Du er kommet ind på drømmestudiet (eller måske-det-også-kunne-være-spændende-studiet) og tillykke med det! De næste tre til fem år byder på lange nætter, sjove fester, spændende fag, venskaber for livet og, ja, en økonomi på SU.

Og vi må bare være ærlige: Med stigende boligpriser og inflation er det ikke ligefrem blevet nemmere at klare sig på en SU i København. Ida Marie Moesby er forbrugerøkonom hos Nordea og ekspert i privatøkonomi – og hun skal hjælpe os med at få en studieøkonomi til at hænge sammen. Og vi kan lige så godt sige det med det samme: Du skal indstille dig på at leve på en lidt anden måde, end du måske har været vant til.

Lad os tage det lidt i etaper.

Læg et budget og hold det

Du skal starte med at lægge et budget. Det kan virke skræmmende, men det behøver det ikke være, siger Ida Marie Moesby.

»Det handler i virkeligheden bare om at få overblik over, hvad der går ind på kontoen, og hvad der går ud.«

Hun anbefaler, at du kigger din netbank igennem og får styr på, hvor mange penge du bruger i løbet af en måned. Studiestart betyder måske, at du skal flytte, købe nye bøger og på studietur. Få overblik over de nye udgifter og tag dem med i budgettet. Der findes en del budgetskabeloner på nettet, for eksempel den her fra Råd til penge. Din bank har formentlig også en skabelon, du kan bruge.

Hvis du synes, det er uoverskueligt, så bed din bankrådgiver om hjælp. De er der for din skyld, og de er også interesserede i, at du ikke har overtræk hver måned.

Boligstøtte er bedst

Boligen er ofte den tungeste post i dit budget, og den kan være svær sådan lige at gøre noget ved. Der er (stadig) mangel på studieboliger, der er til at betale på en SU i København , og flytter du til byen for at starte på studie, kan det være, du skal begynde med et værelse lidt uden for byen. Sørg for at skrive dig op til alle de kollegier, du kunne tænke dig at bo på – der kan være lang venteliste, men til gengæld er både prisen og sammenholdet værd at vente på.

Ida Marie Moesby anbefaler, at du undersøger, om du kan få boligstøtte, som er et tilskud til huslejen. Der er ret mange penge at hente, og vi har skrevet en guide til boligstøtte her.

Du er så glad for din cykel

Cyklen er din bedste ven i byen, så du skal købe en god lås til den. Tjek derudover, om din indboforsikring også har en cykelforsikring. Det kan godt betale sig at shoppe lidt rundt og finde en forsikring, der dækker.

Du kan også med fordel lære at lappe din cykel selv – du kommer uvægerligt til at køre hen over glasskår på cykelstien tidligt mandag morgen, og så løber det altså op, hvis du skal give 150 kroner hos cykelhandleren hver gang.

Du er ikke længere et menneske, der laver impulskøb

På Københavns Universitets eget cykelværksted Pedalalarmen kan du gratis lære at fikse din cykel. Kæmpe win.

Hvis din (uforsikrede) cykel bliver stjålet, kan du ansøge Studiecyklen om at leje en cykel i et år. Det koster 299 kroner, og så kører du rundt med en reklame for et eller andet på cyklen.

I forlængelse af dette: Invester i regnbukser, eller ønsk dig et par i gave. Det er måske ikke kønt, men det er bedre end alternativet: at sidde drivvåd til tre timers forelæsning og blive forkølet.

Hvad du ikke har i penge, må du have i planlægnings-skills. Der er studierabat hos både DSB og FlixBus, og hvis du køber billet i god nok tid, kan du komme med toget fra København til Aarhus for 90 kroner.

Nej, du kan ikke droppe forsikringerne

Det er fristende, men det er torskedumt at spare på forsikringsudgifterne. Ida Marie Moesby ser en del unge, der vælger forsikringerne fra, men det er altså en rigtig dårlig (og potentielt rigtig dyr) idé. Du skal have en indboforsikring, der dækker dine ting (og måske også din cykel), og en ulykkesforsikring, som dækker, hvis du kommer til skade.

Jeg har jo ikke nogen ting af værdi, tænker du måske, men indboforsikringen indeholder også en ansvarsforsikring, der dækker, hvis du for eksempel kommer til at cykle nogen ned, som styrter og skader en tand. Personskader kan løbe op i flere hundrede tusind kroner, så det vil man helst undgå at betale selv.

Den gode nyhed er, at du som regel kan få forsikringer ret billigt, så længe du er studerende. Og hvis I bor flere sammen, kan I dele indboforsikringen.

Lær at lave mad

Det er helt klart sjovest at leve på et beskedent madbudget, hvis man ved lidt om, hvordan man får mest ud af ingredienserne. Så du skal lære at lave mad. Det betyder ikke, at du skal gennemgå alle retterne i en eller anden kogebog, men at du skal lære at mestre nogle grundteknikker, som gør dig i stand til at kigge ind i et køleskab, hvor der ligger tre løg, en humpel parmesan og en pakke pasta og tænke yes, lækker middag lige dér.

