Danske forskere mister adgang til verdens største universitetsforlag

Når lektor i litteraturvidenskab Christian Dahl skal undersøge et ords betydning eller historie, har han i årevis brugt Oxford English Dictionary – det enorme digitale opslagsværk, som for mange litteratur- og sprogforskere er en slags bibel.

Men nu er det lukket land.

Efter halvandet års forhandlinger er det ikke lykkedes Det Kgl. Bibliotek og Danske Universiteter at indgå en ny national aftale med Oxford University Press. Det betyder, at forskere og studerende i Danmark ikke længere har adgang til nyt materiale fra forlaget, der er det største universitetsforlag i verden.

Og selv om gamle tidsskrifter og bøger fortsat er tilgængelige, får det ifølge Christian Dahl konsekvenser.

»Oxford University Press er nok det forlag, jeg selv bruger mest som forsker og underviser,« siger han.

Jeg skal nok få lavet et udmærket pensum, men der er nogle ting, der ikke er tilgængelige. Mine muligheder er blevet lidt mere begrænsede

Christian Dahl, lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Christian Dahl er lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og har forsket og undervist på Københavns Universitet i omkring 20 år. Han beskriver sig selv som en »gammel forhærdet bruger« af Oxford University Press’ mange titler, opslagsværker og digitale ressourcer.

»De har en ret fantastisk profil, hvor de både udgiver cutting edge forskning og værker, man bruger, når man skal undervise og tilrettelægge undervisning,« siger han.

På hans område er forlaget, som han formulerer det, »uomgængeligt«:

»Det, som flest humaniorastuderende kommer til at mærke direkte, er nok, at man ikke længere har adgang til Oxford English Dictionary. Det er jo det autoritative opslagsværk. Mange bruger det dagligt eller ugentligt. Det er bare en del af håndværket,« siger han.

Samtidig må han tænke i alternative veje, når en ny pensumliste skal være klar til efterårssemesteret.

»Jeg skal nok få lavet et udmærket pensum, men der er nogle ting, der ikke er tilgængelige. Mine muligheder er blevet lidt mere begrænsede,« siger Christian Dahl.

Rammer især humaniora

Aftalebruddet betyder ikke, at alt materiale fra Oxford University Press forsvinder fra den ene dag til den anden.

Bøger, tidsskrifter og andet materiale, som bibliotekerne allerede har købt adgang til, kan forskere og studerende fortsat bruge. Derfor tror Christian Dahl også, at mange endnu ikke har opdaget, hvad aftaleophøret betyder.

»Det er et problem, som mange nok ikke rigtig mærker så meget til endnu, men som kommer til at vokse, jo mere tid der går,« vurderer han.

Selv savner han allerede især sin adgang til opslagsværker, referenceværker og encyklopædier.

Der er formentlig ting, jeg ikke kommer til at opdage

Christian Dahl, lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

I hans arbejde med klassisk engelsk litteratur har Oxford Classical Dictionary været en fast makker, og ifølge Christian Dahl er det et eksempel på den type værker, der gør Oxford University Press så vigtig på humaniora.

»De har altid været gode til at lave værker, der introducerer store forskningsfelter med tilgængelige artikler og gode læselister. Det er supernyttigt både for forskere og studerende, der skal opdyrke et nyt felt,« siger han.

Derfor frygter han ikke kun, at arbejdet bliver mere besværligt. Han frygter også, at noget vil gå tabt i selve forskningsprocessen.

»Der er formentlig ting, jeg ikke kommer til at opdage,« siger Christian Dahl.

Når man som forsker skal kaste sig over et nyt felt, søge litteratur eller danne sig et overblik over et emne, er referenceværker og oversigtsartikler ofte første indgang, forklarer han. Hvis nogle af dem forsvinder, kan man overse nye vinkler eller centrale diskussioner:

»Risikoen for, at man overser nyt i forskningen, er stor. Og det, tror jeg, bliver et problem.«

Griske forlag

På Det Kgl. Bibliotek er de fuldt ud klar over, at aftalebruddet får konsekvenser.

Det siger Kira Stine Hansen, der er universitetsbibliotekar for Københavns Universitetsbibliotek og vicedirektør i Det Kgl. Bibliotek.

Som vicedirektør er hun ansvarlig for de nationale licensforhandlinger, hvor Det Kgl. Bibliotek forhandler på vegne af danske uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Hun understreger, at beslutningen om at afbryde forhandlingerne med Oxford University Press ikke er truffet af Det Kgl. Bibliotek alene. Mandatet for forhandlingerne er lagt i samspil med Danske Universiteter og har været forbi universiteternes ledelser.

Vi er klar over, at vi skaber et problem i universitetsmiljøerne. Vi vil rigtig gerne have den aftale, men altså ikke for enhver pris

Kira Stine Hansen, vicedirektør i Det Kgl. Bibliotek

Aftaleophøret påvirker ikke forskernes mulighed for at publicere artikler hos Oxford University Press, og forskere og studerende kan fortsat læse artikler publiceret til og med 2025. Det vedrører alene adgangen til indhold udgivet i 2026, understreger Kira Stine Hansen, men hun forstår de udfordringer, aftaleophøret fører med sig:

»Vi er klar over, at vi skaber et problem i universitetsmiljøerne. Vi vil rigtig gerne have den aftale, men altså ikke for enhver pris,« siger Kira Stine Hansen.

