Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Et tekøkken kan ikke holde foreningslivet på SCIENCE i live

Stordriftsfordele — I mere end 50 år har DIKU’s køkken været samlingspunkt for studenterforeninger og revyer på Nørre Campus. Nu vil KU erstatte industrikøkkenet med et tekøkken, der umuligt kan bespise op mod 120 frivillige.

Datalogik Institut, DIKU, skal renoveres. Det er i sig selv ikke et problem. Men KU’s planer for instituttets kantinekøkken er. For kort tid siden fik repræsentanter for DIKU’s foreninger at vide, at det nuværende industrikøkken skal erstattes af et tekøkken.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Kantinen har i over 50 år været udstyret med et industrikøkken, som har været et samlingspunkt, ikke kun for DIKU’s studerende, men for hele Nørre Campus. Kantinen har været 100 procent studenterdrevet siden 1974 og har været knudepunkt for flere foreninger på SCIENCE, blandt andet revyerne.

På Nørre Campus afholdes der hvert år syv revyer fra forskellige institutter. Revyerne er en fast og traditionsrig del af det sociale liv på campus; nogle går over halvtreds år tilbage.

Revysterne skriver satiriske sange, sketches og kortfilm som de efter fire øveweekender og en hel uge med gennemspilninger fremfører for deres medstuderende, familie og fakultet. Revyerne samler eget band og teknikhold, og vi laver selv rekvisitter og kostumer.

Revyerne bidrager enormt meget til det sociale liv på SCIENCE, både internt og på kryds og tværs af revyerne, men også for tilskuerne, der kommer for at tage del i revyernes gode stemning og fjollede traditioner. De største revyer har op imod 120 frivillige og sælger ud kun få dage efter at billetsalget er åbnet.

23 måltider på en uge

Og det er her, Kantinen og ideen om et tekøkken kommer ind i billedet, for det er fuldstændig absurd at skulle forsøge at lave mad til 120 mennesker i et tekøkken. Selv de mindre revyer der kun skal bespise 50-60 mennesker, vil blive enormt presset.

Men hvor ofte gælder det overhovedet? Kunne man ikke forestille sig, at revysterne kunne overleve at købe en enkelt pizza et par gange om året? Lad os kigge på det:

Seks af de syv revyer har fire øveweekender, der inkluderer spisning af både frokost og aftensmad lørdag og søndag. Derudover har hver revy en hel uge med aftensmad. Altså vil den gennemsnitlige revy skulle lave 23 måltider i en periode på lidt under en måned.

Hvis vi tager højde for DIKUrevyens yderligere brug af køkkenet til madlavning i forbindelse med generalforsamlinger, skrivemøder og lignende kommer vi op på, at revyerne alene bruger Kantinen til at lave mad 101 dage om året – og dette er uden at tage højde for jubilæumsrevyer eller SaTyR-revyen, der afholdes to gange årligt og tilføjer 15 ekstra madlavningsdage.

Det er altså ikke forsvarligt, hverken økonomisk eller sundhedsmæssigt, at spise revysterne af med take-away eller færdigretter i sådanne mængder.

Køkkenet bruges af mange andre end revyerne

Den nuværende plan vil også gå ud over DIKU’s andre foreninger. Mange bruger gratis mad til at lokke nye studerende med til introarrangementer.

Her er adgang til et nogenlunde velfungerende køkken en vigtig del af et i forvejen presset økosystem, der tillader at foreningerne fortsat kan overleve – mange foreninger kæmper stadig med at komme tilbage efter coronapandemien. Derudover vil initiativer som Kantinens årlige julefrokost blive umulig at gennemføre.

Selv uden for studenterforeningslivet vil det få konsekvenser; Coding Pirates’ DIKU-afdeling, en forening der lærer børn og unge om IT, teknologi og programmering, benytter ugentligt Kantinen til at lave mad.

Beslutningen vil også gå ud over de almene brugere af Kantinen. Grundet den igangværende renovering, er Kantinen rykket over i en containerbygning midt i Universitetsparken, og allerede her kan vi se problemer hobe sig op i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Vil du lære at skrive gode debatindlæg? Så kom til Uniavisens gratis debatkursus den 21. oktober!

Lige nu har vi to almindelige opvaskemaskiner, og de kan ikke følge med, hvilket forårsager en ophobning af beskidte kopper og tallerkener. Dette problem vil kun tilspidses i et tekøkken, der ikke engang har én reel opvaskemaskine.

Kortsigtet besparelse kan koste fællesskabet

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort at skaffe et nyt køkken – der for øvrigt også skal være i overensstemmelse med brandregler og lignende og derfor nemt kan blive dyrt – og som udgangspunkt har vi ifølge KU’s regler ikke krav på mere end det førnævnte tekøkken i vores hjemstavnslokale. Men beslutningstagerne må spørge sig selv, hvad den reelle pris for endnu en forhastet beslutning vil være på sigt:

Det rige foreningsliv og revyerne ofres af økonomiske årsager – stik imod løfter om at værne om de studerendes behov. Vi har selv snakket med flere studerende, der fortæller, at revyerne og foreningslivet har været afgørende for, at de færdiggjorde deres uddannelse.

Man risikerer ikke kun at miste den sociale og kulturelle sammenhængskraft, men som resultat heraf også de studerende.

Det lugter langt væk af billige, kortsigtede løsninger, der i sidste ende vil blive langt dyrere for instituttet, end hvis man bare fra begyndelsenhavde overvejet problemet på lidt længere sigt og planlagt tingene ordentligt. Hvorfor har man ikke fra start af involveret de studerende og foreningerne – dem der rent faktisk bruger lokalerne?

Vi kræver ikke meget; vi vil blot gerne have at KU stiller et køkken til rådighed med kapacitet til storkøkkendrift, så foreningslivet på SCIENCE kan overleve.

På vegne af

Elena Dalhøj Lindgård, forperson for GeoRevy

David Juul Tillge, forperson for Kantineforeningen og RusKursusGruppen

Søren Holm Risum, tidligere forperson for SaTyR-fællesskabet og Biorevyen

Thea Deleuran Christensen, forperson for Matematikrevyen

Sofia Krabbe Rønne, forperson for Psykorevyen

Halfdan Naundrup Jepsen, forperson for KemiRevy

Cecilie Bagge Pedersen, forperson for Smedierevyen

Nanna Ameland Kongstad, næstforperson for SaTyR-Fællesskabet og bestyrelsesmedlem af GeoRevyen.

Edward Arthur Tapdrup, forperson for Fysisk Fagråd

Josephine Weirup Gram, forperson for Fysikrevyen^TM

Sebastian Larsen Prehn, forperson for DICON Brætspil

Tobias Thornsen Røhling, forperson for Fysiks gallaudvalg

Lau Safin, næstforperson for DIKU Dunkers og repræsentant for Nørre Campus Sport

Andreas Nørgaard Holm, politisk forperson for SCIENCErådet

Charlotte Loklindt Christensen, forperson for DIKU Fagråd

Sebastian Kamper Nilausen, forperson for Caféen

Seneste