Kristian Lauta vil værne om magien på universitetet

Kristian Lauta har et mislykket bogprojekt liggende i skrivebordsskuffen.

Det er hans egen beskrivelse af de bunker af noter, han har arbejdet på i tre år, der kredser om friktion og om, hvordan man vokser, når man møder modstand.

Selvom projektet er blevet i skuffen, har det ikke været spildt, siger prorektor. For hvad det ikke har givet i bibliotekspenge, har det givet i perspektiver. Ikke mindst i spørgsmålet om kunstig intelligens på Københavns Universitet, den måske vigtigste dagsorden både blandt lederne og ude på campus det seneste år.

»AI udfordrer den måde, vi har været vant til at tænke læring på. Og når teknologien kan hjælpe studerende med at skrive og finde svar, må vi som universitet jo overveje, hvad de studerende selv skal kunne, og hvordan de faktisk lærer,« siger Kristian Lauta.

For ham er det et konkret eksempel på bogprojektets spørgsmål om at vokse af modstand, når AI tvinger universitetet til at tage sine vaner op til overvejelse og tænke nyt.

»På den måde er AI selvfølgelig en forstyrrelse. Men grebet rigtigt an er det en anledning til faktisk at styrke KU og lave bedre uddannelser,« siger han.

Den opgave har han nu fået længere tid til at arbejde med. I september blev Kristian Lautas ansættelse som prorektor for uddannelse på Københavns Universitet nemlig forlænget med tre år, så den nu udløber i 2030.

Uden for pensum

Uddannelse fyldte allerede i Kristian Lautas barndomshjem i Holbæk. Faren var skoleinspektør og moren lærer, så ved middagsbordet blev der ofte talt om læring og dannelse.

Derfor fik han også tidligt et blik for, hvad god undervisning betyder for ham. Da han selv var jurastuderende på Københavns Universitet, var det især de undervisere, der bevægede sig lidt uden for pensum, som gjorde indtryk.

»For mig var der en særlig skønhed i at få lov til faktisk at dykke ned i et spor, der var et friere læringsrum,« siger Kristian Lauta.

Som underviser har han selv forsøgt at give den oplevelse videre. For selvom undervisningen, som han siger det, »selvfølgelig skal hænge sammen med eksamen«, må der også gerne være sidespor og nye perspektiver, der kan inspirere de studerende.

»Det skal gerne give de der små øjeblikke af magi, hvor man oplever: Gud, hvor er det bare fascinerende, det her, og der er et menneske, der ved meget om noget,« siger han.

»Men det er ikke sikkert, at de studerende på Københavns Universitet får lov til at mærke det lige så meget, som jeg gerne vil. Det vil jeg godt vedstå.«

De rette balancer

Spørgsmålet om frihed og rammer følger også Kristian Lauta uden for undervisningslokalet. Som prorektor skal han give plads til, at de studerende udfordrer deres universitet, hvor han er med til at sætte grænserne.

Han siger selv, at noget af det sværeste i hans tid som prorektor har været overvejelserne om studenterprotesterne fra gruppen Studerende mod Besættelsen, som blandt andet kæmper for en akademisk boykot af Israel. Her har han med egne ord skullet finde en balance mellem universitetets forskellige forpligtelser.

»KU skal være en institution, der sikrer orden og forudsigelighed. Men på den anden side skal de studerende kunne tage ejerskab og udfordre,« siger Kristian Lauta.

Synes du, at I er lykkedes med at finde den balance i denne sag?

»Det tror jeg faktisk, jeg synes, vi er. Jeg tror, vi står nogenlunde rigtigt. Men jeg er ikke sikker på, at det er en balance, man kan finde, og så er man færdig med det.«

Lignende diskussioner og sager vil efter hans vurdering skabe den samme spænding i de kommende år.

Og selvom nogle studerende er bedre end andre til at få deres stemme hørt, mener han ikke, det i sig selv er et problem.

»Jeg synes godt, man må fylde på Københavns Universitet,« siger han.

LÆS OGSÅ: Prorektor: Studerende gik over grænsen i blokadeforsøg

Men også de studerende, som ikke nødvendigvis går på barrikaderne, skal høres. Derfor efterlyser Kristian Lauta flere, som vil deltage i universitetets mange råd og studienævn og være med til at kvalificere beslutningerne på KU.

»Nogle gange stiller de fundamentale spørgsmål, om vi overhovedet har tænkt tingene rigtigt fra bunden, og andre gange finder de små, vigtige hjørner af noget, vi har overset, men som har kæmpe betydning for de studerende,« siger han.

Selv har han pladsen for bordenden, hvor han skal samle universitetets forskellige interesser mellem studerende, undervisere, lokale ledere, interesseorganisationer og offentligheden.

»Der, hvor det er sværest for mig at være prorektor, er i de tilfælde, hvor jeg bliver presset til at være på et hold.«

En idiotisk reform

En af de opgaver, der har fyldt meget for prorektoren, og som også kommer til det i hans anden periode, er kandidatreformen.

LÆS OGSÅ: Kandidatreformen trænger sig på: »Det er en opgave, vi ikke må fejle med«

Aftalen, der blev indgået af et politisk flertal i 2023, ændrer markant på universiteternes nuværende kandidatudbud. Målet er, at 20 procent af de nye kandidatstuderende i 2032 optages på en såkaldt erhvervskandidat, hvor studiet kombineres med lønnet arbejde, mens 10 procent optages på en kortere kandidatuddannelse. Samtidig indebærer aftalen, at der er blevet reduceret i bacheloroptaget på landets universiteter.