Ifølge hende har forhandlingsmandatet i flere år haft et klart krav om, at universiteterne ikke vil acceptere prisstigninger, og de vil have bedre vilkår for Open Access-publicering af dansk forskning.

»En stor del af den danske forskning er offentligt finansieret, og derfor mener vi også, at danske forskningspublikationer skal være åbent tilgængelige,« siger hun.

Kira Stine Hansen understreger, at de danske universiteter gerne vil betale for adgang til forskningspublikationer, men de vil ikke acceptere, hvordan flere akademiske forlag presser priserne op.

»Forskningens og uddannelsens natur er, at pengene skal blive i systemet. Og det er jo ikke forlagene, der producerer viden, men forskningsinstitutionerne. Og så skal vi aflevere vores viden og betale for at få adgang til den igen.«

En lille aftale med stor betydning

Selvom Oxford University Press er verdens største universitetsforlag, har aftalen ikke været blandt de største i den samlede danske licensøkonomi.

Ifølge Kira Stine Hansen forhandler Danmark samlet licenser for mere end 250 millioner kroner årligt. Aftalen med Oxford University Press var på omkring fem millioner kroner.

Vi håber, at vi kan genoptage forhandlingerne med Det Kgl. Bibliotek i den nærmeste fremtid

Diana Clough, kommunikationschef hos Oxford University Press

»Sammenlignet er det måske en lille økonomisk aftale, men det er klart, at den betydning, den har, er vigtig der, hvor den rammer,« siger hun.

Det Kgl. Bibliotek har nationale aftaler med mere end 80 leverandører, og med flere af de store forlag er det lykkedes at indgå flerårige aftaler uden prisstigninger.

»Oxford University Press ville ikke bevæge sig nok til, at der kunne indgås en aftale – både i forhold til økonomi og i forhold til graden af Open Access-publicering. Det er derfor, vi sammen med Danske Universiteter har besluttet at afbryde forhandlingerne,« siger hun.

Oxford University Press: Vi er åbne for at genoptage forhandlingerne

Oxford University Press har ikke ønsket at svare på kritikken i et interview, men i et skriftligt svar til Uniavisen skriver forlaget, at det er skuffende, at det ikke lykkedes at indgå en aftale med Det Kgl. Bibliotek i år.

Forlaget skriver, at de oplevede forhandlingerne som produktive og forsøgte at præsentere modeller og muligheder, der kunne imødekomme de danske krav.

Oxford University Press skriver også, at forlaget respekterer Det Kgl. Biblioteks beslutning og er åbne for at genoptage forhandlingerne. Forlaget fremhæver, at det er en del af University of Oxford, og at målet er at udbrede adgangen til den forskning, universitetet udgiver.

»Vi håber, at vi kan genoptage forhandlingerne med Det Kgl. Bibliotek i den nærmeste fremtid og genetablere adgangen til vores indhold så hurtigt som muligt,« skriver kommunikationschef hos Oxford University Press, Diana Clough, til Uniavisen.

Artikler kan bestilles, men databaser kan ikke erstattes

For forskere, der mangler konkrete tidsskriftsartikler fra Oxford University Press, er der fortsat en alternativ vej.

Det Kgl. Bibliotek kan købe artikler enkeltvis. Det er dyrere end en samlet adgang til et tidsskrift, men det kan ifølge Kira Stine Hansen dække kritiske behov.

»Det er klart, at man kan mærke det, fordi det er en anden arbejdsgang, og der ikke bare er direkte adgang længere. Man laver en bestilling og får artiklen som en pdf-fil,« siger hun.

Problemet er større, når det gælder Oxford University Press’ ordbøger, referenceværker, encyklopædier og databaser, som ikke kan bestilles og modtages digitalt.

En større international konflikt

Ifølge Kira Stine Hansen er bruddet med Oxford University Press ikke en isoleret sag, men del af en større international konflikt mellem universiteter og akademiske forlag om priser og adgang til forskning.

»Det er en kæmpestor international dagsorden. Hele Europa arbejder med den her problematik,« siger hun.

Hvis universiteterne accepterer forlagenes prisudvikling, risikerer bibliotekerne ifølge hende at måtte skære i deres samlede porteføljer. Og det vil især ramme de små fagområder.

»Så køber man til masserne i stedet for til nicherne, og det vil være sindssygt ærgerligt for både uddannelse og forskning,« siger universitetsbibliotekaren.

Christian Dahl forstår godt bibliotekernes dilemma. Alligevel er tabet reelt, siger han. For ham handler adgangen ikke kun om bekvemmelighed, men om de værktøjer, der hjælper forskere og studerende ind i nye forskningsfelter.

»Det er jo ikke verdens undergang. Men det opleves som et tab, når man har været glad for de her ressourcer og været vant til at bruge dem og tage dem for givet,« siger Christian Dahl.