»Jeg ville virkelig ønske, jeg havde 48 timer i døgnet«

Vi havde en rigtig fed introperiode, og jeg synes, at første semester satte en god ramme for, at vi kunne danne et stærkt fællesskab både fagligt og socialt. Jeg oplevede det som et trygt rum, hvor det var okay at lære, fejle og byde sig selv til. Det sociale betyder enormt meget. Man lærer virkelig meget af hinanden, og det var tydeligt fra start, at det ikke kun handlede om at gå til undervisning, men også om at tage del i noget større.

Der var også en god balance i introen: masser af sjov og gakkede indslag, men uden at det blev ekskluderende, hvis man for eksempel ikke drikker. Venskaberne, både på holdet og med tutorerne, har strakt sig videre ind i hverdagen. Det betyder meget, at der altid er et venligt ansigt at sige hej til på campus. Jeg føler virkelig, vi har ramt noget godt i kernegruppen på mit hold.

LÆS OGSÅ: Fejr dine fejl – og ni andre ting jeg gerne ville have vidst, da jeg startede på uni

Den evige tvivl

Jeg var ekstremt meget i tvivl, da jeg skulle vælge studie. Jeg overvejede især Statskundskab, men også Dansk, Filosofi og Historie. Men Samfundsfag tiltrak mig, fordi det er mere fleksibelt. Jeg har mange interesser, og her kan jeg kombinere dem. Jeg får mulighed for at tage et sidefag, og det gør, at jeg kan samle en bredere faglighed. Jeg tror, jeg ender med at vælge Filosofi.

Tvivlen har dog ikke helt forladt mig. Der er stadig dage, hvor jeg tænker, om jeg burde hoppe over på Statskundskab. Men jeg føler mig hjemme i det miljø, vi har på Samfundsfag, og den frihed, det giver. Hvis jeg skulle skifte, ville det være for at få en mere kvantitativ og procesorienteret tilgang – men lige nu trives jeg godt med at kunne nørde politisk teori og få lidt af det hele.

LÆS OGSÅ: Sådan læser du akademiske tekster uden at dø

Mere end bare forelæsninger

Jeg har et studiejob på et forskningsprojekt på instituttet, Anatomy of Empires, hvor jeg blandt andet kigger på statsdannelser og politisk kontrol i forskellige historiske samfund. Det er virkelig spændende at dykke ned i og giver også et perspektiv på, hvor forskellig verden har set ud og stadig gør.

Man skal ikke planlægge sit liv ned til minutniveau. Det dræner én mere, end det hjælper.

Derudover er jeg frivillig i Hippocampus, vores lille studenterdrevne kaffebar på CSS. Det er et fantastisk sted, hvor man møder studerende på tværs af fag, spiller brætspil, drikker kaffe og får et afbræk fra studiet. Det giver noget andet end den faglige hverdag. Jeg kan kun anbefale nye studerende at melde sig ind i en forening – det giver både fællesskab og et sted på KU at høre til.

LÆS OGSÅ: Katten, Kommunen og hemmelige haver: Her er din guide til City Campus

Balanceakt

Det sværeste ved at gå på universitetet er balancerne. At komme til undervisningen, være social, tjene penge, passe sit studiejob og samtidig finde tid til at læse og fordybe sig. Jeg havde mere tid i starten, før jeg begyndte at arbejde, og jeg kan godt mærke forskellen. Nu, hvor jeg både arbejder og studerer, føler jeg tit, at tiden ikke slår til. Jeg ville virkelig ønske, jeg havde 48 timer i døgnet.

Jeg ville også ønske, at SU’en var højere, så man kunne nøjes med at studere. For det er jo et privilegie at blive præsenteret for alt det her stof og alle de her tænkere, men hvis man ikke har tid til at samle det til en sammenhængende forståelse af verden, kan det nemt føles fragmenteret.

LÆS OGSÅ: Kan du leve af en SU? Tjoooeh

Jeg tror, det handler om at prioritere. Hvad er vigtigt, og hvad kan vente? Og så prøve ikke at stresse for meget over det hele. Man skal ikke planlægge sit liv ned til minutniveau. Det dræner én mere, end det hjælper.

Råb op!

Hvis jeg skulle ønske én ting anderledes på studiet, så er det mere fokus på mundtlig deltagelse. Vi har holdundervisning på halvdelen af vores fag, men det er stadig ofte de samme, der siger noget. Jeg savner flere, der tør eller gider byde ind – og at der er tid og rum til det. Det gør en kæmpe forskel, når man føler, at man er en del af undervisningen og ikke bare en modtager.

Måske jeg godt kan lide at høre min egen stemme, men det handler også om, at man som studerende faktisk kan være med til at forme undervisningen og fællesskabet. Det kræver bare, at der er et format, hvor man bliver inviteret til det – og at underviserne har tid til at give reel feedback.

LÆS OGSÅ: Ordbog til jyder (og andre tilflyttere)

Find et hjørne, du kan kalde dit

I det kommende semester glæder jeg mig til at komme længere ind i maskinrummet. Vi skal blandt andet have Mikroøkonomi, som, jeg håber, kan give nogle nye redskaber og måske også grobund for diskussioner om, hvordan økonomiske modeller bruges for bedre at forstå samfundet.

Jeg kan godt se mig selv som gymnasie- eller højskolelærer. Men jeg er også åben for alt muligt andet. Det vigtigste for mig er at havne et sted, hvor arbejdet giver mening, og hvor der er gode mennesker. Jeg tror, man kan meget med den her uddannelse, hvis man er nysgerrig og engageret.

Mit bedste råd til nye studerende vil nok være, at man skal komme til alt det sociale, man kan overskue. Gør universitetet til dit hjem. Find et hjørne, du kan kalde dit – en læsekrog, en café, eller en forening. Og husk, at det at give noget til andre som frivillig også er en gave til dig selv.

LÆS OGSÅ: Uni-lingo: Din ordbog til Københavns Universitet