Prorektor: Studerende gik over grænsen i blokadeforsøg

Det er »tragisk«, at sagen om besættelsen af Museumsbygningen nu ender i retten.

Sådan lyder det fra Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, om sagen mod de fem KU-studerende, der er tiltalt for husfredskrænkelse efter deres forsøg på at besætte rektoratets hovedkvarter, Museumsbygningen, 4. september 2024.

»Mit hjerte bløder sådan set både for Københavns Universitet og for de studerende. Men det er op til Anklagemyndigheden at vurdere, om der er blevet begået noget strafbart,« siger han til Uniavisen.

Sagen begyndte en dramatisk morgen, hvor studenterbevægelsen Studerende mod Besættelsen forsøgte at blokere og besætte Museumsbygningen ved Frue Plads for at presse universitetets ledelse til at indføre en akademisk boykot af israelske universiteter.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen blokerer KU’s administration

Ifølge en intern rundspørge blandt ansatte, som Uniavisen har set, trængte 10-15 maskerede personer ind i bygningen tidligt om morgenen og bad ansatte forlade deres arbejdspladser.

Mit hjerte bløder sådan set både for Københavns Universitet og for de studerende. Men det er op til Anklagemyndigheden at vurdere, om der er blevet begået noget strafbart

Kristian Cedervall Lauta, prorektor

Politiet blev tilkaldt, og aktionen endte med, at seks personer blev anholdt. Heraf fem KU-studerende, som nu skal møde i retten. Den sidste anholdte var den verdensberømte klima- og menneskerettighedsaktivist Greta Thunberg.

De tiltalte studerende siger til Uniavisen, at de ønsker, universitetet aktivt går ind i sagen og fortæller politi og anklagemyndighed, at der var tale om en studenterblokade og ikke en husfredskrænkelse. Men det afviser Kristian Cedervall Lauta.

LÆS OGSÅ: Ny artikel

»Vi har ikke haft noget med sagen at gøre, siden vi tilkaldte politiet på dagen. Grundlaget for politiets involvering var, at maskerede personer var trængt ind i Museumsbygningen, og derfra har myndighederne selv håndteret sagen,« siger han og tilføjer:

»Vi har frafaldet et erstatningskrav, som politiet gerne ville have medtaget. Men derfra må det være op til Anklagemyndigheden at vurdere, om de studerende har begået noget strafbart. Rent teknisk er der jo blevet begået en husfredskrænkelse, og mig bekendt har vi ikke mulighed for at påvirke Anklagemyndighedens vurdering af sagen.«

Studerende frygter historisk skred

Uniavisen har talt med fire af de fem studerende, der skal møde i retten 24. og 25. juni.

Foruden den verserende retssag har de studerende været igennem interne disciplinærsager, som i samtlige tilfælde er endt med en skriftlig advarsel for brud på KU’s ordensreglers §1, der handler om ikke at være til gene for andre.

De studerende mener, at deres aktion i september 2024 bør betragtes som en studenterblokade på linje med tidligere blokader på KU – blandt andet HUM-blokaden i 2019 og blokaden på Psykologi i 2022. Dengang blev indgange også blokeret, og ansatte nægtet adgang, men politiet blev ikke involveret og ingen studerende blev sanktioneret internt.

Spørger man de studerende, er det problematisk, at en studenteraktion nu er endt i en retssag.

Jeg synes, præmissen er urimelig. Hvad er det for et tryk at lægge på mennesker, der går på arbejde hver dag med en helt almindelig ansættelseskontrakt

Kristian Cedervall Lauta, prorektor

»Vi har ikke kunnet finde nogen eksempler i historien, der minder om det her. Vi er meget bekymrede for det skred, vi oplever. Og vi er bange for, at den studenteraktivisme, der har været med til at definere Københavns Universitet, måske ikke længere kan lade sig gøre,« siger Emil Nielsen, der er blandt de tiltalte studerende.

