Holdet - Uniavisens nye serie om alle os, der får KU til at løbe rundt

Jeg har selv valgt mit navn. Jeg var kæmpe fan af David Bowie som barn, og da jeg var 13, begyndte folk drillende at kalde mig Ziggy (Stardust, red.), fordi jeg gik lidt for meget op i mit idol. Der røg mange breve frem og tilbage forud for mit formelle navneskifte, men jeg ville ikke lade navnekontoret være i fred, før de gav mig lov. Til sidst overgav de sig, for de var trætte af mit kværulanteri, og nu hedder jeg det, bare stavet på en anden måde, for i Danmark er Ziggy et drengenavn, og det køn var jeg ikke tildelt ved fødslen.

Mit forhold til regneark er en stående vits herinde. Jeg giver tingene forskellig farve, og jeg elsker, når ting går op. Som lille var jeg typen, der sad i sandkassen og siede småstenene væk, og det er det samme, jeg gør på mit arbejde. Min hjerne kan godt lide at bringe ting i orden og få ting til at fungere, så folk bliver glade. De ved ikke, hvad jeg sidder og laver, men de er glade, fordi der er en studieordning, der virker; de kan melde sig til eksamen, tingene fungerer.

Folk siger ofte, at mit job lyder kedeligt. Tværtimod, det er superspændende, hvis ens hjerne er indrettet som min. Jeg har en lille smule ADD (en variant af ADHD uden hyperaktivitet, red.), så jeg skal helst ikke lave det samme hver dag. Og jeg har ingen anelse om, hvad der skal ske, når jeg tænder computeren om morgen. Jeg har selvfølgelig altid en stak sager, jeg skal igennem, men der dukker ofte uforudsete ting op. Det kan være en mail fra et institut, der prøver at få en studerende til eksamen, men tilmeldingen vil ikke gå i godkendt. Så er det os, der skal finde på noget. Vores afdeling hedder DASK, jeg kan aldrig huske, hvad det står for. Vent … Datastruktur og -kvalitet. Og det kan godt være, at der kun er to hænder på tastaturet, men alle spørgsmål om, hvordan vi griber tingene an, løser vi i fællesskab i vores meget nære team, hvor vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden.

Jeg ser kun de studerende, hvis de er gået forkert. Det er dejligt at have direkte kontakt med studerende, men det passer bedre til mig at arbejde på min pind uden afbrydelser. Bortset fra en enkelt opgave, hvor jeg har studenterkontakt. Det er mig, der står for at lave juridisk kønsskifte på de studerende. Opgaven lå i DASK, og den tog jeg med glæde. Og jeg har prøvet at gøre det lidt nemmere for de studerende ved at lave et skema til dem, der har brug for det. Det drejer sig jo om ret få personer, men for dem, der er, betyder det utrolig meget. Det er fandeme lækkert, når jeg kan skrive til de studerende: Nu er dit CPR-nummer og dit navn korrekt i universitetets systemer. Og så elsker jeg at indsnuse stemningen ude i aulaen, når semesteret går i gang, og det summer af liv.

Læs hele interviewet med Ziggie Nybo Andersen, hvor de blandt andet fortæller om at danne et LGBTQIA+-medarbejdernetværk for at sige fra over for en mediedebat, der kritiserede medarbejdere på KU for politisk aktivisme. Det er i magasinet, som netop er udkommet. Find det på campus.