Hvorfor kæmper studenterforeningerne ikke sammen i stedet for at kaste med mudder?

De studerende vil altid tabe, når de tre største studenterorganisationer, Studenterrådet ved KU, Frit Forum og Konservative Studerende, mest bruger tiden på at være imod hinanden.

Og selvom det da sikkert er morsomt at læse polemiske debatindlæg i Uniavisens spalter til de årlige univalg, hvor kommentarsporet udvikler sig til en blodig kampplads, mener jeg, at de studerende fortjener bedre.

Tænk, hvis borgerlige, socialdemokratiske og venstreorienterede studerende i stedet kunne stå skulder ved skulder og sammen modarbejde fjollede uddannelsesreformer og andet politisk makværk? Det ville være et smukt syn.

Kvikke læsere vil nok indvende, at det jo netop ikke sker, fordi de tre studenterorganisationer ikke er enige. Sandheden er dog, at fællesmængden er langt større mellem de tre organisationer, end de fleste tror.

LÆS OGSÅ: Vil du lære at skrive gode debatindlæg? Så kom til Uniavisens debatkursus

Kæmpe fællesmængde

Desværre kan forholdet mellem de tre stridshaner mest af alt sammenlignes med en triviel konflikt mellem tre elever i sjette klasse, hvor uenigheder udvikler sig til en slags chicken game om, hvem der først indrømmer, at de tog fejl.

Ingen husker længere, hvad det overhovedet var, vi var så sure på hinanden over. For hvem startede egentlig med at flå de andres plakater ned og sende skulende blikke i fredagsbaren? Når man tænker på at Konservative Studerende daterer tilbage til 1903, Studenterrådet til 1912 og Frit Forum til 1943, ja, så kræver det nok en historisk afhandling at finde ud af netop dette.

Som jeg ser det, er der forskelle på nogle områder, men fællesmængden er langt større, end mange tror, og de fleste vil indrømme. For eksempel er Frit Forum og Studenterrådet helt enige om, at det sjette SU skal genindføres, og alle tre studenterorganisationer har store betænkeligheder ved, hvordan kandidatreformen skal blive til virkelighed.

Forestil dig lige et univalg på KU uden hærværk, overfusninger eller ubehagelige vendettaer i Uniavisen

Desuden behøver man ikke have læst statskundskab for at kunne regne ud, at når Konservative Studerende, Frit Forum og Studenterrådet er enige om noget, er der grobund for et flertal, der spænder helt fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti på landsplan.

LÆS OGSÅ: Esther Kjeldahl kæmpede for klimaet, før det blev moderne. Mød hende til Uniavisens debatkursus

It’s the economy, stupid!

Hvis jeg har ret i min påstand om den store fællesmængde, hvorfor opstår konflikterne så? Svaret er … penge.

Der er styrtende med penge i univalg, faktisk er der millioner af kroner på spil, når de studerende årligt skal til stemmeurnerne. De penge er livsnødvendige for alle tre studenterorganisationer, hvis de skal overleve og fortsætte arbejdet med at skabe fællesskaber for KU’s studerende.

De politiske foreninger tildeles økonomisk støtte efter, hvor mange stemmer de opnår, og det skaber ikke grobund for en sund politisk kultur, snarere tværtimod.

På Aarhus Universitet har de langt hen ad vejen løst problemet sådan, at Konservative Studerende, Frit Forum og Studenterrådet får et årligt tilskud oven i de penge, valget udløser til foreningerne. Derfor handler univalget i Aarhus i højere grad om reel studenterpolitik end om mudderkastning.

Forestil dig lige et univalg på KU uden hærværk, overfusninger eller ubehagelige vendettaer i Uniavisen. Det kunne vi ændre i morgen, hvis de tre studenterorganisationer sammen gik til KU’s ledelse og foreslog en anden økonomisk model.

Tre parter i terapi

Min påstand er, at det kan lade sig gøre, hvis alle ønsker et bedre studenterdemokrati på KU. Det kræver blot, at KS’, Frit Forums og Studenterrådets ledelse sætter sig ved et bord og bliver enige om, hvor hegnspælene skal stå.

Tænk engang, hvis vi brugte tiden på det, som studenterorganisationerne er sat i verden for, nemlig at repræsentere de studerende og forbedre deres vilkår.

Som landsformand for Frit Forum har jeg forsøgt at mægle fred, om end jeg anerkender, at der er røget et par finker af fadet. Indtil videre har det resulteret i to studenterpolitiske parterapier, hvor både Rasmus Bruun og Rene Fredensborg har været involveret.

Og selvom de to utvivlsomt har haft en finger med i spillet, er det min oplevelse, at de tre organisationer er rykket tættere på hinanden og har et oprigtigt ønske om at samarbejde, når det giver mening.

Jeg er for nyligt gået af som landsformand for Frit Forum, og jeg er snart færdiguddannet fra KU, men jeg ser mere optimistisk på det studenterpolitiske samarbejde end nogensinde.