Her er KU’s plan for de nye kandidat-uddannelser. Nu skal de gøres attraktive, siger prorektor

Fra 2028 bliver flere kandidatuddannelser på Københavns Universitet markant forandret som følge af den politisk vedtagne kandidatreform.

Nogle af de nuværende toårige kandidatuddannelser skal forkortes, andre får en ny faglig profil, og en række helt nye uddannelser kommer til. Samtidig skal de studerende kunne vælge mellem langt flere erhvervskandidater, hvor studierne kombineres med et arbejde.

Og nu kan Uniavisen afsløre KU’s konkrete plan for, hvilke uddannelser universitetet vil oprette eller omlægge som led i reformen.

Planen omfatter i alt 46 uddannelser: 23 korte fuldtidskandidater på 75 ECTS og 23 erhvervskandidater på enten 75 eller 120 ECTS.

Nedenfor ses KU’s indstilling til det nye kandidatlandskab. Uniavisen har fået dokumenterne udleveret af universitetet. Klik på pilene for at gå videre i oversigten. Artiklen fortsætter nedenunder.

Blandt forslagene er helt nye uddannelser i kriminologi, planetær sundhed og datalogi-økonomi. Andre eksisterende kandidatuddannelser bliver omlagt, og nogle af de nuværende toårige kandidater uden retskrav vil lukke.

Uniavisen har talt med prorektor for uddannelse på KU, Kristian Lauta, om universitetets bud på det nye kandidatlandskab. Han understreger, at processen har været lang og hård, men han er stolt over det, som man er kommet frem til.

»Det allervigtigste er, at vi får lavet nogle uddannelser, der er så attraktive, at de studerende har lyst til at vælge, og arbejdsgiverne har lyst til at ansætte de kandidater, der kommer ud,« siger Kristian Lauta.

KU har valgt en model, hvor universitetets egne bachelorer som udgangspunkt fortsat vil have retskrav til en toårig kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af deres bachelor. Derfor bliver det afgørende, at de nye uddannelser er attraktive nok til, at de studerende vælger dem frivilligt.

Planen er endnu ikke endelig. KU sender forslagene til godkendelse i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til februar, og forventningen er, at der kommer et svar retur i løbet af foråret.

Forskellige løsninger på fakulteterne

De nye uddannelser ser meget forskellige ud, alt efter hvilket fakultet man kigger på.

På Humaniora omlægges fem eksisterende kandidatuddannelser uden retskrav til nye, korte uddannelser.

På Jura bliver den eksisterende kandidatuddannelse i samfundsvidenskabelig jura delt op i to korte kandidater, der retter sig mod henholdsvis velfærd og virksomheder. Tanken er, ifølge Kristian Lauta, at give de to uddannelser en tydeligere faglig profil og et bedre match med arbejdsmarkedet.

Andre steder har fagmiljøerne benyttet reformen til at udvikle helt nye uddannelser. Det gælder blandt andet på SCIENCE, hvor KU vil oprette korte kandidater i for eksempel anvendt kemi, biodatavidenskab og mikrobiel bioteknologi.

Hvad har været de sværeste diskussioner internt på universitetet?

»Det har nok været at finde balancen mellem, hvor ens vi skal gøre det på tværs af universitetet,« siger Kristian Lauta.

Han understreger, at det er fagmiljøerne selv, der har udviklet forslagene. Reformen har ifølge prorektoren også været en anledning til at genbesøge idéer til uddannelser, som nogle steder har ligget i skufferne i 10 eller helt op til 20 år.

Mindre plads til egne valg

De korte kandidater – eller fokuserede, som Kristian Lauta kalder dem – kommer til at omfatte 75 ECTS mod de 120 ECTS, som en traditionel toårig kandidat består af.

På mange af dem vil forløbet i højere grad være fastlagt på forhånd, forklarer prorektoren.

Hvad går de studerende glip af på den korte uddannelse, som de ville have fået på den toårige kandidat?

»På mange af uddannelserne vil det være specialiseringen, der vil være mindre af. Man vil opleve nogle uddannelser, som i højere grad er tilrettelagt på forhånd. Fordelen er, at der er tænkt over en progression, hvor fagene er tænkt til at ligge oven på hinanden, så man når et højt kompetenceniveau. Ulempen er, at man får mindre mulighed for selv at præge den præcise retning,« siger Kristian Lauta.

Det skal lykkes at gøre de her uddannelser attraktive i egen ret

Kristian Lauta, prorektor for uddannelse på KU

Derudover bliver det traditionelle speciale erstattet af en mindre hovedopgave.

»For dem, der er tiltrukket af det fordybningsarbejde, der ligger i det store traditionelle universitetsspeciale, vil det selvfølgelig være et minus.«

Selvom I kalder uddannelserne fokuserede, tror du så ikke, at nogle studerende vil opfatte dem som B-kandidater?

»Det tror jeg, der er nogen, der vil tænke. Men jeg synes, vi har gjort alt, hvad vi kunne for at undgå det,« siger Kristian Lauta og fortsætter:

»Vi har jo netop insisteret på, at de her uddannelser skal tilvælges, og at der ikke er nogen, der bliver tvunget. Det skal lykkes at gøre de her uddannelser attraktive i egen ret.«

Det store spørgsmålstegn

Ud over de korte fuldtidsuddannelser vil KU oprette 23 erhvervskandidater, hvor de studerende kombinerer deres uddannelse med relevant arbejde.

På SCIENCE er der forslag til 17 erhvervskandidater efter den såkaldte 1+2-model, blandt andet i Fysik, Kemi og Statistik.

