Drastisk fald i ansøgninger til KU's datauddannelser: »De unge handler på en forkert mavefornemmelse«

Datauddannelserne er i frit fald.

I årets bacheloroptag er antallet af ansøgninger til Datalogi faldet med 23 procent. På Machine learning og datavidenskab lyder faldet på 26 procent, mens Kognitions- og datavidenskab har fået 35 procent færre ansøgninger. For bare at nævne et par stykker.

»Det er et meget stort fald, og det er rigtig ærgerligt. Vi plejer at sige, at et udsving på mere end ti procent giver anledning til at løfte øjenbrynet. Og her er der jo tale om et fald, der er langt større,« siger Andreas de Neergaard, der er prodekan for uddannelse på SCIENCE.

Og spørger man ham, er udviklingen paradoksal. Interessen for datauddannelserne falder på et tidspunkt, hvor kunstig intelligens fylder mere end nogensinde, og hvor erhvervslivet efterspørger flere medarbejdere med stærke data- og it-kompetencer, siger prodekanen.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmarkedet halser afsted med AI, og vi bliver efterladt på perronen

»Vi kan ikke svare præcist på, hvad årsagen er, men vi spekulerer i, at indtoget af AI simpelthen har skabt usikkerhed om de fremtidige jobmuligheder på området. Vores opgave er nu at fortælle, at de unge handler på en forkert mavefornemmelse.«

AI skaber usikkerhed

Andreas de Neergaard har fulgt udviklingen tæt gennem de seneste måneder. Allerede da ansøgningsfristen for kvote 2 udløb i marts, begyndte meldinger fra de øvrige universiteter at pege på et markant fald i interessen for it- og datauddannelserne.

Mistanken blev bekræftet, da Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggjorde årets ansøgningstal i begyndelsen af juli. Tallene viste, at antallet af førsteprioritetsansøgere til universiteternes it-bacheloruddannelser var faldet med ni procent sammenlignet med året før. Det er andet år i træk med tilbagegang.

På landsplan er der tale om et reelt fald i ansøgninger til it- og datauddannelserne på 20-25 procent

Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse, SCIENCE

Derfor gik Andreas de Neergaard sammen med repræsentanter fra universiteterne og erhvervslivet om et debatindlæg i Børsen med overskriften Kunstig intelligens gør ikke it-uddannelser mindre vigtige – tværtimod.

»Det første jeg gjorde, da KU’s tal for årets bacheloroptag kom, var at gå ind og kigge på tallene for datauddannelserne. Og her var tendensen jo helt tydelig,« siger prodekanen, der kort efter offentliggørelsen ringede til de andre universiteter, der udbyder uddannelser på området.

»Jeg ringede til Aarhus Universitet, SDU, DTU og ITU, der alle udbyder uddannelser, der beskæftiger sig med data og it. Alle oplevede samme tendens,« siger han og fortsætter:

»Nogle af de andre universiteter har ikke oplevet et synligt fald – men det skyldes, at de også har engelsksprogede bacheloruddannelser på området. De har formentlig fået flere internationale studerende, som skjuler faldet blandt de danske ansøgere,« siger han og fortsætter:

»Derfor mener vi, at der på landsplan er tale om et reelt fald i ansøgninger til it- og datauddannelserne på 20-25 procent.«

AI tager ikke dit job

Hvis forklaringen er, at unge frygter, at AI vil overtage programmeringsjobbene, bygger den frygt ifølge Andreas de Neergaard på en misforståelse. Tværtimod oplever virksomhederne større efterspørgsel efter kandidater med data- og it-kompetencer end tidligere.

»Vi har talt med både Dansk Industri og Dansk Erhverv, som aftager mange af kandidaterne fra de her uddannelser, og spurgt til behovet for datauddannede. Her lyder meldingen, at der er stigning i behovet for folk med it-kompetencer lige nu,« siger Andreas de Neergaard.

Det illustrerer meget godt, hvad jeg plejer at sige om rekruttering: Det ligger et sted mellem voodoo og astrologi

Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse, SCIENCE

Ingen kan spå om fremtiden, understreger prodekanen. Men lige nu er der intet, der tyder på, at kunstig intelligens vil overflødiggøre mennesker med avancerede data- og it-kompetencer.

»Det virker desværre, som om årets ansøgere handler på information, der ikke har hold i virkeligheden,« siger prodekanen og tilføjer:

»Sidste år var der en stigning på op mod 25 procent i antallet af stillingsopslag, der efterspurgte folk med it-kompetencer. Så behovet er faktisk i kraftig vækst. Ja, AI har gjort det nemmere at kode, men mængden af digitalisering og datainfrastruktur, der skal udvikles, vokser kraftigt.«

Det er netop mennesker med avancerede datakompetencer, der vil blive brug for i fremtiden, mener Andreas de Neergaard.

»Og det er lige præcis de egenskaber, vi kan tilbyde i vores datauddannelser på KU,« siger han.

Derfor ligger der også en stor formidlingsopgave foran prodekanen og de ansatte på fakultetet, når sommerferien er slut.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal i gang med at lave noget kommunikation om det her sammen med de relevante aktører i branchen.«

Et lille lyspunkt i årets tal er dog, at faldet i antal af ansøgninger ikke har rykket ved kønsbalancen på datauddannelserne, siger de Neergaard.

»Årets bedste nyhed«

Heldigvis er der også et stort lyspunkt i årets optag på SCIENCE.

Mens datauddannelserne oplever markant tilbagegang, peger Andreas de Neergaard på uddannelsen Fødevarer og Ernæring, som leverer »årets bedste nyhed« på fakultetet.

Antallet af ansøgninger til uddannelsen er steget hele 58 procent.

Hvorfor netop denne uddannelse pludselig har fået vind i sejlene, kan prodekanen dog ikke give noget entydigt svar på.

»Det er så fedt. Hvorfor det lige netop er sket i år, det kan jeg ikke svare på. Men det illustrerer meget godt, hvad jeg plejer at sige om rekruttering: Det ligger et sted mellem voodoo og astrologi. Det kan nogle gange være virkelig svært at forstå, hvorfor de her tal rykker sig,« griner han.

Det er en helt fantastisk uddannelse, og jeg har simpelthen ikke kunnet forstå, hvorfor det ikke væltede ind med mennesker

Andreas de Neergaard om uddannelsen Fødevarer og Ernæring

Og der er da også tale om et decideret plottwist i historien om Fødevarer og Ernæring, fortæller prodekanen:

»I flere år er antallet af ansøgninger til Fødevarer og Ernæring faldet med 10-12 procent om året. Og det har været et kæmpe problem, for fødevarevidenskab er for det første en kæmpe spiller inden for den grønne omstilling, og så er det også et af de forskningsområder, hvor Danmark ligger helt i top globalt,« siger han.

Derfor glæder det ham, at uddannelsen igen ser ud til at have fået tag i de unge.

»Der er så meget fedt, du kan arbejde med på det område. Du kan arbejde med smag, forbrugspræferencer, ernæring i sundhedsvæsenet eller på hospitaler, eller du kan arbejde med at skabe nye plantebaserede trends i startup-virksomheder,« siger han og fortsætter:

»Det er en helt fantastisk uddannelse, og jeg har simpelthen ikke kunnet forstå, hvorfor det ikke væltede ind med mennesker. Hvis jeg skulle starte forfra, havde jeg selv valgt at læse den. Nu er der kommet et kæmpe hop, og det er virkelig fedt.«