På spørgsmålet om, hvorvidt de studerende ville ønske, at de havde gjort noget anderledes, lyder svaret:

»I retrospekt kunne man jo tænke, at vi aldrig skulle have gjort det. Men det er svært, for vi så det som en helt legitim aktion, og det gør vi stadig. Og vi synes, det er meget ekstremt, at vi både skal straffes internt og eksternt for det her,« siger Özgür Yegâh, som også er blandt de tiltalte studerende.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister skal i retten efter blokadeforsøg på Københavns Universitet

»Der skal to til tango«

De studerende frygter, at sagen kan skabe en ny præcedens for, hvordan universitetet håndterer studenteraktivisme og blokader. Men ifølge Kristian Cedervall Lauta var hændelsen 4. september uden fortilfælde og kan ikke sammenlignes med tidligere studenteraktioner på KU:

»Maskerede personer tiltvang sig adgang til en bygning, der ligger 50 meter fra Synagogen i København på et tidspunkt, hvor protestbevægelsen var på sit højdepunkt i Danmark. De oplyste ikke, hvem de var. De havde ikke anmeldt sig på forhånd. De opførte sig truende og råbte ad medarbejdere. Selvfølgelig blev der ringet til politiet. Hvad skulle de medarbejdere, der stod på gulvet, ellers have gjort?« spørger prorektoren. Han fortsætter:

»Jeg synes, præmissen er urimelig. Hvad er det for et tryk at lægge på mennesker, der går på arbejde hver dag med en helt almindelig ansættelseskontrakt? At de i sådan en situation skal vise overskud til at sige, herregud, det er nok bare nogle studerende?«

Der er en tålegrænse for, hvad universitetet skal kunne holde til af studenteraktivisme

Kristian Cedervall Lauta, prorektor

Af intern rundspørge fremgår, at de maskerede personer helt fra morgenstunden oplyser, at de er studerende. Ingen steder står der, at nogen råber eller opfører sig truende. Har du kendskab til vidneudsagn, der ikke fremgår af den interne rundspørge?

»Jeg forholder mig til de vidnesbyrd, jeg kender til, hvor der blev berettet om truende adfærd,« siger Kristian Cedervall Lauta.

Prorektor for uddannelse understreger desuden, at aktionen 4. september kom i halen på mange måneders studenteraktivisme under samme paroler.

»Der var en løbende skærpelse af, hvad vores tålegrænse var i forhold til den aktivisme. Og jeg tror, man bliver nødt til at forstå det i den kontekst,« siger Lauta.

Så studenteraktivisme kan primært udløse politi og retssager, hvis der er tale om denne specifikke sag?

»Jeg vil virkelig gerne have et universitet, hvor de ting ikke hænger sammen. Men der skal to til tango. Der skal være en gensidig forståelse af, hvad rammerne for et universitet er. Og ja, jeg mener også, at der er en tålegrænse for, hvad universitetet skal kunne holde til af studenteraktivisme,« siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Ledelsens tålmodighed er brugt op: Nogle studerende må demonstrere, andre må ikke

»Jeg mener også, at grænsen blev overskredet i det her tilfælde.«

Røverens moral

De studerende, som nu skal i retten, blev efter eget udsagn anholdt, fordi de tilfældigt befandt sig i det samme lokale mod slutningen af aktionen. Efterfølgende er de blevet identificeret af universitetet – dels via videoer og billeder fra pressedækningen af dagen, dels fordi KU har fået deres navne oplyst af politiet.

Uniavisen har set dokumenterne i de interne disciplinærsager og talt med fire af de tiltalte studerende. De fortæller, at de ikke var blandt de maskerede personer, der tiltvang sig adgang til bygningen tidligt om morgenen, men at de ankom senere og gik ind gennem ulåste døre.

De studerende fik en skriftlig advarsel for at have været til gene for andre, men der var ikke belæg for at konkludere, at de havde opført sig truende.

»I de forskellige disciplinærsager har vi efter bedste evne forsøgt at sammenstykke det forløb, der har været. Og hvis du eller andre kender til flere personer, som var involveret, så hører vi meget gerne om det. For der er stadig foregået brud på ordensreglerne, som vi vil forfølge disciplinært.«

Jeg melder hus forbi til, at det skulle være uklart for de studerende, at der kunne komme sanktioner efter ordensreglerne

Kristian Cedervall Lauta, prorektor

De studerende fortæller, at forløbet har fået dem til at overveje, om maskering fremover kan være nødvendig for at undgå personlige konsekvenser. Hvad tænker du om det?

