Partier justerer på udskældt universitetsreform

Regeringen og forligspartierne bøjer sig nu for den voldsomme kritik, der på det seneste har været af universitetsreformen, der oprindeligt blev aftalt i juni 2023.

Det sker med en tillægsaftale, der skal sikre mere fleksible erhvervskandidater.

Fra både universiteter, studerende og erhvervsliv har kritikken haglet ned over den oprindelige reform af de danske universiteter. Særligt efter en rapport fra universitetsrektorerne og Danske Studerendes Fællesråd i Kandidatudvalget viste, at målsætningerne i reformen var urealistiske, har forligspartierne forsøgt at presse uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) tilbage til forhandlingsbordet.

Vi lytter til de bekymringer, der har været rejst

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

Den nye tillægsaftale ændrer dog ikke på målsætningerne. Således er det stadigvæk planen, at 10 procent af de studerende fremover skal optages på forkortede kandidatuddannelser, mens 20 procent skal optages på en erhvervskandidat, som kobler undervisningen med praktisk erfaring fra en virksomhed.

Rapporten fra Kandidatudvalget fandt, at det kun var muligt at omlægge syv procent til erhvervskandidater, hvilket ville have øget andelen af studerende på de forkortede uddannelser til hele 23 procent.

LÆS OGSÅ: Kandidatudvalget til høring på Christiansborg: »Reformtsunami« truer universiteterne

Med den nye tillægsaftale håber regeringen og aftalepartierne dog, at erhvervskandidaterne bliver tilstrækkeligt attraktive til, at målsætningerne om 20 procent studerende på erhvervskandidaterne kan nås.

Ifølge Christina Egelund er man nået frem til en »markant« bedre aftale.

»Det gør en meget stor forskel, at vi lytter til de bekymringer, der har været rejst fra universiteterne, de studerende og erhvervslivet om, at vi havde sat bardunerne omkring erhvervskandidaterne lige stramt nok,« siger ministeren til Ritzau.

»Det var en ambitiøs målsætning, vi havde, og med dagens aftale løsner vi bardunerne lidt.«

Ny model skal lokke

Det er især den meget omtalte 1+2-model, der er kommet ind med tillægsaftalen, som partierne bag reformen lægger sin lid til vil kunne gøre erhvervskandidaterne mere tillokkende for de unge.

Flere rektorer og partier havde efter Kandidatudvalgets rapport set netop denne model som en mulig løsning.

LÆS OGSÅ: Prorektor om reform: »Jeg forventer, der bliver taget stilling til aftalen igen«

Kort fortalt går modellen ud på, at studerende på en erhvervskandidat først skal studere fuldtid et år med SU. Derefter følger to år, hvor tiden fordeles mellem arbejde og studie. Inden tillægsaftalen lagde reformens op til, at hele studietiden skulle fordeles ligeligt mellem arbejde og studie uden SU.

Jeg synes, at man virkelig har forsøgt at imødekomme de bekymringer, som Kandidatudvalget fremførte

Kristian C. Laura, prorektor for uddannelse, KU

Modellen er særligt målrettet de naturvidenskabelige, ingeniør- og it-faglige kandidater.

Samtidig lemper tillægsaftalen på det oprindelige krav om, at studerende på en erhvervskandidat skulle arbejde mindst 25 timer om ugen. Med den nye aftale kan der afviges fra dette krav.

SF’s uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Lippert, er tilfreds med den nye tillægsaftale, men understreger, at der fortsat ligger væsentlige udfordringer forude.

»Reformen er selvfølgelig stadig præget af stor usikkerhed, og derfor har det været afgørende for SF, at vi efter optaget i 2028 evaluerer tilgangen til erhvervskandidaterne, så vi kan justere, hvis det bliver nødvendigt. For os er det nemlig fortsat vigtigt at maksimalt 10 pct. skal gå på en etårig kandidat,« siger hun i pressemeddelelsen om aftalen.

Fortsat en stor opgave

Prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Kristian C. Lauta hilser ligeledes den nye tillægsaftale velkommen.

»Jeg synes, at man virkelig har forsøgt at imødekomme de bekymringer, som Kandidatudvalget fremførte, og det skal vi være glade og taknemmelige for,« siger han til Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Lektor om kandidatreform: Politisk drøm er et håndværksmæssigt mareridt

Om tillægsaftalen så er nok til, at de politiske ambitioner kan indfries, er ifølge prorektoren en postgang for tidligt at udtale sig om.

»Det vil jeg godt have lov til at vente lidt med at svare på. Noget af kritikken har jo handlet om, at det har været svært for os at overbevise erhvervslivet om, at erhvervskandidaterne vil være attraktive nok. Og det må vi jo se i de kommende måneders dialog med erhvervslivet, om det har forskudt sig, og om vi er kommet tættere på de 20 procent,« siger Kristian C. Lauta.

Den nye tillægsaftale ændrer dog ikke det store ved hans samlede billede af universitetsreformen.

»Det bliver stadig en meget stor opgave for universiteterne. Jeg tror, at Københavns Universitet er et sted, hvor vi kan nå ret langt med at realisere aftalen, men det bliver en meget stor opgave,« siger Kristian C. Lauta.