Her læser de studerende på fuld tid det første år og gennemfører derefter resten af uddannelsen over to år ved siden af et relevant arbejde. Uddannelserne er fortsat på 120 ECTS og oprettes som alternativer til de traditionelle toårige kandidater.

På Samfundsvidenskab vil KU blandt andet tilbyde erhvervskandidater i Statskundskab, Økonomisk politik og Erhvervsøkonomi på 75 ECTS.

Men mens planerne for de nye uddannelser nu ligger klar, mangler KU og resten af universitetssektoren fortsat at sikre, at der er nok arbejdsgivere, som vil ansætte de studerende under uddannelsen.

»Erhvervskandidaterne er et lidt større leap of faith for universitetet, fordi vi pludselig er dybt afhængige af, at arbejdsmarkedet vil lege med,« siger Kristian Lauta.

Indtil videre har det da heller ikke været ligetil at få virksomheder og offentlige myndigheder til at forpligte sig, erkender prorektoren.

Han peger blandt andet på, at arbejdsgiverne ikke nødvendigvis kender deres behov eller budgetter for 2028. Derfor forventer han også, at interessen bliver mere konkret, efterhånden som studiestarten nærmer sig.

Er det her, skoen trykker?

»Ja, det synes jeg er fair at sige. Og jeg tror ikke, man skal undervurdere den opgave. Men vi er klar til det, og vi skal nok kaste os ind i det med liv og sjæl, men det er klart, at det er en svær opgave for os,« siger Kristian Lauta.

Han peger dog på, at der er fagområder, hvor efterspørgslen efter kandidater allerede er stor. Det gælder blandt andet økonomi og statskundskab.

Her forventer prorektoren, at det bliver lettere at få arbejdsgiverne med. Spørgsmålet er, om modellen kan få samme opbakning på tværs af hele universitetet.

Kan I risikere, at der ikke er nok virksomheder, der vil være med?

»Man kan jo godt stå i den situation, at vi simpelthen ikke kan overbevise arbejdsmarkedet om, at det her er den rigtige model. Den umiddelbare konsekvens vil jo så være, at vi skal have skubbet flere over på fokuserede kandidatuddannelser, vil jeg gætte på.«

En anden mulighed er, ifølge Kristan Lauta, at universiteterne må vende tilbage til politikerne og konstatere, at de ikke kan opfylde ambitionen om erhvervskandidaterne.

Er du mere bekymret for arbejdsgivernes interesse end for de studerendes?

»Jeg tror, de to ting hænger utroligt tæt sammen. Jeg tror, hvis arbejdsmarkedet går helhjertet ind i det, skal der nok være studerende, der synes, at det er en god idé,« siger prorektoren.

LÆS OGSÅ: Kandidatreformen spænder ben for egne ambitioner. »Tudetovligt,« siger prodekan

Ingen garantier

Et centralt element i KU’s plan er at bevare de eksisterende toårige kandidatuddannelser med retskrav. Men garantien for modellen gælder kun i 2028.

Hvis de nye uddannelser ikke tiltrækker nok studerende, kan universitetet blive nødt til at genoverveje beslutningen.

Er der noget, der er fredet, hvis det ikke lykkes – for eksempel løftet til egne studerende?

»Ambitionen er jo at holde så meget som muligt stabilt. Det er præcis det, vi arbejder efter,« siger prorektoren, som altså ikke vil udstede nogle garantier.

Han understreger dog, at han tror på de nye uddannelser og derfor heller ikke forventer, at KU havner i en sådan situation.

Men universitetet kan blive nødt til at overveje forskellige muligheder, hvis optaget på de nye uddannelser ikke lever op til forventningerne.

Det kan blandt andet handle om at optage flere internationale studerende eller ændre balancen mellem fagene. En tredje mulighed er at udvide de uddannelser, der viser sig særligt populære.

Der er desuden allerede en mulig undtagelse til princippet om, at KU’s bachelorer skal have retskrav til en toårig kandidat.

KU vil nemlig oprette en kort kandidatuddannelse i datalogi-økonomi, som universitetet ikke i dag har en selvstændig kandidatuddannelse i.

Ifølge Kristian Lauta kan den nye uddannelse blive bachelorernes retskravsuddannelse. Det er endnu ikke besluttet, men drøftes med studienævnet efter ønske fra uddannelsen selv.

Forventer godkendelse til foråret

Selv om KU nu har lagt sig fast på en plan for det nye kandidatlandskab, mangler universitetet fortsat den endelige godkendelse.

Frem mod ansøgningsfristen til februar 2027 skal KU blandt andet koordinere med de øvrige universiteter om beslægtede uddannelser.

Ifølge Kristian Lauta skal det sikre, at der er sammenhæng i uddannelsesudbuddet på tværs af landet, og at universiteterne så vidt muligt bruger de samme betegnelser om beslægtede fagligheder.

Styrelsen skal derefter vurdere, om forslagene overholder uddannelsesbekendtgørelsen, og om universiteterne har koordineret tilstrækkeligt indbyrdes.

Og selv om alle 46 uddannelsestilbud i KU’s oversigt står til første optag i september 2028, åbner prorektor for, at enkelte uddannelser først bliver oprettet i 2029 eller 2030, hvis de politiske rammer giver mulighed for at udskyde en del af omlægningen.

Frem mod 2032 vil der som følge af kandidatreformen desuden komme flere nye kandidatuddannelser, men det store skifte kommer fra 2028 med denne plan.

Forventer du, at planen bliver godkendt?

»Den store forventning er, at det her er kandidatlandskabet i 2028, plus minus,« siger Kristian Lauta.