Juraprofessor vil rette op på misforståelser om menneske-rettighederne

»Det er jo min anden bog i år, men den første vil du nok ikke synes, er så sjov.«

Professor Mads Bryde Andersen vender sig mod sin bogreol, som dækker hele den ene væg på hans kontor på Det Juridiske Fakultet, og hiver en tyk, mørkegrøn sag ned fra en af hylderne. Lærebog i Obligationsret hedder den.

Jeg giver ham ret. Det er ikke den bog, Uniavisen er kommet for at tale om, men i stedet Mads Bryde Andersens seneste Misforståede Menneskerettigheder, som udkom på Gads Forlag tidligere i år.

LÆS OGSÅ: Var de romerske kejsere gale – eller blev de blot fremstillet sådan?

»Min tanke var, at jeg ville udrede de mange misforståelser omkring menneskerettighederne en gang for alle. Og dem er der enormt mange af. Bogen er en lang fortælling om, hvilke politiske og juridiske misforståelser der har præget debatten om menneskerettighederne gennem tiden,« siger Mads Bryde Andersen.

Det er ikke noget nyt, at juraprofessoren går til angreb på den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eller måske rettere på dommerne i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som han kalder »aktivistiske.«

Faktisk er det over 20 år siden, han fik bragt sin første kronik om emnet. Men selvom Mads Bryde Andersens forskning både dengang og nu bliver kaldt kontroversiel, vækker hans budskab alligevel større genklang i dag.

»I flere og flere tilfælde oplever vi, at de folkevalgte vil én ting, og menneskerettighedsdomstolen vil noget andet. Og det er domstolen, som bestemmer,« siger Mads Bryde Andersen.

Flere partier i Folketinget har luftet ideen om, at Danmark skal trække sig fra hele eller dele af menneskerettighedskonventionen. Og debatten foregår ikke kun herhjemme.

I december 2025 mødtes 27 europæiske lande og skrev under på en udtalelse, som lægger afstand til domstolens fortolkninger på udlændingeområdet. Igen i maj 2026 mødtes Europarådets lande igen for at underskrive en ny fælleserklæring med det mundrette navn Chișinău-erklæringen, der ifølge Mads Bryde Andersen: »sender nogle indforståede signaler til domstolen.«

»En underlig måde at lukke munden på folk«

At der står ’professor i formueret’ på Mads Bryde Andersens CV, har flere kritikere hæftet sig ved, når han har deltaget i debatten om menneskerettigheder. Og den kritik falder ikke i god jord hos Mads Bryde Andersen:

»Jeg synes, det er en underlig måde at lukke munden på folk. Det passer ret dårligt på mig og mit forfatterskab, at jeg kun skulle være professor i formueret. Jeg tænker, formålet er at sende et signal om, at jeg ikke kan vide noget om menneskerettigheder,« siger han.

Mads Bryde Andersen blev professor i 1991 efter at have forsvaret disputats om erstatningsansvar for it-fejl. Og siden han blev professor, har han i sin næsten 35 år lange karriere levet efter et princip om, at han ville skifte emneområde hvert femte år.

Mads Bryde Andersen er igen henne ved bogreolen for at hente et helt læs af tykke bøger. Alle er skrevet af ham om forskellige juridiske emner. Kort tid efter han blev ansat i sit professorat, skrev han sin første bog om bioteknologi og patentret. Han har også skrevet bøger om advokatret, immaterialret, it-ret, obligationsret, pensionsret og juridisk metode. For ham er menneskerettigheder endnu et arbejdsområde, han kan kastet sig over.

LÆS OGSÅ: KU-lektor vil vise børn, at Bibelen er brutal

»Jeg synes bestemt, det har været krævende at udføre den forskning, som menneskerettighedsforskerne ikke har udført. Jeg har fundet mange problemstillinger, udviklingsforløb og argumenter frem som grundlag for den faglige kritik, jeg rejser, som er er helt uomtalt i menneskerettighedslitteraturen.«

Så du synes faktisk, du laver dine kollegers arbejde?

»Ja, det synes jeg sådan set.«

»De misforståelser, som jeg fremlægger i bogen, har ingen af mine menneskerettighedskollegaer, hvis de da vil kalde mig en kollega, behandlet.«

Hvorfor er netop denne debat så vigtig for dig?

»Fordi det ødelægger vores demokrati rent formelt, når man flytter beslutninger til en instans, som de folkevalgte ikke selv har valgt, men også værdimæssigt, når man underkender befolkningens ønsker. Og så skaber det i øvrigt frustrerede politikere.«

Menneskerettighederne kort fortalt

Menneskerettighederne udsprang i kølvandet på Anden Verdenskrigs grusomheder. Det internationale samfund ville sikre, at en stat aldrig igen kunne udsætte sin befolkning for samme lidelser, som man så under Hitler og Stalin. I FN udformede man derfor de universelle menneskerettigheder.

To år senere, i 1950, var Europarådet klar med en europæisk udgave, som skulle være juridisk bindende. Derfor grundlagde Europarådet i 1959 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor alle borgere har mulighed for at klage over deres stat og få klagen prøvet i retten.

