Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Univalg 2026 — Fra regler for studiestarten til formaninger om skarpe køkkenknive: Universitetets omsorg er blevet til kontrol. Giv os plads til at tage ansvar for vores eget studieliv.
Det er efterhånden svært ikke at få indtrykket af, at universitetet betragter os studerende som en flok gymnasieelever, der skal holdes i hånden gennem vores uddannelsesforløb.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Det kommer til udtryk på flere områder, hvor universitetets trang til at regulere og kontrollere hverdagen for de studerende er gået for vidt.
Tag for eksempel studiestarten. Her må tutorerne hverken opfordre til eller arrangere sociale aktiviteter uden for det officielle program.
LÆS OGSÅ: Der er valg. Det er vigtigt. Hvad skal du gøre? Her er en guide
Det forstår jeg ikke. Formålet med studiestarten bør vel netop være at skabe sociale relationer og give nye studerende en god start på studiet. Det sker altså ikke nødvendigvis gennem et skemalagt program fra 8-16 på campus. Når man mødes i mere uformelle rammer, styrkes dynamikken og sammenholdet som regel også i en gruppe.
Personligt tror jeg, at flere vil blive inkluderet, hvis tutorerne får lov til at arrangere noget for dem, der har lyst til at lave noget sammen efter programmet på universitetet, end hvis det er nogle af de nye studerende, der må tage initiativ. For tutorerne er tutorer for hele holdet – som ny studerende vil man måske være mere tilbøjelig til kun at invitere dem fra holdet, som man har talt med på første dag.
LÆS OGSÅ: Univalg 2026: Her er de studerendes spidskandidater
Man ender efter min opfattelse med at gøre de studerende en bjørnetjeneste, når man af frygt for at slippe kontrollen over introforløbet ikke lader tutorerne tage de nye studerende med til sociale arrangementer uden for studiet.
Umyndiggørelsen af nye studerende stopper dog ikke der. Forleden var jeg på et virksomhedsbesøg, hvor jeg faldt i snak med en studerende, der har været tutor dette semester.
Vi er trods alt kommet på universitetet for at blive behandlet som voksne mennesker – ikke for at fortsætte i gymnasiet
Mikkel Krüger Andersen, jurastuderende
Han fortalte mig, at tutorerne inden introturen fik besked på, at de skulle huske at sige til de nye studerende, at hvis vi bruger en køkkenkniv, så skulle vi være opmærksomme på, at kniven altså er skarp, og at man kan skære sig på den.
Uanset om det er studieledere, fakultetet eller en styregruppe for tutorerne, der har givet den melding oprindeligt, så synes jeg, at det siger meget om, hvordan man ser på os studerende.
Men helt ærligt. Introturen på universitetet er altså ikke en lejrskole med en syvende klasse. Hvis ikke studerende skal kunne forholde sig til, at en kniv er skarp, hvordan skal vi så være i stand til at forholde os til kompliceret pensum igennem vores studie?
Jeg ved godt, at disse tiltag er til for at tage hånd om de studerende – og det forsøger jeg ikke at bagatellisere.
For mange studerende er det at starte på universitetet forbundet med stor frygt for ikke at passe ind, føle sig ensom eller halte bagefter rent fagligt. Det er reelle bekymringer, som man skal tage alvorligt.
Men personligt tror jeg ikke, at trivsel skabes ved at umyndiggøre og fratage studerende muligheden for selv at tage en beslutning. Hvis man som studerende har det svært, har man brug for et fællesskab og rådgivning – ikke at blive fortalt, at en kniv altså er skarp.
Hvis universitetet regulerer og kontrollerer alt, der kan kontrolleres, så risikerer man at underminere det personlige ansvar og det sociale initiativ og signalere, at de studerende blot skal møde op på studiet og indfinde sig i nogle allerede fastlagte og klart definerede rammer.
Det er klart, at universitetet skal have regler, rammer og ansvar for de studerende. Men universitetet bør også være et sted, hvor selvstændighed, ansvar og den personlige dømmekraft udvikles. Det kræver bare, at de studerende får muligheden.
Vi er trods alt kommet på universitetet for at blive behandlet som voksne mennesker – ikke for at fortsætte i gymnasiet.