»Det er jo en kæmpe fallit. Røverens moral. Selvfølgelig kan det ikke være sådan. Det allerbedste man kan gøre, er at deltage aktivt på Københavns Universitet.«

De studerende deltog netop aktivt og uden maskering, men endte med en skriftlig advarsel og nu måske også med en plet på straffeattesten. Kan du forstå dem?

»Uanset hvad er det et helt åbenlyst brud på ordensreglerne at gå ind i en bygning, man ikke har adgang til.«

Så hvad er forskellen på tidligere studenterblokader og de studerendes aktion 4. september?

»Aktionen kom kort efter, at studerende havde afbrudt Lars Løkke Rasmussen i halvanden time ved et arrangement på Søndre Campus, og de havde allerede forsøgt at blokere Museumsbygningen én gang. Det var blevet kommunikeret utvetydigt – blandt andet i Uniavisen – at hvis man systematisk forsøgte at bryde ordensreglerne, så ville man blive mødt med sanktioner,« siger Lauta og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen tager fuldt ansvar for Lars Løkke-optrin

»Så jeg melder hus forbi til, at det skulle være uklart for de studerende, at der kunne komme sanktioner efter ordensreglerne. Men jeg er enig i, at det kunne komme som en overraskelse, at politiet blev involveret, som de gjorde.«

Hvor skal grænsen gå?

De seneste års studenteraktioner kan have gjort det uklart, hvor grænserne går, mener prorektor, der ønsker sig en samtale med de studerende om netop dette.

»Vi vil gerne tale med de studerende om, hvordan akademisk frihed på campus, i studieliv og demonstrationer fremadrettet skal fortolkes, så vi kan få en fælles forståelse af, hvor de fremtidige grænser skal gå,« siger Lauta.

Han siger, at en studenterblokade »et åbenlyst brud på ordensreglerne«. Men han afviser ikke, at universitetet i fremtiden kan acceptere ekstraordinære aktionsformer under bestemte rammer.

Det at blive hørt er ikke det samme som at få ret

Kristian Cedervall Lauta, prorektor

»Spørgsmålet er, hvordan vi håndhæver ordensreglerne fremover. Måske kan der være tilfælde, hvor vi accepterer ekstraordinære virkemidler,« siger han og tilføjer, at en blokade godt kan accepteres, hvis der er klare aftaler om, i hvilke tilfælde man bruger den, og hvordan den opløses igen.

For eksempel kunne man aftale, at en blokade maksimalt måtte vare 24 timer, og så gav den adgang til at diskutere de uenigheder, der måtte være med ledelsen, foreslår prorektor.

»Men så skal den også opløses, for verden skal gå videre. Og det at blive hørt er ikke det samme som at få ret. 50 mennesker kan ikke påtvinge resten af fællesskabet en bestemt mening,« siger han og fortsætter:

»De blokadeaktiviteter, der historisk har været på Københavns Universitet, også de, der er koblet til Studerende mod Besættelsen, har haft kæmpe implikationer for alle, der har været berørt af dem. Så jeg så hellere, at vi havde et universitet, der kunne finde ud af at have en demokratisk samtale med hinanden, før det virkemiddel blev bragt i spil.«

Hvor og hvordan skal den samtale foregå?

»I KU’s 2030-strategi er akademisk frihed indskrevet som en strategisk forudsætning. Og der har vi for længst besluttet, at vi vil have en separat spor, der handler om akademisk frihed koblet til studerende, undervisning og ytringsfrihed på campus,« siger Kristian Cedervall Lauta:

»Vi ønsker at være et fællesskab, der rummer alle. Og derfor er det også vigtigt at høre, når nogen har så stærke meninger om et givet emne. Spørgsmålet er bare, om vi ikke kunne finde nogle fælles virkemidler, der faktisk kunne pege fremad. Det ville være godt for alle, at vi var enige om, hvor grænsen går.«