Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Replik — Kritiske stemmer i Uniavisen vil smide AI på porten. Men hvad taler vi overhovedet om, når vi taler om AI på universitetet? Videnskaben skal være i trinhøjde med virkeligheden – og så skal den være kritisk, som altid.
I et debatindlæg i Uniavisen 5. november stiller Fernando Racimo sig særdeles kritisk over for KU’s nye satsning på AI. Som formandskab for UCPH AI vil vi gerne forsøge at opklare nogle misforståelser som synes at være opstået omkring AI-initiativet.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Allerførst er det værd at rejse spørgsmålet: Hvad er overhovedet AI? Hvis man, som Racimo, opfordrer til, at Københavns Universitet skal defineres som en »AI-fri zone«, hvad er det så egentlig man taler om?
LÆS OGSÅ: Gør universitetet til AI-fri zone
For os er det vigtigt at være opmærksom på, at AI er et meget bredt begreb, der dækker over mange forskellige teknologier, selvom de fleste nok primært tænker på de allernyeste AI-modeller til almen brug (Vision-Language Model, VLM), der både kan generere tekst og billeder med mere.
Imidlertid er AI meget mere end det. Som minimum omfatter begrebet i hvert fald maskinlæring i bredeste forstand og dækker dermed over den grundlæggende teknologi, der bruges til at bygge forskellige former for regressions- eller klassificeringsmodeller, hvilket stadig er en meget udbredt og nyttig forskningstilgang på tværs af stort set alle grene af videnskaben.
Hvis universitetet skal være »AI-frit«, vil det med andre ord betyde, at vi skulle kaste denne bredt anvendte teknologi på porten og opgive viden, der er opbygget hen over de seneste årtier. Vi kan ikke forestille os at særlig mange – hverken inden for eller uden for KU – vil anse det som en god ide.
Kigger man så på det, der vel nok er det største stridspunkt, nemlig AI-modellerne til almen brug (frontier general purpose AI), hvad kan det så betyde, at KU skal være en AI-fri zone?
Vores udgangspunkt er, at universitetet er et sted, der udforsker den verden vi lever i – både den fysiske verden, den sociale verden og ideernes verden. De omtalte AI-modeller findes og er i stor stil i gang med at påvirke vores verden i alle de tre nævnte dimensioner.
Det vil efter vores bedste overbevisning være et enormt svigt og en misforståelse af universitetets raison d’etre, hvis ikke disse AI-modeller bliver gjort til genstand for undersøgelse.
KU beskriver selv satsningen på AI således: »Satsningen tager udgangspunkt i, at AI ikke er et projekt med en slutdato, men en grundlæggende forandring, som universitetet skal lære at navigere i over tid. Målet er både at styrke anvendelsen af AI og udvikle de kompetencer, der gør forskere, studerende og medarbejdere i stand til at bruge teknologien konstruktivt, kritisk og ansvarligt.«
Der er altså ikke tale om en ukritisk omfavnelse af AI (hvilket også ville ligne universitetet dårligt), men derimod en styrkelse af indsigt i teknologien og en kritisk undersøgelse af om og i givet fald hvor, hvornår og hvordan teknologien kan anvendes forsvarligt.
LÆS OGSÅ: KU’s omfavnelse af AI underminerer universitetet
For blot at give nogle enkelte eksempler på, hvad vi mener: Når teknologien for eksempel bruges til udvikling af ny medicin, kan det da ikke nytte noget, at KU’s farmaceutiske forskning og uddannelse undlader at indhente viden om, hvordan teknologien kan bruges til dette formål, og det kræver forsøg med selvsamme teknologi at afprøve grænser og teste robusthed.
Når offentlige myndigheder bruger AI til at tage mødereferater, fungere som oversætter, eller til at vurdere troværdigheden af asylansøgeres forklaringer, bør KU da som videninstitution undersøge hvilke risici, der kan være forbundet med dette og hvordan man eventuelt kan nedbringe sådanne risici.
Det kræver både teknologisk og domænespecifik viden at gennemføre sådanne undersøgelser, ligesom de teknologiske løsninger der anvendes i praksis, bliver nødt til at blive bragt ind i universitetets laboratorier. Derfor er der også brug for de AI-laboratorier, som netop nu er ved at blive etableret som en del af satsningen.
LÆS OGSÅ: AI findes »derude«. Det betyder ikke, at den hører hjemme på universitetet
I pressemeddelelsen om KU’s AI-satsning er rektor David Dreyer Lassen citeret for at sige: »Vi ved ikke, hvor forandringerne [de forandringer som AI forårsager i vores verden, red.] tager os hen, men jo før vi erkender, at verden vil flytte sig på måder, vi har svært ved at gennemskue, og måske også umiddelbart svært ved at acceptere, jo bedre rustet vil Københavns Universitet være til også fremadrettet at forske og uddanne på det højeste internationale niveau.«
Det handler altså ikke om at acceptere eller blåstemple den udvikling der foregår, men om at investere i viden om de forandringsprocesser der foregår ikke bare i vores erhvervsliv og offentlige institutioner, men i mange tilfælde også i vores hjem og kommunikative fællesskaber.
Man opnår ikke indsigt ved at vende ryggen til fænomener, man ikke bryder sig om
Denne viden kan netop bruges aktivt til at søge at skabe modstand mod de meget negative virkninger, som Racimo beskriver. Vi kan af den grund ikke skrive under på den skæbnebestemthed og absolutisme, der synes at præge Racimo’s syn på AI.
Han skriver, at »AI producerer kognitiv underkastelse og undergraver fællesskaber.« Ja, i nogle situationer og kontekster kan AI godt producere virkninger, der kan beskrives som afhængighed (men ligefrem underkastelse?) og have den konsekvens, at individer i højere grad undgår social kontakt.
Men kun ved at studere de mekanismer der skaber sådanne virkninger, kan vi komme med løsninger på, hvordan man kan undgå en sådan afhængighed og afkobling fra social kontakt. AI’s integration i sociale netværk og kommunikative fællesskaber er allerede en realitet, som man ikke kan opløse ved blot at udråbe, at »vi er mange der afviser maskinens logik«.
Man opnår ikke indsigt ved at vende ryggen til fænomener, man ikke bryder sig om.
LÆS OGSÅ: Rektors årsfesttale: I en tid med AI skal vi huske at få universitetets sjæl med