Her kommer ti konkrete tip til, hvordan du kan få ingredienserne og pengene til at række:

Bag ting
At bage brød handler mere om teknik end om opskrift, og du behøver ikke kæmpe for at holde en surdej i live for at lave godt brød. Sæt en portion bolledej til at hæve om aftenen, og bag så bollerne næste morgen. Der er heller aldrig nogen studiegruppe, der er blevet ked af, at man har boller med.

Skær helt eller halvt ned på kødet
Ris og bønner er bare meget billigere end kød.

Kål kål kål kål kål!
Spidskål, hvis der skal være lækkert og sprødt, hvidkål hvis det skal steges eller række virkelig langt. Uanset hvad: Man får kastet økologisk kål i nakken i de fleste supermarkeder, det både mætter og smager, og det strutter af vitaminer.

TooGoodToGo
Hvis du ikke allerede kender madspildsappen TooGoodToGo, så skynd dig at downloade den. Her kan du lægge billet ind på dagens overskydende varer fra restauranter, bagere og supermarkeder og hente dem efter lukketid. Det koster mellem 20 og 50 kroner for en stor pose bagerbrød eller grøntsager, og så er man altså godt på vej med både madpakker og aftensmad i en uges tid.

Lav en madplan
… Og køb ind en gang om ugen. At handle, når man er sulten, er den direkte vej til impulsshopping og et kuldsejlet madbudget, så læg en plan på forhånd. Der er masser af bloggere, der laver madplaner til det lille budget, så gå på opdagelse – for eksempel har Sund På Budget nogle gode madplaner. Og lav så store portioner, at du har mad til flere dage. Dahl, pastasalat, chili sin carne, det er alt sammen genial gemmemad.

Husk madpakken hver dag
Intet menneske kan modstå kantinen efter en lang forelæsning, og det er dumme penge at bruge, når man lige så godt kan tage mad med hjemmefra.

Lav din egen kaffe
Du har sikkert en termokop et sted, og ellers kan du finde en i din lokale genbrug. Takeaway-kaffe er penge lige ud ad vinduet, så tag din egen med på farten. Hvis du skulle have glemt termokoppen en dag, har vi din ryg med denne guide til den bedste og billigste kaffe på KU.

Gå på rov hos de gamle
Hvis du er så heldig at have forældre med godt fyldte køkkenskabe, så gå på opdagelse i dem, når du er hjemme. Skal din far virkelig bruge fire glas artiskokpesto? Kommer din mor til at spise alle de mandler, hun købte på tilbud i Tyskland? Og hvad med slikskuffen, spiser de overhovedet Matadormix i de mængder? Nok ikke, men det gør du!

Forbered dig på tømmermænd
Køb ind til dine tømmermænd, inden du tager i byen. Så frister kebabben klokken tre om natten knap så meget, og du kan bruge næste dag på at ligge i sengen med dit helt eget (billige) pomfritbjerg og drikke Matilde kakaomælk.

Lad være med at gå op i vin
God vin er for folk med fast indtægt. Det er klart nemmest at komme igennem tiden som studerende, hvis man finder en rødvin til 35 kroner helt og aldeles drikkelig. Det holder den op med at være, når man har smagt bedre, så gem den hobby, til du får din førstefuldtidsløn.

Lær at sy

En moderne og klimabevidst studerende reparerer selvfølgelig sit eget tøj. Hullet i dine strømper? Stop det. Bukser, der er blevet tyndslidt på lårene af alle dine cykelture? Dem kan du forstærke. De bukser, du elsker, som dog er lidt for lange? Dem kan du selv lægge op i hånden. YouTube er din ven, og du behøver ikke andet end nål og tråd. Det er godt for din økonomi og for klimaet – og du får glæde af dit tøj meget længere.

Arranger tøjbyttedage

Inviter alle dine nye studiekammerater til tøjbyttedag. Lav en stor kande kaffe og find alt det tøj frem, du ikke bruger længere. Alle dine gæster tager også tøj med, og så går I på gratis shopping i hinandens ting. Du får opgraderet din garderobe, ryddet ud i det gamle og brugt tid med dine venner – alt sammen uden at bruge en krone.

Lad være med at købe dig fattig i bøger

Vent med at købe dine bøger, til semesteret er i gang og du har et overblik over, hvilke bøger, der er nødvendige at have fysisk. Ofte vil mange af teksterne på pensumlisten være online. Du kan også købe dine bøger brugt, som regel til under halvdelen af nyprisen, og så sælge dem igen, når semesteret er ovre. Nogle af studierne har grupper på Facebook, hvor studerende handler brugte bøger indbyrdes.

