Thomas Rohden måtte falde, før han lærte at holde balancen

Vi skal tilbage til foråret 2016. Et møde skal til at begynde i et af Radikale Venstres lokaler på Christiansborg. Lotte Rod er forsinket, så hendes personlige assistent viser mødedeltagerne rundt i bygningen, mens de venter.

Men omgivelserne fremstår underligt forvrængede – som om han sanser verden fra indersiden af en glasboble. Da Lotte Rod ankommer, og folk finder sig til rette i lokalet, bemærker hun, at noget er galt med hendes assistent. Er du sikker på, at du har det godt, Thomas? spørger hun. Det er han ikke.

Thomas Rohden har stress, og han ender med at være sygemeldt i tre måneder. Han trækker sig som kandidat til formandsposten i Radikal Ungdom, forlader ungdomspolitik og dropper ud af sin bacheloruddannelse i statskundskab på Københavns Universitet.

Klimaks på Proud Mary

En lørdag aften få dage inden valget den 24. marts 2026 befinder Thomas Rohden sig på pubben Proud Mary i København. Med sig har han Liberal Alliances Mads Strange, men de to unge, fremadstormende politikere er ikke kommet for at dulme nerverne i valgkampen med billige fadøl. De er kommet for at tænde ild under den.

De har tidligere på ugen flaget for deres debatarrangement med gratis øl på sociale medier, og opbuddet af unge er blevet så stort, at pubben har sendt en dørmand op foran indgangen til det propfyldte lokale på overetagen, hvor debatten skal foregå.

LÆS OGSÅ: Interessen for politik trak Mads Strange over på Statskundskab. Men studiet endte som et hobbyprojekt

»Det er der, jeg synes, det er fantastisk sjovt at være politiker. En ting er at tage beslutninger, noget andet er at være i kontakt med vælgerne og opleve den store interesse for at diskutere politik,« siger Thomas Rohden til Uniavisen.

Og det med at være politiker, det ved han noget om. For trods sin unge alder har den 30-årige radikale profil fra Rødekro et 15 år langt CV bag sig med politik som omdrejningspunkt. Karrieren startede i SFU, men socialismen måtte vige for Radikal Ungdom, hvis moderparti havde »større fokus på en sund offentlig økonomi« efter finanskrisen.

Siden 2019 har Thomas Rohden kunnet kalde sig bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet, og i dag kan han med 4.136 personlige tilføje folketingsmedlem for Radikale Venstre på CV’et.

Trods succesen og den store folkelige opbakning bag den nyvalgte KU-alumne var det en lidt flad fornemmelse at blive valgt til Folketinget, fortæller han, da Uniavisen møder ham i Bibliotekshaven ved Christiansborg oven på valget:

»Det er frygteligt at sige, men det er virkelig antiklimatisk at blive valgt til Folketinget. Valgaftenen var fed, og man har lyst til at fejre det, men kroppen har ikke energi til det. Og så er man i venteposition, indtil resultatet kommer dagen efter,« siger han.

Debat i danselokalet

Thomas Rohden voksede op på et gammelt, nedlagt svinelandbrug et par kilometer uden for stationsbyen Rødekro i Sønderjylland. Der var udsigt til majsmarker fra børneværelset, langt til den nærmeste legekammerat, og kabelnettet havde endnu ikke forgrenet sig til stationsbyens opland.

»Jeg var ret sur over, at jeg ikke kunne se alle de kanaler, mine venner kunne,« fortæller han.

Men distancen til byen bragte paradoksalt nok Thomas Rohden tættere på samfundet, mener han. Tagantennen på den gamle gård kunne kun opfange DR og TV 2, og når »landets kedsomhed« ramte ham, forekom selv TV Avisen spændende:

»Det fik mig til at gå ind og tænde for tv’et, og det betød, at jeg fik set nyheder i en meget ung alder. Og jeg fandt ud af, at verden derude var spændende, hvis jeg fulgte med i den.«

Sideløbende med at samfundsinteressen voksede frem, dyrkede Thomas Rohden dans på eliteplan. Tre gange om ugen blev han kørt til Aarhus for at træne, og her faldt snakken i pauserne af og til på noget af det, han havde set i nyhederne – navnlig med en far til en af de andre unge dansere.

Faren, der var dybt højreorienteret«, mærkede, at Thomas Rohden var glad for at diskutere politik, så det gjorde de. Grøn omstilling, udlændingepolitik og andre »ideologisk slagkraftige debatter,« som han siger:

»Jeg blev ydmyget hver gang i de her debatter. Men så var jeg jo nødt til at hævde mig og komme tilbage med bedre argumenter.«

Deres diskussioner blev mere og mere regelmæssige, og faren bestilte et abonnement på Jyllands-Posten til Thomas Rohden med krav om, at han skulle læse nogle af artiklerne før dansetræningen, så de kunne drøfte dem i pausen. Da Thomas Rohden på et tidspunkt stod uden dansepartner og derfor ikke skulle til træning, mødtes den umage diskussionsklub i stedet til frokost ude i byen for at diskutere politik.

»Han tog mig jo lidt under sine vinger og endte med at provokere mig så meget i vores diskussioner, at jeg gik ind i politik. Så det er på mange måder en ultra-højreorienteret mands skyld, at jeg endte som folketingsmedlem for Radikale Venstre.«

LÆS OGSÅ: »Jeg har aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS«

Da nakken knækkede

Men Thomas Rohdens vej fra danselokalet til Folketinget blev brat afsporet, da han efter længere tids pres nåede sit bristepunkt i De Radikales mødelokale tilbage i 2016.