LÆS OGSÅ: Hun gik i arkiverne og på loppemarked for at skrive historien om familiealbummets fortællinger

Siden er der løbende kommet forskellige tilføjelser til konventionen, også kaldet tillægsprotokoller.

»I Danmark har vi valgt at indføre en såkaldt inkorporeringslov, der forvandler menneskerettighedskonventionen, med den senere tilkomne aktivistiske domspraksis, til dansk lovgivning,« siger Mads Bryde Andersen.

Og selvom navnet ikke er specielt fængende, har inkorporeringsloven alligevel haft afgørende betydning for, hvordan domstolen opererer i dag – og hvilken magt dommerne i Strasbourg har.

Inkorporeringsloven blev indført i 1992 og betyder, at alle domme, domstolene løbende afsiger, også gælder i dansk ret, selv om Danmark ikke er dømt i disse sager, forklarer Mads Bryde Andersen og kommer med et eksempel:

»Hvis domstolen har dømt Norge for at krænke retten til familieliv ved at tvangsfjerne et misbrugt barn, må heller ikke Danmark tvangsfjerne børn under tilsvarende forhold.«

Han tilføjer:

»I 1992, da man vedtog inkorporeringsloven, vurderede man, at det ikke ville være et problem, for vi opfylder jo menneskerettighederne i Danmark. Den præmis er for længst forsvundet. I dag sidder man hele tiden og vurderer alt – og det medfører et kolossalt ressourceforbrug for både domstole og myndigheder.«

Aktivistiske dommere

Mads Bryde Andersen hiver fat i sin bog. På forsiden er en tegning, som afbilder Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Domstolen er to identiske, cylinderformede bygninger. Før 1998 sad Menneskerettighedskommissionen i den ene bygning og domstolen i den anden.

Kommissionens opgave var at tage stilling til, hvilke sager der skulle henlægges og hvilke der skulle prøves for domstolen. Det var et stort arbejde at undersøge sagerne, fordi menneskerettighedskommissionen foretog en kombineret efterforskning, forligsmægling mellem parterne og en politisk afvejning af sagen. Men i 1998 blev processen med at finde sager overført til selve domstolen, og i dag bliver mange af beslutningerne om at henlægge eller videreføre en sag, truffet af en enkelt dommer.

»I dag har dommerne derfor en langt mindre uafhængig position,« siger Mads Bryde Andersen.

Før 1998 var dommerne desuden deltidsansatte i menneskerettighedsdomstolen, og det var praksis, at man hentede forskellige dommere ind for at deltage i afgørelsen af en enkeltsager.

De menneskeretlige miljøer har en vis tendens til at lukke sig om sig selv.

Mads Bryde Andersen

»I dag er dommerne ansat på fuldtid. Men hvilken type jurister har lyst til at bruge al deres tid på menneskerettigheder?« Spørger han og svarer så selv:

»Det er ofte folk, som tidligere har haft deres hovedbeskæftigelse som menneskerettighedsjurister, for eksempel ved at virke som advokater i menneskerettighedssager, eller forske i menneskerettigheder. Det er ikke herfra man skal forvente nogen skepsis mod domstolens aktivisme.«

De fleste mennesker har vel en personlig interesse for det område, de arbejder med. Det devaluerer vel ikke deres faglige vurdering?

»Nej, selvfølgelig ikke. Men de menneskeretlige miljøer har en vis tendens til at lukke sig om sig selv. De inviterer nødigt kritikere på podierne, når der arrangeres konferencer. Og de interesserer sig sjældent for de retsområder, som domstolens aktivistiske praksis påvirker. Det giver en generel bias til fordel for menneskeretstænkningen og en blindhed over for de modargumenter, der kan tale imod domstolsaktivismen.«

En anderledes udlægning

Spørger man Mads Bryde Andersen, oplever han i flere og flere tilfælde: »at de folkevalgte vil én ting, og domstolen vil noget andet.«

Ifølge professoren er det mest iøjnefaldende eksempel, ønsket fra et flertal af folketingspolitikerne om at kunne udvise kriminelle udlændinge. Han mener, at dommerne i Strasbourg overfortolker artiklerne i menneskerettighedskonventionen. Ikke mindst Artikel 8 som lyder:

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

»Artiklen handlede om, at vi ikke ville have et George Orwell-samfund, hvor hemmelige agenter kunne aflytte folk i deres private familieliv. I dag bliver det fortolket helt anderledes,« siger Mads Bryde Andersen og fortsætter:

»Nu bliver retten til privat- og familieliv fortolket således, at selvom nogen har begået frygtelige, strafbare handlinger og er blevet dømt for dem i Danmark, så kan de ikke blive udvist, fordi de har ret til at videreføre deres familieliv her. Altså en helt anden forståelse, end den man havde i 1950.«

LÆS OGSÅ: Cirkelkaffepigen minder os om en tid, vi helst vil kalde fortid

Mads Bryde Andersen understreger, at han ikke har nogen politisk agenda. Hans ønske er blot at rejse kritik af domstolens »aktivistiske måde at fortolke konventionen på«:

»Jeg kritiserer kun den magtforskydning, der er sket som konsekvens af, at der sidder nogle dommere i Strasbourg, som vores folkevalgte bliver nødt til at spørge om lov, inden vi kan få en lov om eksempelvis udvisning af kriminelle udlændinge.«

Mindre magt til domstolen

Ifølge Mads Bryde Andersen er den eneste rigtige løsning at sikre, at domstolens magt bliver mindsket. Det kan foregå ad politiske kanaler, som man netop har gjort gennem den nye fælleserklæring fra maj 2026.