Brug bibliotekerne

KU har så mange biblioteker, og det er fantastiske steder at studere. Har du brug for lidt luftforandring, har Hovedbiblioteket i Krystalgade også gode studiepladser og ofte gratis arrangementer. Husk at tage kaffe med hjemmefra.

De gratis glæder

Byen er fuld af boglanceringer, pladeudgivelser, koncerter med mere, som bare venter på, at du kommer og drikker drinks og spiser hapsere. Søg på ’reception’ eller ’fernisering’ på Facebook og se, hvad der kommer op. En skøn bonus er, at du kommer ud i byen og oplever noget kunst og kultur.

Der er også mange gratis festivaler i byen, for eksempel Golden Days, Bloom, lysfestival og Copenhagen Opera Festival, og sidste onsdag i måneden er der gratis adgang til Glyptoteket. Sidstnævnte er et skønt sted til en date eller en forældreudflugt, når de kommer på besøg.

I uge 37 kan unge under 27 desuden komme gratis ind på 180 museer rundt omkring i landet – læs mere her.

Bytterum og genbrugsstationer

København har mange gode genbrugsstationer, hvor folk dumper møbler, porcelæn og bøger, som de ikke længere bruger, og som andre kan få glæde af. Hvis der er en gård, der hvor du bor, er der måske også et storskralds- eller bytterum. Der er virkelig meget guld at finde. Der er også flere grupper på Facebook (se for eksempel her eller her eller gruppen Gratis Ting København), hvor folk skal af med alt fra hele køkkener til møbler, køkkenting og drivhuse – ganske gratis.

24-timersreglen

Du er ikke længere et menneske, der laver impulskøb. Lav en aftale med dig selv om en karantæneperiode på 24 timer, hver gang du får lyst til at shoppe. Langt de fleste ting vil du have glemt, når der er gået en dag.

Bliv frivillig

Engager dig frivilligt et sted, du godt kan lide at være. Måske er det i en af barerne på studiet, måske i klimabevægelsen eller i en af KU’s vildt mange forskellige  foreninger. Studenterrådet har samlet en guide til dem alle sammen. Ofte er der både gode venner, gode fester og gratis kaffe at hente.

Sig ikke nej, fordi du er fattig

Det sociale er det fedeste ved at studere og bo i byen, så det er ikke her, du skal spare. Sig ja til at mødes, men foreslå også, at det kan foregå i parker eller hjemme hos folk. Du er broke, men det er de fleste af dine venner også. Tal højt om det. Det gør det meget nemmere.

De bredeste skuldre

Det er okay at nasse lidt på dem, der hare flere penge, mens man studerer – bare man husker at give tilbage, når man selv kommer ud på arbejdsmarkedet. De bredeste skuldre skal give de fleste omgange, eller hvad man nu siger.

Okay, så gik den ikke længere. Du har levet af grønkål, cyklet dine dæk tynde og fundet alle dine møbler i storskrald – og du går stadig i minus hver måned. Der skal flere penge ind på kontoen. Og så må vi tilbage til Ida Marie Moesby, forbrugerøkonomen, som du mødte i starten af artiklen.

For der er i store træk to muligheder for at få flere penge mellem hænderne: et studiejob eller et studielån. Ida Marie Moesby anbefaler, at man forsøger at finde et job, da det både giver penge og erfaring fra arbejdsmarkedet, som man kan bruge, når man er færdiguddannet. Her kan man jo tænke lidt i at få et job, hvor man vil blive glad for personalegoderne – kantinen, for eksempel. Forbrugerøkonomen understreger dog, at studiejobbet ikke bør tage så meget tid, at det går ud over studierne. Det er lige med at finde balancen.

Når man begynder på uddannelsen, bør man ikke have en økonomi, der er afhængig af lån

Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby

Hvad så med SU-lånet? Det er ifølge Ida Marie Moesby et ret godt lån, for renten er relativt lav, og man skal ikke begynde at betale af, lige når man er færdig.

»Men det er stadig et lån, der kommer renter på, og man står tilbage med gæld. Og det betyder noget, hvis man for eksempel skal låne penge til et hus eller en lejlighed i fremtiden. Når man begynder på uddannelsen, bør man ikke have en økonomi, der er afhængig af lån, for så ender man med at have en stor gæld, når man er færdig,« siger hun.

I stedet for at se studielån som et enten-eller, anbefaler hun, at man betragter det som en mulighed, man kan ty til, hvis der kommer uforudsete regninger. Måske er du nødt til at købe et mindre bjerg af bøger, måske skal du have hevet en visdomstand ud (av!), eller måske skal du på studietur med nattog gennem Europa – så kan det give mening at tage studielån i en periode.

Uanset hvad: Hæng i – og glæd dig til din første fuldtidsløn, de næste år går hurtigere, end du aner (og se, hvad folketingsmedlem Rosa Lund (Ø) brugte sin første løn på, da hun var færdig som jurastuderende her).