Københavns Universitet har screenet 236 ansøgere fra risikolande

For knap et år siden indførte Københavns Universitet nye procedurer, der skal beskytte kritisk forskning mod spionage og misbrug.

Det betyder blandet andet, at en person med nær tilknytning til et risikoland skal sikkerhedsvurderes, hvis vedkommende skal ansættes eller indgå i et samarbejde med en KU-forsker.

LÆS OGSÅ: KU skærper værn mod forskningsspionage fra risikolande

Nu viser tal fra Københavns Universitet, som Uniavisen kan afsløre, at KU siden juli 2024 har gennemført 236 centrale baggrundsscreeninger af kandidater til stillinger på universitetet.

Det, vi gør nu, kan komme i forskellige former, men det er kommet for at blive

Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU

Screeningerne retter sig mod personer med tilknytning til Iran, Rusland, Belarus og Kina, fortæller Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU.

»Vi retter os efter de vurderinger, der er kommet fra PET om, hvilke lande det er mest nødvendigt at være opmærksom på,« siger han.

LÆS OGSÅ: PET advarer om kinesisk spionage. Alligevel fortsætter danske universiteter med at sende studerende til Kina

Risiko for dual-use

I screeningen kigger KU ikke blot på pas og nationalitet. Ifølge Kim Brinckmann forsøger man i stedet at vurdere forskeres bredere tilknytning til risikolande.

»Vi er meget fokuseret på tilknytningen, ikke kun på statsborgerskab,« siger han.

Tidligere denne måned skrev Omnibus, universitetsavisen på Aarhus Universitet, at AU siden 2024 har baggrundstjekket 945 ansøgere fra blandt andet Kina, Iran og Rusland. 89 af dem er blevet afvist.

Tallene kan dog ikke sammenlignes uden videre, da modellerne for baggrundsscreeninger ifølge Kim Brinckmann ikke er ens på de to universiteter.

På KU laves der først en pre-screening lokalt på et institut eller center. Her vurderer man både KU’s interesse i samarbejdet og den mulige risiko. Det kan for eksempel være, hvis forskningen ligger inden for et kritisk teknologiområde, eller den har dual use-potentiale, altså både kan bruges civilt og militært.

Samtidig skal det vurderes, om forskeren har nær tilknytning til et risikoland. Nogle af de parametre, der kigges på, er ifølge Kim Brinckmann om vedkommende har opholdt sig i landet over længere tid, har modtaget finansiering derfra eller har publiceret væsentligt med forskere fra landet.

Hvis den lokale screening viser, at forskningen eller personens tilknytning kan være problematisk, kan sagen sendes videre til en udvidet screening hos KU Forskning og Informationssikkerhed.

Det er sådan, de 236 sager er fremkommet.

Op mod 20 procent afvises centralt

Selvom KU har gennemført 236 centrale baggrundsscreeninger, har universitetet ikke et samlet tal for, hvor mange kandidater der i sidste ende er blevet afvist.

Det skyldes ifølge Kim Brinckmann, at den endelige beslutning ligger lokalt.

Når KU Forskning og Informationssikkerhed har lavet den udvidede screening, sender de en anbefaling tilbage til den lokale enhed. Hvis den centrale enhed vurderer, at der er en høj risiko ved at gå videre med kandidaten, kan det lokale niveau stadig nå frem til en anden beslutning – i så fald skal det dog afgøres endeligt af institutlederen.

LÆS OGSÅ: Regeringen strammer forskningssamarbejdet med Kina

Kim Brinckmann vurderer foreløbig, at den centrale enhed har anbefalet afvisning i cirka 15-20 procent af de screenede sager. Han understreger dog, at tallet er omtrentligt, og at han ikke har nogen endelig opgørelse.

Hvad er det for steder, som vedkommende tidligere har været ansat ved? Hvem har vedkommende samarbejdet med? Er der mønstre, der ser mistænkelige ud?

Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU

Samtidig kan der være sager, som aldrig når ind til den centrale enhed, hvis det lokale fagmiljø allerede i første omgang vurderer, at risikoen er for stor i forhold til udbyttet.

De sager indgår derfor ikke i de 236 centrale screeninger.

Ifølge Kim Brinckmann havner en sag kun hos KU Forskning og Informationssikkerhed, hvis instituttet gerne vil gå videre med en ansættelse eller et samarbejde, og hvis pre-screeningen peger på tre ting:

»At KU har et udbytte af det, at personen får adgang til kritisk forskning, og at personen har tilknytning til et risikoland,« siger han.

Det lokale led er ifølge vicedirektøren nødvendigt, fordi vurderingen ofte kræver indgående faglig viden om det konkrete forskningsområde.

KU Forskning og Informationssikkerhed kan blandt andet vurdere universiteter og andre forskningsinstitutioner, relationer til et politisk styre eller militær, publikationslister, tidligere forskningssamarbejder og overordnede risikoforhold.

»Hvad er det for steder, som vedkommende tidligere har været ansat ved? Hvem har vedkommende samarbejdet med? Er der mønstre, der ser mistænkelige ud? Den slags ting kigger vi på,« siger Kim Brinckmann.

Men den centrale enhed kan ikke altid afgøre, hvor følsom den konkrete forskning er i praksis, understreger han.

»Nogle af de her spørgsmål kan blive så forskningsfaglige, at vi ikke kan vurdere dem alene. Derfor er det vigtigt, at de forskere og ledere, der kender området, er aktivt involveret i processen,« siger Kim Brinckmann.

»Kommet for at blive«

Det er især Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der fylder i KU’s arbejde med baggrundsscreeninger.

Ifølge Kim Brinckmann skyldes det dels, at der bliver ansat mange personer på de to fakulteter, og dels at mange af de forskningsområder, KU og myndighederne vurderer som kritiske, findes netop her.

Og Kim Brinckmann vurderer, at baggrundsscreeningerne på KU og andre universiteter ikke er et midlertidigt fænomen.

»Det, vi gør nu, kan komme i forskellige former, men det er kommet for at blive,« siger han.

LÆS OGSÅ: Vicedirektør advarer: Truslen fra udenlandsk forskningsspionage stiger i fremtiden

Han siger samtidig, at KU stadig bliver klogere på, hvordan arbejdet bedst organiseres. Målet er ifølge ham at beskytte den viden, der skal beskyttes, uden at universitetets almindelige åbenhed begrænses unødigt.

»Det handler dybest set om, at vi skal blive bedre til at passe på vores viden inden for særlige områder, så KU på alle de andre områder kan være frit og åbent,« siger Kim Brinckmann.