FN’s opråb til verdens civilsamfund gælder også KU

I slut maj 2024 viste KU sig som et forgangsuniversitet. Efter 23 dages teltlejr annoncerede universitetet, at bestyrelsen havde valgt at droppe investeringer i virksomheder med ulovlig aktivitet på Vestbredden. Dette skete på baggrund af en årelang kampagne ført af Studerende Mod Besættelsen i samarbejde med Studenterrådet.

Siden da har KU trillet tommelfingre. Selvom der er indgået en våbenhvile, er israelske angreb blevet rapporteret 48 ud af de 59 første dage. Forsyningerne af nødhjælp bliver stadig kvalt. Kun 7.080 ud af de 34.200 lastbiler, der skulle være nået frem pr. den 5. december, er faktisk nået frem. Bomberne falder stadig. Gaza sulter. Handling er nødvendig.

LÆS OGSÅ: 60 VIP’er: Stop med at tilkalde politiet imod vores studerende

Det er ikke, fordi vi studerende ikke har prøvet at råbe ledelsen op. Utallige forsøg sidste år blev mødt med enorme mængder modstand. Politi med skarpladte automatgeværer ved rektoratet, voldelige udsmidninger og bortvisninger for at være i besiddelse af et palæstinensisk flag. Politiet, der aldrig burde sættes ind mod fredelige studenterprotester, var i en uge fast inventar på KUA.

Andre universiteter er laaaangt foran

Mens KU’s ledelse hellere vil se passivt til, har andre universiteter sagt fra over for Israels folkemord. Universiteter i Norge, Spanien, Italien, Holland, Belgien, Canada og Sydafrika har suspenderet eller er i gang med at undersøge deres forbindelser til israelske universiteter.

Nogle af dem gjorde det endda, før KU overhovedet havde anerkendt deres egne studerendes engagement. Allerede tre dage efter de første teltpløkker blev sat i jorden i Rafah Garden, suspenderede 76 spanske universiteter deres forbindelser til israelske universiteter, som var medskyldige i folkemordet.

I Norge var det heller ikke så svært. Fem universiteter, herunder Universitetet i Bergen, afbrød deres forbindelser den 20. februar 2024. The Times of Israel rapporterede i februar, at enkeltbegivenheder af akademisk boykot var oppe med 66 procent. Dette indebærer blandt andet afbrudte samarbejder, udeblivelse fra konferencer i Israel, israelske akademikere, der ikke bliver inviteret til konferencer i udlandet, og besvær for dem med at udgive artikler udenfor Israel.

Disse ’begivenheder’ foregår både på institutionelt og personligt niveau. Akademisk boykot er en effektiv modstand. De mærker den i Israel.

KU mangler et organ for de her beslutninger

Det seneste år er brutaliteten kun fortsat. Og det er kun blevet mere nødvendigt, at universiteterne løfter deres globale ansvar over for deres palæstinensiske kolleger. Så sent som den 11. november i år kunne Malmo Students for Palestine annoncere, at Malmö Universitet har afbrudt deres udvekslingsaftale med Israels Ben-Gurion universitet.

Hvis man kan i mange andre vestlige lande, hvorfor kan vi ikke her?

På Amsterdam Universitet har man både stoppet udvekslingsaftaler og annonceret, at man ikke ønsker at indgå i nye EU Horizon-samarbejder med israelske universiteter. På Ghent Universitet er man i lige nu i gang med at undersøge, hvordan man kan trække sig fra nuværende EU Horizon-samarbejder. Utrechts rektor støttede op om at ekskludere Israel fra EU Horizon-samarbejdet i sin åbningstale af det akademiske år 2025.

Fælles for alle de førnævnte er, at de anerkender den voksende bevismængde for, at Israel har begået et folkemord. Derudover har de alle et organ, som forholder sig, til hvorvidt universiteterne gennem deres samarbejder overholder international humanitær lov. Det har KU aldrig haft.

FN kalder på civilsamfundet – vent, det er jo os

Så lad os se realiteten i øjnene. KU falder bagud i den globale modstand mod apartheid og folkemord. Hvis de kan på den anden side af Øresund, Kattegat og Nordsøen, hvorfor kan universitetets ledelse her i København kun finde ud af at kigge den anden vej og trille tommelfingre?

Hvis vi ønsker fortsat at være et foregangsuniversitet, der kan bryste sig af at beskytte menneskerettighederne, kræver det handling. Det kræver, at vi vælger at være en stemme for de 12 universiteter i Gaza, der er blevet lagt i ruiner af Israels folkemorderiske handlinger.

LÆS OGSÅ: 1.300 israelske akademikere i opråb til lederne af Israels universiteter

Selv FN har pålagt os det. Den 18. september 2024 meldte OHCHR ud, at i lyset af verdens staters uvirksomhed påhviler det nu civilsamfundene at få staterne til at følge Den Internationale Domstols ordre og tvinge Israel til at stoppe deres folkemord – blandt andet gennem suspension af akademiske forbindelser.

Nej, det er ikke nødvendigvis en let opgave at løfte, men beskyttelsen af menneskers grundlæggende rettigheder er de besværligheder værd. Hvis man kan i mange andre vestlige lande, hvorfor kan vi ikke her?