Ledelsen er ved at lægge sidste hånd på, hvordan universitetet selv mener, kandidatlandskabet skal se ud på KU, hvilket så skal godkendes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Det er en kæmpe forandring af, hvad det vil sige at være studerende, og hvad det vil sige at være universitet. Og jeg tror, det er den største uddannelsesbyggeplads, der har været, mens jeg har ledet,« siger Kristian Lauta.

Ord som ’attraktive’ og ’spændende’ går igen, når han fortæller de nye uddannelser. Men det ændrer ikke på, at en samlet universitetssektor talte dunder mod reformen, inden den blev aftalt.

Og går man prorektoren på klingen, erkender han da også, at reformen trods de positive ord i hans øjne stadig er en forringelse af det samlede uddannelsestilbud.

»Det er en idiotisk politik for Danmark at insistere på at uddanne mindre,« siger Kristian Lauta.

»Der er ikke noget af det, jeg sagde undervejs i den politiske diskussion, som jeg ikke står ved.«

Alligevel ser han faglige muligheder i de uddannelser, der er under udvikling, og målet er, at de nye, kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og erhvervskandidatuddannelserne bliver så gode, at nogle studerende foretrækker dem frem for de traditionelle kandidatuddannelser.

»Så jeg er overbevist om, at KU også kommer til at uddanne dygtige kandidater i fremtiden,« siger han.

Den nuværende plan sikrer, at KU’s egne bachelorer beholder retten til en traditionel kandidatuddannelse. De nye kandidatuddannelser vil altså være et aktivt tilvalg, forklarer Kristian Lauta.

Hvis for få af KU’s egne bachelorer vælger dem, så universitetet ikke når op på de politisk valgte kvoter, vil det derimod ramme studerende fra andre universiteter, som ønsker at læse en kandidat på KU. De vil i det tilfælde så kun kunne vælge en af de nye uddannelser. Takker de nej til det tilbud, vil det koste KU både studerende og indtægter, erkender prorektoren.

»Vi tager risikoen. Vi tror, vi kan lave så fede uddannelser, at de studerende selv vælger dem,« siger Kristian Lauta.

Skulle ingen af KU’s egne studerende vælge de nye uddannelser, må universitetet lægge kursen om, tilføjer han.

»Vi er her for at lære, ikke for at holde eksamener«

Oven over arbejdet med kandidatreformen og de øvrige forandringer ligger en ny virkelighed, som er i færd med at omkalfatre ikke bare universitetet, men hele samfundet: kunstig intelligens. Teknologien påvirker mange dele af KU på samme tid, og tempoet stiller ifølge Kristian Lauta andre krav, end KU har været vant til.

For prorektoren bliver opgaven at finde ud af, hvordan AI kan bruges i de enkelte fag, så teknologien hjælper de studerende med faktisk at lære noget.

»Jeg er ikke specielt optaget af snyddagsordenen,« siger Kristian Lauta og fortsætter:

»Vi er her for at lære, ikke for at holde eksamener. Hvis man kan bruge kunstig intelligens til at blive bedre til at lære og til at forstå noget, man ellers ikke kunne forstå, skal man for guds skyld gøre det.«

Det gælder også, når de studerende skriver og producerer tekst med AI, forklarer han. De skal kunne redegøre for brugen og forholde sig kritisk til resultatet.

Hvordan det skal foregå i de enkelte fag, skal undervisere og studerende være med til at finde ud af sammen. De studerende skal kunne stille spørgsmål og kræve svar fra deres underviser, når de er i tvivl om, hvad de skal gøre.

»Det kræver forventningsafstemning. Det kræver løbende aftaler, og det er jo for fanden det, læring er,« siger han.

Men risikerer KU ikke at få 117 forskellige aftaler fra kursus til kursus?

»Selvfølgelig skal der være en fælles rammesætning af, hvordan vi arbejder med kunstig intelligens,« siger Kristian Lauta.

Det bliver en af opgaverne for KU’s nye viceprorektor for AI, Morten Axel Pedersen, forklarer han. Rammerne skal gælde både undervisningen, eksamenerne og det, de studerende skal lære om teknologien.

LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen

Der vil dog stadig være spørgsmål, som reglerne ikke giver svar på, og som undervisere og studerende må løse sammen, mener han.

»Hvis man går med den drøm, at vi fra ledelsen kan udstikke et regelsæt, der kommer til at løse alle de kompleksiteter, der er med kunstig intelligens, vil jeg gerne prikke den ballon.«

Intet hændt på 20 år

Som studerende sad Kristian Lauta blandt andet tre år i fakultetsrådet på Jura og fra tiden i studenterpolitik, husker han blandt andet sit første møde i rektors uddannelsesudvalg, hvor »KU’s indre marked for uddannelser« var på dagsordenen.

Tanken var at gøre det lettere for studerende at tage fag på tværs af universitetet og få adgang til undervisning uden for deres egen uddannelse.

Omkring 20 år senere deltog han som prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet i et tilsvarende møde. På dagsordenen stod det samme punkt.

»I de mellemliggende 20 år var der ingenting sket,« siger han.

Det er et af de konkrete områder, hvor han håber, at de studerende kan mærke en forskel, når hans ansættelse udløber i 2030.

»Jeg tror, vi har en unik chance nu for faktisk at lave en ramme for Københavns Universitet, hvor de studerende vil opleve, at det bliver meget lettere at bevæge sig på tværs. At man kan få mange flere faglige tilbud fra hele KU’s faglige bredde og derved en meget rigere uddannelse,« siger han.

Samtidig håber han, at universitetet i fremtiden kan give mere plads til de øjeblikke, han selv husker fra studietiden: at blive optaget af noget, fordi det er spændende, også når det ligger uden for pensum.

»Hvis der er nogen rolle, et universitet har, så er det jo hele tiden at lade sig selv forføre af viden og videregive den fascination og nysgerrighed til næste generation af akademikere,« siger han.