»Jeg har aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS«

Thomas Rohden læser statskundskab på fjerde semester. Han har været aktiv i Radikal Ungdom i mange år og arbejder nu i et public affairs-bureau. 

Hvad er din oplevelse af debatklimaet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet?

»Det er det mindst åbne og det dårligste, jeg nogensinde har oplevet.«

»Debatklimaet på CSS er meget styret af venstrefløjen. Der er sådan set ikke noget galt i, at der er mange venstreorienterede studerende, problemet opstår, når der ikke er et åbent rum for personer med andre holdninger. Jeg er ikke så hårdt udsat, jeg er radikal, så jeg mener alt det rigtige om udlændinge og LGBT-personer og alt det, der er pikant at diskutere.«

Hvordan kommer det til udtryk, hvad der er en rigtig og en forkert holdning?

»Der er flere forskellige niveauer, men det er særlig social sanktionering. Det er ikke, fordi der er en underviser, der kommer efter en og fortæller, hvad man skal mene, det er mere et socialt klima derude, der desværre er styret af en meget venstreorienteret gruppe.«

LÆS OGSÅ: Det kan være svært at ytre sig som borgerlig på knaldrødt fakultet

»Jeg havde gode venner, der stillede op for noget så venstreorienteret som Frit Forum ved universitetsvalget, og som stillede op med budskaber, der overhovedet ikke havde noget at gøre med identitetspolitik, men de blev mødt med nogle meget negative, personlige kommentarer.«

»Der må gerne være kritisk debat, og man må gerne kritisere personer for deres holdninger, men hvis man ikke har de rigtig holdninger, kan man risikere at blive kaldt racist, homofob og sådan nogle ting.«

Er det direkte ansigt til ansigt, i kommentarspor eller i undervisningen, folk får de ting at vide?

»Det er meget forskelligt. Jeg havde selv en episode, hvor vi havde diskuteret Priden i København, som jeg havde deltaget i for at bakke op om LGBT-sagen. Der var dog et danseshow til slut på Rådhuspladsen, som jeg kritiserede, fordi jeg syntes, det var totalt elendig dans, og så blev jeg kaldt transfob. Men min kommentar var kun møntet på kvaliteten af dansen, ikke dansernes køn.«

»Det rum, der er, for at diskutere ting, der er følelser i ­­– og det er der jo i mange af de her emner – er meget, meget, meget småt. For mange, mig selv inklusiv, indfinder der sig et niveau af selvcensur.«

»Man ønsker ikke at gå ind i de her debatter, fordi konsekvensen er, at man skal ud i en gang social sanktionering, hvor man skal kaldes alle mulige ting, som man ikke bryder sig om, og som man ikke selv synes, man er.«

Er det her noget, der foregår i undervisningen, eller er det i det sociale?

»Det hænger sammen, for det er debatter, der foregår i kantinen, i pauserne og inden- og uden for universitetet, men selvcensuren slæber sig med ind i undervisningen.«

Hvis jeg vil have nogen på pensum, som ikke mener, at køn er en social konstruktion, men ser køn som binært, så ses det som en personlig fornærmelse af de studerende, som ikke ser køn som binært eller identificerer sig som non-binære.

»Jeg synes, LGBT-politik er spændende at diskutere. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi har et universitet, hvor der er plads til folk, der ikke identificerer sig inden for en binær kønsforståelse, men for eksempel er der nogle gode videnskabelige diskussioner, man kan have om, hvordan vi gør, når vi har en undersøgelse, hvor vi skal måle på køn, og der er nogen, der ikke er binære. I sådan nogle diskussioner kan jeg mærke, at der bliver holdt tilbage.«

»Det er specielt spørgsmål om køn og udlændinge, der er meget betændte.«

»Jeg er relativt venstreorienteret, når det kommer til værdipolitik, men der er nogle værdipolitiske emner, hvor jeg synes, det er værd at diskutere den højreorienterede pointe, men så bliver man sat i en bås, for så har man den forkerte holdning.«

»Det behøver ikke være, fordi man taler den yderste højrefløjs sag, det kan bare være et socialdemokratisk synspunkt, der bliver stemplet som privilegieblindt eller racistisk.«

»Sammenlignet med elevrådet, gymnasiet, politiske organisationer og arbejdspladser, jeg har været på, har jeg aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS.«

Er det, fordi du bliver mødt med en meget aggressiv måde at diskutere på?

»Problemet er, at der mangler en debat. Det skulle nok gå, hvis debatten var lidt aggressiv, men der mangler sådan set hele rummet for den åbne debat, for hvis du stiller spørgsmålstegn ved nogle ting, så bliver du påduttet de her stempler om, at du er racist eller privilegieblind eller transfob.«

»Jeg har ikke noget imod en hård politisk debat, jeg har været i ungdomspolitik næsten hele mit liv, jeg synes, det er fedt, men der er en kæmpestor forskel på en åben og hård politisk debat og så et sted, hvor man bliver stemplet på den her måde for sine holdninger.«

Har du nogle eksempler på, hvor det er foregået?

»I sociologi havde vi et forløb om køn og identitet, hvor jeg var en smule oprevet over, at alt, vi havde på pensum, var fra personer, der mener, at køn er en social konstruktion. Det er ikke særlig mangfoldigt, men det stod klart, at man ikke skulle stille spørgsmålstegn ved det.«

Hvem var det, der gav udtryk for, at det ikke skulle diskuteres? Underviseren?

»Nej nej, det var blandt de studerende.«

Hvordan foregår det?

»Der foregår to ting. Der er det, hvor du får at vide, at du er et eller andet latterligt. Og så er der det andet, hvor det sociale rum er meget snævert, og hvor folk kommunikerer med deres kropssprog, vender sig væk, vender øjne. Der er mange ting, der er usagte.«

»Det kan også ske i en tråd på vores interne facebookgruppe, hvor nogle gør det til et meget personligt spørgsmål: Hvis jeg vil have nogen på pensum, som ikke mener, at køn er en social konstruktion, men ser køn som binært, så ses det som en personlig fornærmelse af de studerende, som ikke ser køn som binært eller identificerer sig som non-binære.«

Er der en særlig måde at tale om borgerlige holdninger på CSS?

»Der er en in-kultur, som indebærer en form for social kontrakt om, at man ikke kan stille spørgsmålstegn ved LGBT-dagsordenen, udlændingedagsordenen, klimadagsordenen og en række andre værdipolitiske dagsordener. Og hvis man modsætter sig det, så kommer alle prædikaterne.«

»Der er en forståelse af, at hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, så er man racist, det er en accepteret forståelse af virkeligheden, som kører meget ude på CSS.«

Hvordan kunne du godt tænke dig, at det var?

»Jeg kunne sådan set godt tænke mig, at det på Københavns Universitet blev – som det for eksempel bliver mange steder i det politiske ungdomsmiljø – set som noget positivt at udfordre hinanden og stille spørgsmålstegn ved hinandens holdninger.«

»Det ungdomspolitiske er også et miljø, hvor du kan gå ind og påtage dig en holdning for at teste den og for at teste argumenter. På Københavns Universitet føler jeg, at folk vil se mig som et dårligere menneske, hvis jeg gør det.«

»I Folketinget og i ungdomspolitik er man venner på kryds og tværs af alle partier. Jeg har venner i Dansk Folkeparti, og jeg har venner i SF Ungdom. Det er mega fedt.«