Juraprofessoren uddyber, at det ville være muligt at gøre med seks måneders varsel, og så vil Danmark ikke længere være forpligtet af konventionen.

Det er klart, at den første der går mod strømmen, bliver betragtet som kontroversiel.

Mads Bryde Andersen

»Hovedparten af konventionen har vi jo ingen problemer med. Derfor kan vi bare genindtræde med forbehold for de dele af den, som har fået uventede konsekvenser.«

»Nogle har så ment, at det ville gøre os til et parialand, og at vi omgående vil blive smidt ud af EU. Det har justitsministeren været ude og sige med sine embedsmænd i ryggen. Efter min opfattelse er der intet belæg for at sige, at Danmark skulle blive forvandlet til et parialand, hvis vi melder os ud.«

Mads Bryde Andersen fremhæver at flere lande, herunder Storbritannien, også har diskuteret, om de skulle melde sig ud.

»Hvis vi meldte os ud for at genindtræde med relevante forbehold, ville det udelukkende være en afværgehandling mod en politisk magt, som vi aldrig har haft viljen til at underlægge os. Derfor har jeg svært ved at se det juridisk eller politisk problematiske i den manøvre.«

Men selvom flere politiske vinde blæser Mads Bryde Andersens vej i dag, er forslaget om at melde sig ud, blevet stemplet som kontroversielt. For Mads Bryde Andersen er det dog et spørgsmål om, hvorvidt der kommer handling bag de politiske løfter eller ej, om det fortsat vil blive betragtet sådan:

»Det er klart, at den første der går mod strømmen, bliver betragtet som kontroversiel. Men for mig at se, er der intet kontroversielt i forslaget. Så jeg føler mig ikke særlig ramt af det.«

LÆS OGSÅ: Hun ændrede verdenshistorien. Og så nægtede hun at lave kaffe

Mads Bryde Andersen står dog stadig forholdsvis alene med sin kritik blandt sine forskerkollegaer.

Hvis alle menneskerettighedsforskerne grundlæggende set synes, det fungerer fint, er det så i virkeligheden dig, der er gal på den?

»Jeg kan selvfølgelig godt være galt på den. Det vil jeg bestemt ikke afvise. Men som jeg skriver i bogen, er der mange prominente jurister og forskere, der deler min kritik, men som ikke deltager i den offentlige debat. De udtaler sig i videnskabelige artikler, som hverken journalister eller politikere læser. Og i øjeblikket er der faktisk et politisk flertal i Europa, som ikke synes, domstolens praksis passer med deres politiske ønsker på udlændingeområdet.«

Skrevet til de folkevalgte

Mads Bryde Andersen vil gerne nå bredt ud med sin bog. Derfor er den også forsøgt skrevet i et lettilgængeligt sprog, hvor han har brugt tid på at forklare vigtige, juridiske begreber og den historiske udvikling. Men han har haft en helt særlig målgruppe i tankerne:

»Jeg har i virkeligheden skrevet den til de folkevalgte. Jeg har også fået den overbragt til alle partiledere i Folketinget, før den formelt var udkommet, så de har mulighed for selv at forholde sig til de mange juridiske misforståelser, de bliver præsenteret for. For eksempel er det forkert, at man kan blive smidt ud af EU, hvis man melder sig ud af menneskerettighedskonventionen.«

Jeg håber, at mine modparter vil komme med deres synspunkter på den kritik, jeg har fremsat.

Mads Bryde Andersen

Og så håber han, at bogen kan være med til at skabe endnu mere debat om menneskerettighederne:

»Jeg tror allerede nu, den debat vi har haft i Danmark, har haft betydning. For det første har den tidligere regering jo rykket på det. Nu er der også, som vi har set det med Chișinău-erklæringen, sket noget i hele Europarådet.«

Bliver debatten taget bedre imod i dag, end den gjorde dengang for 20 år siden, da du startede den?

»Dengang blev jeg jo fremstillet som den kontroversielle jurist, som ’bare’ var professor i formueret. Mange havde den opfattelse, at jeg ikke vidste, hvad jeg snakkede om og ikke skulle tages alvorligt, nu hvor eksperterne mente noget andet. I dag vil jeg mene, det er et svært narrativ at holde fast i.«

»Jeg håber, at mine modparter vil komme med deres synspunkter på den kritik, jeg har fremsat. Måske viser det sig, jeg har misforstået det hele. I don’t know. De må jo komme og sige det. Det har de bare ikke gjort endnu.«