Tamponer og bind bliver gratis på KU. Prorektor kalder det en »rimelig prioritering«

Det har i årevis været et mål for flere af de studenterpolitiske organisationer på Københavns Universitet, og fra næste år bliver det til virkelighed.

En aftale indgået mellem KU og Studenterrådet sikrer nemlig, at menstruationsprodukter ganske gratis bliver tilgængelige for alle studerende og ansatte på universitetet.

Aftalen har skabt debat både i Uniavisens spalter og på sociale medier, men KU’s prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta, står fuldstændig på mål for den nye aftale.

»Det har været et meget stærkt ønske fra de studerendes repræsentanter, og jeg synes også, tiden er moden til det. Vi har også set på flere udenlandske universiteter, at sådan en ordning fint kan fungere,« siger Kristian C. Lauta til Uniavisen.

I første omgang er der tale om en forsøgsordning, der starter i foråret, og som skal køre året ud.

Et lille beløb i det samlede regnskab

Kritikere har debatteret, om gratis menstruationsprodukter er korrekt brug af universitetets økonomiske midler.

KU har foreløbigt indhentet tre tilbud, og estimatet er, at ordningen vil koste 100.000-150.000 kroner om året.

»Så hvis man ser på Københavns Universitets samlede driftsøkonomi er det med andre ord et meget lille beløb,« siger Kristian C. Lauta.

Sidste års regnskab viser, at KU havde en omsætning på 10,4 milliarder kroner.

Efter min mening bruges universiteternes midler bedst til at bedrive uddannelse og forskning

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

Derfor tager prorektoren også den nuværende debat med ophøjet ro.

»Når det netop har været et meget stort ønske, og det kan forbedre studiemiljøet og arbejdsmiljøet for studerende og ansatte, så synes jeg, vi skal lytte til det. Derfor mener jeg også, at det er en helt rimelig prioritering,« siger Kristian C. Lauta.

2025, hvor forsøgsordningen begynder, markerer samtidig 150-året for optagelsen af de første kvindelige studerende på Københavns Universitet, og derfor mener prorektoren, at det er oplagt at koble de to ting sammen.

»En del af at gøre universitetet til et sted, hvor alle føler sig hjemme, er jo også, at vi sørger for, at universitetet bliver indrettet til de behov, der er, hvor vi biologisk adskilles,« siger han.

Minister: Pengene bruges bedst på uddannelse og forskning

I et svar på et udvalgsspørgsmål fra Enhedslistens folketingsmedlem Anne Hegelund tilbage i september bekræftede uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), at der ikke findes regler, der forhindrer danske universiteter i at bruge penge på gratis menstruationsprodukter til studerende og ansatte.

I sit svar henviste ministeren til formålsparagraffen i universitetsloven, hvor det fremgår, at »universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder.«

Hvis det bliver benyttet og virker efter hensigten, så tænker vi oplagt, at det er en ordning, som også skal være der efter næste år

Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse på KU

Christina Egelund rundede sit svar af med konstateringen: »Efter min mening bruges universiteternes midler bedst til at bedrive uddannelse og forskning.«

Prorektor Kristian C. Lauta siger, at han på ingen måde er uenig i ministerens synspunkt, men han mener ikke, at den nye ordning om gratis menstruationsprodukter går imod den tankegang.

»Vi bruger jo langt, langt den overvejende del af de penge, vi har, til at lave uddannelse og forskning. Men jeg mener ikke, at den her ordning står i modstrid til det, for vi bruger jo også penge på at lave et stærkt studie- og arbejdsmiljø, der kan skabe rammerne for at lave god forskning og gode uddannelser,« siger han.

KU håber på permanent ordning

Den nye ordning skal løbende evalueres, så universitetet kan blive klogere på, hvor de forskellige automater med tamponer og bind skal placeres, og hvor mange der skal være på campusområderne.

»I forvejen måler vi løbende vores studie- og arbejdsmiljø, og evalueringen af den her ordning vil naturligt indgå i det arbejde. På den måde kan vi forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi bedst muligt sikrer, at den her nye aftale kan komme studerende og ansatte til gavn,« siger Kristian C. Lauta.

Ifølge prorektoren er det hensigten, at forsøgsordningen skal gøres permanent.

»Når vi forsøger det her, så er det ud fra en intention om, at det er noget, der giver mening. Og hvis det bliver benyttet og virker efter hensigten, så tænker vi oplagt, at det er en ordning, som også skal være der efter næste år,« siger han.