Det skyldtes dels, fortæller han i dag, at der skete for mange ting på én gang, og dels at han bestræbte sig for meget på at tilgodese andres forventninger.

»I politik er der altid folk, der mener, at du bør gøre mere af det ene og mindre af det andet. Den trøje frem for den trøje, og så videre. Alle de velmenende råd kommer til at føles som en konstant strøm af forventninger. Det – kombineret med, at jeg arbejdede meget i den periode – gjorde, at jeg fik stress.«

I de følgende måneder blev hans liv vendt på hovedet. Hverdagen skulle genopbygges, og det krævede nye strukturer og et helt andet gear. Efter tre måneder med vennebesøg og gåture kom han på benene igen, men først da begyndte det at gå op for ham, hvor syg han faktisk var, siger han:

»Man lærer at lytte til nogle signaler i sin krop. For eksempel at det ikke er godt, hvis man kaster op hver morgen, når man cykler på arbejde.«

I den følgende periode gik det langsomt fremad for Thomas Rohden. Hans politiske engagement vendte tilbage, og han blev genindskrevet på Statskundskab.

Men oplevelserne har fået ham til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan han skulle passe på sig selv i politik. Miljøet er konkurrencepræget, tempoet er højt, og presset fra andres forventninger er fortsat konstant:

»I politik er du nødt til at vide, hvor dine grænser går, og hvad din krop kan klare. Du skal finde ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du vil. For ellers ender du med at blive statist i andres interesser.«

Tvivlen lurede fortsat i baghovedet, men lysten til at være med, hvor det sker, var alligevel stærkere, så Thomas Rohden endte med at vende tilbage til partiet som kampagneleder for Lotte Rod og Andreas Steenberg.

Et afgørende vendepunkt

Thomas Rohden færdiggjorde sin bachelor på Københavns Universitet i 2019. Samme år rejste han til Hong Kong som valgobservatør, og året efter stiftede han den aktivistiske forening Dansk Kina-Kritisk Selskab, der har til formål at gøre opmærksom på landets globale indflydelse og behandling af sin befolkning.

Samme år blev han, sammen med den nyvalgte Anders Storgaard fra Konservative, centrum for en opsigtsvækkende sag om demokratiforkæmperen Ted Hui fra Hong Kong.

Under dække af et seminar om klima i Danmark fik de overbevist myndighederne i Hong Kong om at lade Ted Hui rejse ud af landet for kort tid efter at søge politisk asyl i Storbritannien. Det er en sag, der har betydet, at Thomas Rohden i dag figurerer på Kinas sorte liste, og som betød, at han i en periode skulle have vejledning af PET, hvis han skulle uden for landets grænser.

Aktivismen var drevet af en enorm uretfærdighedsfølelse, fortæller han:

»Det, som virkelig får min politiske motor i gang, er sager, der slår mig som dybt uretfærdige.«

Selv om stresssygemeldingen på dette tidspunkt lå flere år tilbage, og han havde succes med det aktivistiske projekt, hang usikkerheden stadig ved. Men det ændrede sig, da Thomas Rohden i 2021 stillede op til regionsrådsvalget for Radikale Venstre og blev valgt ind med 8.000 personlige stemmer.

»Det gav en helt utrolig portion politisk selvtillid, og det gav mig en langt større forløsning end at blive valgt til Folketinget. Der blev danset på bordene på en måde, vi aldrig har gjort før.«

LÆS OGSÅ: Anders Storgaard har været politisk aktiv, siden han var 11 

Samme værdier, nye midler

Thomas Rohden er stadig drevet af den stærke retfærdighedsfølelse, der fik ham til at engagere sig i demokratibevægelsen i Hongkong, og som i dag får ham til at arbejde med forhold i psykiatrien.

»Når børn og unge med psykisk sygdom skal vente flere hundrede dage på at få hjælp, slår det mig som dybt uretfærdigt. Det ville vi aldrig acceptere, hvis der var tale om fysisk sygdom. Det er den slags ting, der virkelig får mig op i gear.«

Men »det er et helt andet game at sidde i Folketinget,« som han siger. Han er ikke længere aktivist, men lovgiver, og det kræver en anden tilgang.

»Jeg kommer ikke til at slå vejrmøller med Tibet-flag længere. Nu er det en anden rolle, jeg har. Som parlamentariker får man ikke ting ændret ved at lave aktivisme, men ved at tage til møder, sætte sig ind i tingene og rejse sager internt. Det er en helt anden måde at arbejde på,« siger Thomas Rohden:

»Man kan sige, at mine værdier er de samme, men målene har ændret sig.«

Det er en distinktion, han holder fast i. For jo tættere man kommer på indflydelse, jo mere må man gå på kompromis Og det er en balance, han endnu er ved at lære. Men en ting, han ikke er i tvivl om, er, at en plads i Folketinget ikke er et mål i sig selv.

»En plads i Folketinget giver dig ikke en skid. Den giver dig en platform, hvor du kan opnå indflydelse, men kun hvis du arbejder benhårdt for det. Det er meget let at blive fuldstændig ligegyldig herinde, hvis man ikke bidrager med noget. Der er intet, der bliver givet gratis.«

På spørgsmålet om, hvad den nyvalgte folketingspolitiker lærte af, at være sat ud af spillet på grund af stress, falder svaret prompte:

»Jeg tror, at det har gjort mig meget mere afbalanceret i dag. Sandheden er, at hvis man tror, at man kan leve, uden at finde sine personlige balancer, så kommer man til at tabe. Og det gælder os alle sammen.«

LÆS OGSÅ: Hun plejede at protestere ude på Slotspladsen. Nu har klimaaktivisten fået plads i Folketinget