores uddannelser, hænger jo sammen med det arbejdsliv, vi går i møde,« siger Laurits Rasmussen.

Når AI kommer til at fylde mere, får vi et større behov for akademiske kompetencer som analyse, kildekritik og faglig dømmekraft

Laurits Rasmussen, forperson, Djøf Studerende

»Når jeg taler med mine medstuderende, virker det dog beroligende på mange, at de fleste arbejdspladser heller ikke helt har knækket koden til, hvordan man bruger det endnu.«

Ifølge Laurits Rasmussen er der blandt studerende en frygt for, at AI kommer til at erstatte behovet for menneskelig, akademisk faglighed. Den frygt deler forpersonen dog ikke.

»Jeg ser det faktisk omvendt. Når AI kommer til at fylde mere, får vi et større behov for akademiske kompetencer som analyse, kildekritik og faglig dømmekraft,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi ikke får AI integreret som et bærende element i fagene, så vi kan bruge vores akademiske fagligheder i en verden med AI, så tror jeg, vi kommer til at lide under det.«

Vil AI gøre os dummere?

I august kunne man i Information læse om et studie fra det amerikanske universitet MIT, som viste, at forsøgspersoner, der brugte ChatGPT til at skrive essays, havde markant mindre hjerneaktivitet, mens de skrev – sammenlignet med forsøgspersoner, der skrev uden brug af AI.

Selv om studiet ifølge Nataliya Kosmyna – en af forskerne bag – har sine begrænsninger, udtalte hjerneforskeren i artiklen, at ’prisen’ for at bruge AI »risikerer at være de evner til kritisk tænkning og problemløsning, der har fået os så vidt som mennesker.«

I Uniavisens spalter er der heller ikke udelt begejstring for de nye, store initiativer, KU har sat i gang på området. For eksempel skrev pædagogikstuderende Özgür Yegah for nyligt:

»Ja, det er nemt at få en AI til at svare på et spørgsmål. Men læring er meget mere end den endelige konklusion, og i vores iver efter at omfavne ny teknologi, risikerer vi at hoppe vigtige led over: at læse materiale, diskutere med medstuderende, tage fejl, møde modargumenter og nå frem til noget andet end det, vi først troede var åbenlyst.«

LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab

De samme bekymringer går igen blandt studerende i den kvalitative del af undersøgelsen fra Djøf. Her fremgår det, at nogle studerende mener, at AI svækker læring, faglighed og fællesskab.

Ifølge Laurits Rasmussen er det dog ikke nødvendigvis brugen af kunstig intelligens i sig selv, der er problemet, men nærmere de uklare rammer og regler for brugen:

»Det er så vigtigt, at vi får integreret AI i vores uddannelser, så vi kan bruge den kritiske sans, som vi i forvejen bruger til at evaluere forskning og videnskabelige artikler, til også at evaluere og bruge AI.«

»Man kan selv mærke, om man springer over hvor gærdet er lavest, eller om det faktisk hjælper«

»Jeg undlader nogle gange bevidst at bruge AI på studiet. Man kan godt mærke, om man springer over, hvor gærdet er lavest, eller om man bruger det til at hjælpe. Nogle gange har man ikke tid til at læse alt, og så kan det godt hjælpe at få ChatGPT til at lave et resume,« siger Benjamin.

»Jeg bruger den også nogle gange til at stille læsespørgsmål til en tekst, hvor jeg så selv læser teksten, men ud fra de læsespørgsmål, den har lavet. Eller hvis læsemængderne er uoverskuelige. Men jeg prøver også så vidt muligt at bruge det til at hjælpe min forståelse,« siger Gro og fortsætter:

»Jeg har lidt svært ved at se, hvordan vejledning om, hvordan vi skal bruge AI på studiet skal fungere i praksis. Det virker som om, underviserne selv først er ved at finde ud af det. Lige nu skal vi bare vedlægge en AI-deklaration, når vi afleverer en opgave, og på første semester var det forskelligt fra underviser til underviser, om de overhovedet vidste, hvad det gik ud på.«

»Det vigtigste produkt er det, som er i vores hoveder og ikke det, der står på et papir«

»Om AI bare er et værktøj, synes jeg afhænger fra fag til fag. Hvis vi skal kode, betragter jeg det som et værktøj. Hvis vi skal fremføre et langt argument inden for politisk teori, vil jeg betragte det som snyd. For her er en del af læringen at forstå hele teksten og opbygningen af argumentet,« siger Tobias.

»Jeg synes, at der er mærkeligt, hvis det bliver normalt at bruge i alle fag. I perioder, hvor jeg har haft meget travlt og bare fået AI til at opsummere tekster, lærer jeg simpelthen ikke stoffet. Selv hvis slutproduktet bliver det samme eller bedre med AI, så er det vigtigste produkt det, som er i vores hoveder og ikke det, der står på et papir,« siger Mona.

»AI reproducerer det, den har lært – det er der ikke noget kritisk tænkning over«

»Jeg bruger ikke AI på studiet. Den er ikke nysgerrig og stiller ikke spørgsmål til det, man præsenterer den for. Og det er noget, vi på studiet lægger ret stor vægt på. AI reproducerer det, den har lært – det er der ikke noget kritisk tænkning over,« sige Gustav.

»Jeg bruger den udelukkende til matematiske ting i forbindelse med arbejde, og det er forholdsvis let at eftertjekke. Men på studiet er jeg ikke interesseret i, hvad den har at sige. Jeg elsker at diskutere ting, men ikke med robotter. Jeg er i tvivl, om jeg kan stole på den,« siger Elliot.

»Jeg har set notedokumenter, som tydeligt er skrevet af AI. Og der har den taget pointer med, som man umuligt kan sige ud fra den tekst, den hævder at have lavet noter til. Det kan godt være, at man kan bruge det til at komme hurtigere igennem stoffet, men det er svært at se, hvad man egentlig får ud af det,« siger Laura